Slip sprogene løs

To daginstitutioner og tre skoler er med i Københavns Kommunes og UCC’s nye pilotprojekt, der bl.a. inddrager forældrenes skriftsprog. Målet er at styrke alle børns sprogtilegnelse via et forstærket, flersprogligt fokus.

"Jeg er voksen, og jeg kan tale dansk og engelsk, men nogle af jer kan tale flere sprog end mig!" siger børnehaveklasseleder Rikke Gram Jensen. Hun deler et A4-ark ud til hvert barn, hvor forældrene på et eller flere sprog har skrevet navnet på et vejrfænomen.

Simons mor har skrevet ’vejas’. Hun har også skrevet, at det betyder blæst, så Simon sætter sig ved blæstbordet. Også de andre børn fordeler sig i grupper.

"På bordene ligger der nu ord på en masse flotte sprog.Nogle af bogstaverne ligner jo kunstværker. Og nu skal I tegne noget, der har med jeres ord at gøre," siger Rikke Gram Jensen.

Læs også: Giv børn bedere overgange til og i skolen

 

Ordet for regn staves ens på dansk og svensk, men udtales forskelligt. Lone Wulff fra UCC sidder blandt børnene i 0.X som led i projektet. Hun taler med Asta, der er interesseret i svensk, og med Joshua og Tauheed, der har kastet sig over tegn og tegninger i mange farver.

"Det er altså mest solskin i Libanon, men nogle gange kan det regne," siger Basma.

"Og der kan være blomster alligevel – og en sommerfugl," siger Alissa og griber en farveblyant.

BYGGER PÅ OTTEÅRIGT FORSKNINGSPROJEKT

Vi er på Grøndalsvængets Skole, hvor tre klasser i øjeblikket deltager i København og UCC’s pilotprojekt ’Tegn på sprog i København’, der udvikler nye tilgange til at styrke børns sprogtilegnelse gennem inddragelse af forældrenes sprog – og især skriftsprog.

I perioden januar-maj 2015 samarbejder pædagoger og lærere fra to daginstitutioner og tre skoler med UCC-konsulenterne Maria Neumann Larsen og Lone Wulff ud fra aktionslæringsmetoder, hvor de sammen planlægger, observerer og evaluerer forløb som dette om vejret på mange sprog.

Læs også: Tegn på sprog - Tosprogede børn lærer at læse og skrive

Mindst 12 sprog er repræsenteret i klasseværelset hos O.X på Grøndalsvængets Skole, og mange af de seksårige taler endda flere sprog i deres hjem. Sarah fortæller Rikke, at hun taler nepalesisk, pakistansk, tysk, dansk og snart også engelsk!

Pilotprojektet ligger i forlængelse af det otteårige, landsdækkende forskningsprojekt ’Tegn på sprog", som afsluttes i 2016, og som Københavns Kommune og UCC også deltager i.

Med pilotprojektet udvider kommunen sammen med UCC indsatsen til også at omfatte daginstitutionsområdet foruden flere skoler.

MOR: SKAL JEG VIRKELIG SKRIVE PÅ URDU?

Ifølge Maria Neumann Larsen, der samarbejder med projektets daginstitutioner, tegner pilotprojektet ’yderst lovende’.

"Børn har sproglige erfaringer på flere sprog – nogle på dansk og engelsk, andre børn på op til fire-fem sprog. Vi kan se, det styrker børns sprogtilegnelse, når man tager udgangspunkt i de sproglige ressourcer − også dem, der ikke er på dansk. En anden pointe er, at børns identitet styrkes, når sprog hjemmefra må være synlige i skoler og institutioner," siger hun.

Læs også: Nørrebro bygger bedre bro til skolen

Også forældresamarbejdet er positivt:

"Forældrene vil gerne bidrage, men de skal lige være sikre på, at det er det, vi rent faktisk ønsker. I en af de institutioner, jeg er tilknyttet, ville en mor tale med mig. Hun ville meget gerne skrive på urdu, men ville være sikker på, det faktisk var det, vi ville have hende til. Forældrene er ikke vant til, at deres modersmål kan bruges i skole og institution," fortæller Maria Neumann Larsen.

SARAH TALER SNART FEM SPROG

Mindst 12 sprog er repræsenteret i klasseværelset hos O.X på Grøndalsvængets Skole, og mange af de seksårige taler endda flere sprog i deres hjem. Det står klart, efterhånden som Rikke går rundt for at tale om de ord, forældrene har skrevet, og om børnenes tegninger.

ERFARINGER FRA DET KØBENHAVNSKE PILOTPROJEKT

Ifølge UCC’s Lone Wulff og Maria Neumann Larsen:

  • Et flersprogligt fokus styrker børns generelle sproglige opmærksomhed og sprogtilegnelse.
  • Både et- og flersprogede børn bliver mere engagerede, når man inviterer deres sproglige erfaringer indenfor
  • Mange børn bliver stolte, når de oplever, at forældrenes sprog er vigtige for institution og skole − sproget er en vigtig del af børnenes identitet.
  • Børn bruger flere sprog i hverdagen. I mange venskaber leges med sprog, og børn lærer vigtige ord på hinandens sprog, hvilket tit er usynligt for skole og institution.
  • Mange flersprogede børn har erfaring med skriftlighed i hjemmet, bl.a. med skrifttegn eller variationer i forhold til det danske alfabet.
  • Børn interesserer sig for skriftsprog på tværs af sprog. Hvis de får lov, udforsker og sammenligner de fx skrifttegns grafik.
  • Forældrene føler sig anerkendt, bliver engagerede og nysgerrige, når de bliver bedt om at bidrage med deres sproglige kompetencer.
  • Det skaber et inkluderende miljø, når flersproglige erfaringer synliggøres og gives status. Det er mange steder tabu at tale andet end dansk – det kan projektet være med til at ændre.
  • Pædagoger og lærere er overraskede over, hvor meget børn ved om sprog og skriftsprog, og over, hvor let det er at åbne op for den viden og bruge den pædagogisk og didaktisk.

"Hvordan har din familie lært at tale tysk, Sarah?" Pigen tænker lidt, før hun svarer: "Fordi vi boede i Tyskland, da jeg var lille. Min mor og far kan også tale nepalesisk og pakistansk ligesom mig, og min mor kan også tale dansk, men ikke min far − ikke så godt."

"Når han afleverer dig om morgenen, kan han da godt forstå, hvad jeg siger til ham," svarer Rikke.

"Ja, han lytter," smiler pigen.

"Så du kan tale fire sprog, Sarah," siger Rikke.

Læs også: København i front: Flersprogligt fokus

"Ja, og snart skal jeg lære engelsk!" siger pigen glad.

LÆRER BENGALSKE BOGSTAVER AF FAR

Marcus har valgt engelsk, for "jeg ser tit noget på engelsk i tv", som han siger til Rikke.

"Hold op, det blæser på din tegning, Marcus. Kender du så allerede nogle ord på engelsk?"

Det gør Marcus – iPad er et af dem.

Zelfi har det albanske ord for sol med hjemmefra – dieli.

"Kan du også tale albansk, Zelfi? spørger Rikke drengen, der nikker.

Zelfi fortæller om sin tegning, der vist foregår i Makedonien:

"Der er varmere end i Danmark − men der er ikke så mange træer."

Et andet sted i lokalet er sidekammeraten imponeret over de tegn, Tristan tryller frem:

"Er det rigtige bogstaver? Kan du skrive dem?"

Tristan nikker og slipper så blyanten fra papiret. Han er alligevel for genert til at skrive det bengalske alfabet, han lærer af sin far.

Læs også: "Behøver vi egentlig alle de stole?"

Filzah og Basma udveksler grinende arabiske ord – som om det i dag går op for dem, at de begge kender sproget hjemmefra. De kan bl.a. sige regn, men ordet for paraply kan de ikke lige huske.

ASTA SYNES, SVENSK ER SPÆNDENDE

Sarah og Zoha har lige opdaget noget nyt – at nogle ord er ens på nepalesisk og urdu.

"Det vidste jeg ikke! Kan I så også forstå hinanden, hvis I taler de to sprog?" spørger Rikke.

"Ja, lidt!"

På Astas papir står det svenske ord for regn, for hun mødte en svensk pige på en ferie, så sproget er spændende for hende. Lone Wulff fra UCC sidder i dag i 0.X for at observere, og nu taler hun med Asta om ordet, der staves ens på de to sprog, men lyder forskelligt. Hun taler også med Joshua og Tauheed, der laver tegn og tegninger i mange farver.

"Pilotprojektet er vigtigt, fordi det udbreder og videreudvikler erfaringer, viden, sprogsyn og ikke mindst pædagogisk tænkning fra Tegn på sprog-projektet, som viser rigtig gode resultater – fagligt, men også på børnenes motivation og selvværd," siger Lone Wulff efter lektionen.

ENGAGEREDE BØRN OG FORÆLDRE

For Rikke Gram Jensen er ’Tegn på sprog i København’ et "fantastisk projekt":

"Det er dejligt at kunne sætte børnenes sprog hjemmefra i spil sammen med de andre sprog, børn også er omgivet af i dagligdagen. Vi ser, at børnene er engagerede, det er forældrene også, og den fælles nysgerrighed på sprog og hinandens sprog styrker både undervisningen og de sociale relationer. Det er helt sikkert et fokus, jeg vil arbejde videre med."

Kontakt:

Lone Wulff
4189 7602 eller lw@ucc.dk

Maria Neumann Larsen
4189 8414 eller mnl@ucc.dk