Fremtidens dagtilbud - Ministeren: Vi skal knække den negative sociale arv

Er alt godt i Danmarks vuggestuer og børnehaver, eller blinker alarmlamperne? UCC magasin har spurgt fire centrale aktører på dagtilbudsområdet om, hvad de er stolte af, bekymrede over og hvad de håber for fremtiden i danske dagtilbud.

Manu Sareen, Radikal minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Ministeren: Manu Sareen, Radikal minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Hvad er du allermest stolt af ved danske dagtilbud lige nu?

Det, jeg er mest stolt af, er faktisk, at forældretilfredsheden er så høj . Det synes jeg er helt fantastisk, for forældrene er centrale eksponenter, når vi skal tage temperaturen på vores dagtilbud. Både som minister, som forælder og som tidligere pædagog er jeg stolt af danske dagtilbud. Vi bliver fremhævet internationalt for det, vi kan med læring gennem leg, ligeværdighed mellem børn og voksne og et aktivt udeliv. Hvis man kun kender dagtilbuddene fra medierne, skulle man tro, at det gik helt ad helvede til. Sådan er det heldigvis ikke. Der sker så meget fedt derude. Der er nogle sindssygt dygtige og dybt engagerede pædagoger. Jeg har været ude i rigtig mange institutioner, og det er fantastisk at se, hvordan pædagogerne tager sagen i egen hånd og udvikler en pædagogisk praksis, som passer til lige netop deres institution og børn.

Læs også: Barnet: Det bedste er at få nye venner

Hvad er du allermest bekymret over ved danske dagtilbud lige nu?

Der er nogle ting, som jeg synes er rigtig ærgerlige. Vi vil gerne knække den negative sociale arv, og det får vi ikke gjort nu. Det er et arbejde, som vi skal være rigtig mange om, og det begynder allerede i institutionerne. Det pædagogiske personale er allervigtigst her. Vi skal blive skarpere på at levere et pædagogisk arbejde, som er mere systematisk og vidensbaseret, hvis vi vil knække den negative sociale arv. For vi ved godt, og pædagogerne ved godt, hvilke børn der kommer i vanskeligheder. Hvis vi fx ser på integrationsindsatsen, så er der rigtig mange børn, der ikke er på rette spor. Halvdelen af de tosprogede børn, der begynder i børnehaveklasse, har ikke de nødvendige sproglige kompetencer, og det er altså børn, der er født og opvokset i Danmark. Vi er simpelthen nødt til at udvikle nogle rammer og værktøjer, så vi kan løse det.

Læs også: Pædagogen: Ensidigt fokus på læring er et 180 graders vildspor

Hvad er dit største ønske til en kommende dagtilbudsreform?

Vi skal rette særligt fokus på de helt små børn − de 0-2-årige. De har været en overset gruppe i mange år. Vi ved, at hvis vi vil have mere social mobilitet, så skal vi sætte langt tidligere ind − hos de allermindste. Derudover vil jeg gerne være med til at sætte et endnu stærkere fokus på børnenes sprog og også inddrage forældrene i langt højere grad i det pædagogiske arbejde. Det gælder især de udsatte familier. Det er nogle af de elementer, et fremtidigt udspil kunne indeholde.

Læs også: Politikeren: Lad forældrene stemme dårlige institutioner hjem

Flere kilder, som UCC magasin har talt med, mener, at arbejdet med indholdet i reformen har været meget lukket. Kan du genkende det billede?

Intet kunne være mere forkert. Det har været en af de mest åbne processer overhovedet. Det begyndte med Sankt Hans-møde om det gode børneliv i sommeren 2014, dialogmøder med interessenter som BUPL og KL i efteråret, statsministerens varsling af et kommende børneudspil i sin nytårstale og derefter en stor konference i foråret 2015. Det er klart, at alle ikke kan være med i processen, men netop ejerskab er en del af udspillet, og hele vejen igennem har jeg i stor ydmyghed spurgt de forskellige interessenter. Det er deres udspil.

Læs også: Bred offentlig debat om kvalitet i dagtilbud