Opgør med letkøbt viden om den gode daginstitution

Debatten om, hvad der skaber den gode daginstitution, er ofte for hurtig og letkøbt, mener UCC-forsker Ida Kornerup, der leder forskningsprojektet ”Læring for Alle”. UCC magasin har mødt forskeren, som peger på otte pejlemærker for den daginstitution, der ønsker at levere høj kvalitet.

 

OM FORSKNINGSPROJEKTET LÆRING FOR ALLE

  • Læring for Alle er et 3-årigt forskningsprojekt (2013-2016), som undersøger, hvordan pædagoger og pædagogmedhjælpere bedst kan løfte opgaven med at etablere og udvikle dagtilbud af høj kvalitet.
  • I projektet arbejder forskere, professionelle og børn sammen om at udforske, hvad der fremmer eller hæmmer børns deltagelsesmuligheder
  • Daginstitutioner i både København, Gentofte, Hillerød og på Bornholm deltager i projektet.

SÅ er der for dårlige normeringer i vuggestuerne. Så er det en katastrofe, når børn er mange timer i institution. Så er der alt for få planlagte aktiviteter. Og få dage efter argumenteres der for, at børn har alt for lidt tid til at tulle rundt for sig selv, når de er i vuggestue eller børnehave ...

Læs også: Hvad børn kan lære af bleer

Konklusionerne på, hvad der skaber det gode daginstitutionsliv, er hurtige og ofte letkøbte, mener forsker på UCC Ida Kornerup, som leder forskningsprojektet "Læring for Alle", der i en dansk kontekst søger at kvalificere den internationale viden om, hvad der skaber høj kvalitet i et dagtilbud.

"Kvaliteten af daginstitutionen er afgørende for børnenes trivsel, omsorg, læring og udvikling, men debatten om, hvordan vi opnår den høje kvalitet, vil generelt have gavn af mere eksakt viden," siger Ida Kornerup og slår fast, at der faktisk både nordisk og internationalt er opsamlet meget viden om, hvordan kvalitet i dagtilbud kan forstås, og hvad der er centralt for at etablere gode lærings- og udviklingsmiljøer i daginstitutionen.

Læs også: Overset læring i rutiner

Efter i en årrække at have arbejdet sammen med andre forskere og praktikere om at undersøge, udvikle og forandre udvalgte læringsmiljøer peger hun på følgende otte pejlemærker for, hvordan en daginstitution kan levere høj kvalitet.

8 PEJLEMÆRKER FOR HØJ KVALITET I DAGINSTITUTIONEN

 

1. GØR PLADS TIL BÅDE FRI LEG OG PLANLAGTE AKTIVITETER

TILBYD børnene at veksle mellem planlagte aktiviteter og børnenes egne lege og aktiviteter. Kvaliteten i et dagtilbud handler nemlig ikke alene om mængden af planlagte aktiviteter eller om et ’enten eller’ – enten flere planlagte aktiviteter eller mere ’fri leg’. Kvalitet handler om ’både og’.

 

2. FØLG I BØRNENES SPOR

DE voksne skal være nærværende og i stand til at koble sig på børnenes interesser og nysgerrighed. Når børn for eksempel i en samling begynder at kravle rundt, kan pædagogen vælge at følge børnenes opfordring og foreslå sange, der involverer kropslig udfoldelse.

 

3. INDDRAG BØRNENE I DAGLIGDAGENS GØREMÅL

DE voksne skal overveje, hvordan børn får nye og udfordrende muligheder for at lære sig noget i samspil med både børn og voksne. Det kan for eksempel handle om at lade børnene deltage i borddækning og afrydning og give dem mulighed for selv at smøre deres mad.

 

4. STØT FÆLLESSKABET

BØRNENE skal opleve at ’høre til’ og have mulighed for leg, venskaber og fordybelse. Det kan blandt meget andet ske ved at igangsætte lege, hvor børnene kan deltage sammen.

 

5. LAD BØRNENE FÅ MEDINDFLYDELSE

BØRNENE skal have mulighed for at have indflydelse på dagtilbuddets hverdag og aktiviteter. Lad fx børnene tage billeder, der dokumenterer deres hverdagsliv, og brug billederne til at se hverdagen fra børnenes perspektiv og til at tage rutinerne op til revision.

 

6. BØRN SKAL KUNNE LEGE I FRED

FYSISK skal der være kvadratmeter nok til, at børn kan fordybe sig i leg uden hele tiden at blive forstyrret af andre legende børn.

 

7. UDDANNET PERSONALE ER ET MUST

ERFARING kan som hovedregel ikke erstatte uddannelse. Uddannelse og videreuddannelse har en dokumenteret positiv effekt på den pædagogiske praksis.

 

8. GIV DET PÆDAGOGISKE MILJØ ET EFTERSYN

SØRG for at pædagogerne har mulighed for systematisk at undersøge det pædagogiske miljø via fx observationer og faglige kollegiale refleksioner. Det kan handle om noget så jordnært som: Hvordan modtager vi bedst børnene, når de møder i daginstitutionen om morgenen? Hvad kendetegner det gode måltid? Hvordan holder vi samling, så der er plads til både kropslige og verbale kommunikationsformer?

 

Om Ida Kornerup

Ph.d. og lektor på UCC
Uddannet socialpædagog, cand.pæd. og ph.d. i uddannelsesforskning
Beskæftiger sig primært med dagtilbudsområdet, læring i dagtilbud, udvikling af kvalitet og udvikling af læringsmiljøer
Har skrevet ph.d.-projekt om pædagogers deltagelse i arbejdsgiverarrangerede efter- og videreuddannelsesforløb.