Overset læring i rutinerne

Pædagogiske læreplaner har nogle steder gjort hverdagsrutiner til noget, der bare skal overstås. Men at få flyverdragt på i garderoben rummer potentiale for læring og kan give mere tid og større anerkendelse af pædagogers kerneopgaver, mener Søren Smidt fra UCC på baggrund af et nyt forskningsprojekt.

DET sker dag ud og dag ind. Igen og igen. Børn i vuggestuer og børnehaver sætter sig til bords for at blive mætte, får overtøj på for at komme på legepladsen og bliver skiftet for at få en middagslur. Ofte reduceres daginstitutioners gentagne gøremål til den mørtel, der bare skal få dagligdagen til at hænge sammen, selvom rutiner i virkeligheden kan forære børn læring.

Læs også: Hvad børn kan lære af bleer

"Vi har glemt, at daginstitutioner adskiller sig fra skolen ved, at rutiner ikke er en overgang til noget andet og vigtigere. Rutiner giver tværtimod mulighed for at skabe en tæt kontakt mellem børn og voksne i et meningsfuldt arbejdsfællesskab, hvor alle kan lære lige præcis det, de hver især har brug for. Men det kræver, at personalet bevidst holder fast i at ville noget bestemt med rutinerne," siger chefkonsulent og forsker ved UCC Søren Smidt.

Han er ved at afslutte forskningsprojektet ’Intentionalitet og læreprocesser i pædagogisk arbejde’, hvor han har analyseret videoklip fra 15 vuggestuer og børnehaver og fundet rutinens oversete læringspotentiale.

FRA 1½ TIME TIL MERE TID

OM FORSKNINGSPROJEKTET

Søren Smidts forskningsprojekt ’Pædagogisk intentionalitet og læreprocesser’ har siden 2013 undersøgt, hvordan formål og praksis hænger sammen i pædagogisk arbejde med rutiner i vuggestuer og børnehaver. Forskningen bygger på videooptagelser og interview fra 15 institutioner. Projektet afsluttes i 2015.

Det tager uger at producere klovnenæser og tryllestave eller øve akrobatik, når børnehaven laver cirkusprojekt, og bagefter kan personalet dokumentere, at de arbejder med motorik, personlig udvikling og børns kulturelle forståelse. Ifølge Søren Smidt har de seneste ti år gjort den slags planlagte aktiviteter til det vigtigste og fineste i pædagogers faglighed.

"De pædagogiske læreplaner fokuserer typisk på et læringsbegreb, der knytter an til aktiviteter, som udgør højst 1½ time hver formiddag. Men tiden i daginstitutioner kan deles op i både leg, aktiviteter og rutiner, og vi må ikke overse betydningen af den læring, som kan ske i rutinerne. Set med børnenes øjne er de situationer det vigtigste, for et cirkusprojekt går over, mens dårlige oplevelser i garderoben foregår hver dag," siger han.

Søren Smidt mener ligefrem, at et bevidst fokus på rutinepædagogik kan give personalet mere tid.

"Når flyverdragter ikke bare er noget, som voksne hænder hjælper på i en fart, får du foræret et rum til at lære børnene selv at gribe om lynlåsen og få den på plads. Den positive sideeffekt er, at det frigiver tid, at børnene bliver mere selvhjulpne," siger han.

BEVIDSTHED OM UDVIKLINGSZONER

Kodeordet er pædagogisk intentionalitet. Pædagoger skal have en plan og et mål med alt, hvad de gør med børnene. Også i rutinerne.

"Det er enormt vigtigt, at personalet gør sig deres pædagogiske intention klar, for ellers er det mere oplagt at se rutiner som praktiske opgaver, der lettere udføres af en voksen. Er man bevidst om det, er der mulighed for udvikling og samvær børnene imellem og mellem børn og voksne, når man for eksempel fejer stuen eller dækker rullebord," siger Søren Smidt.

Læs også: Opgør med letkøbt viden om den gode daginstitution

Forklaringen er, at hverdagsopgaver er lette at forstå for børn og vigtige at udføre.

"Pædagogiske rutiner er optimale til at stille opgaver i den nærmeste udviklingszone. Børn vil gerne være nyttige og lære, når de umiddelbart kan se en mening med det, og opfatter, hvad de skal. I rutiner har børn overblik over, hvad der kræves, og kendskab til opgaven, så de kan koncentrere sig om at udføre den. De ved, at de kommer hurtigere ud at lege, hvis de lærer selv at tage flyverdragt på eller får lov til at grine med veninderne i garderoben, når personalet signalerer, at det er værdifuldt," siger Søren Smidt.

BEFRIELSE AT ANERKENDE KERNEOPGAVER

Fra institutionens side kræver rutinepædagogik, at man sætter det på dagsordenen og organiserer sig til den fornødne ro.

"Det er tydeligt, at når institutioner aftaler at bruge rutinerne pædagogisk, er det lettere at holde fast. Det kan være en beslutning om, at man ikke giver telefonbeskeder eller planlægger eftermiddagens møde på badeværelset, fordi det forstyrrer læringen. Og at man ikke sender alle 15 børn i garderoben på en gang, men gør det i mindre og overskuelige hold," siger Søren Smidt.

Vuggestuebørn dækker selv bord, øser mad op og sætter deres brugte tallerken på plads i Børnehuset Harmonien, for her har hverdagsrutiner lige så stor pædagogisk værdi som planlagte aktiviteter og udflugter.

 

Mange pædagoger oplever desuden, at en bevidst pædagogisk brug af rutiner er med til at højne deres faglige agtelse.

"Personalet opfatter det generelt som en befrielse at få lov til at fokusere på hverdagssituationer, som har været dømt ude i en periode. Kritikken af den snævre læringsforståelse er vigtig, men det her er skridtet videre. Du kan umiddelbart gå i gang med at forbedre din praksis uden først at skulle på kursus. Og så anerkender det grundkernen i pædagogik," siger Søren Smidt.

SØREN SMIDT

Søren Smidt er ph.d. og chefkonsulent i UCC, hvor han primært beskæftiger sig med daginstitutioner, barndom og pædagogik. Søren Smidt er uddannet cand.psych. og er ph.d. i pædagogik.

Kontakt: 4189 7290 eller sm@ucc.dk