Faglig ledelse er det nye sort

Ledelsesforskere er på ny begyndt at fremhæve de positive resultater af stærk faglig ledelse. Nærværende og indsigtsfuld faglig ledelse – fremfor ledelse, der mest handler om overordnede målsætninger og administration – gør medarbejderne langt mere tilfredse og giver kerneydelsen et skud livgivende innovation.

FAGLIG ledelse har i en del år været nedtonet som ledelsesdisciplin, men flere danske forskere begynder nu igen at slå på tromme for det værdifulde ved den leder, som dykker ned i kerneydelsen og fokuserer på at udvikle den faglige kvalitet. En faglig leder har en særlig faglig specialisering inden for det område, han eller hun leder. Den faglige specialisering supplerer de mere overordnede og generelle ledelseskompetencer, som ledere anvender på tværs af brancher og sektorer.

"Når dygtige faglige ledere stiller meget konkrete krav til det faglige niveau og ikke nøjes med at tegne stregerne for nogle overordnede målsætninger, så skaber det både mere tilfredse medarbejdere og en sund daglig udvikling af kerneydelsen," siger Søren Voxted, lektor ved Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi på Syddansk Universitet.

"Fagprofessionelle bliver ikke engagerede gennem en tættere styring, men derimod ved at kunne se en faglig mening med arbejdet."

 

Han er medforfatter til undersøgelsen ’Lederens rolle i den innovative praksis’, der vha. syv cases analyserer, hvordan ledere driver innovation i den offentlige sektor. På den baggrund understreger han, at den vellykkede faglige ledelse rækker ud over at få ’driften’ til at fungere tilfredsstillende, ligesom den heller ikke blot handler om at give instruktion, introduktion og supervision i forbindelse med udfordrende arbejdsopgaver.

"Den effektive faglige ledelse drejer sig om at lede forandringer af kerneopgaven og er tæt knyttet til en innovativ praksis," slår Søren Voxted fast og giver to jordnære eksempler: "På daginstitutionsområdet kan det handle om alt fra at dykke ned i og udvikle, hvordan frokosten afvikles, til helt konkret at arbejde med, hvordan børnene får en bedre sproglig udvikling."

VELFÆRDEN ÆNDRER SIG

HVERKEN FOR STOR ELLER LILLE

En ny analyse fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) tyder på, at det optimale ledelsesspænd i en daginstitution er på 14-20 medarbejdere til én institutionsleder i de integrerede daginstitutioner. Her er volumen stor nok til, at institutionen er robust og mangfoldig, og institutionslederen kan være fuldtidsleder. Samtidig er det stadig muligt at være en nærværende leder og sikre fælles faglig retning.

Kilde:

KORA-rapporten "Ledelsesspænd på daginstitutionsområdet − Størrelse, faglig kvalitet og trivsel"

UCC-forsker Elvi Weinreich fremhæver ligeledes behovet for at revitalisere den faglige ledelse. Det sker i hendes ph.d.-afhandling med titlen "Hvilke offentlige ledere er der brug for, når velfærdstænkningen flytter sig? Er diplomuddannelsens lederprofil svaret?"

Læs også: ”Ledere skal ikke pakke sig ind i administration”

"Indenfor de seneste 10-15 år har vi oplevet en markant ændring i den politiske velfærdsforståelse, en ændring, der viser sig som krav til borgerne om i højere grad at tage ansvar for eget liv. Og her kommer velfærdsprofessionerne på banen, da det er dem, der skal medvirke til denne ændring," siger Elvi Weinreich og nævner som eksempel, at de pædagogiske institutioner og uddannelser i højere grad skal flytte fokus fra henholdsvis leg til læring og undervisning til læring – mens sygehuse og kommuner i stigende grad skal fokusere på rehabilitering fremfor pleje og omsorg." Oveni, siger Elvi Weinreich, er der et skærpet krav om at kunne dokumentere effekten af sine handlinger. "Udviklingen kræver om muligt i endnu højere grad et professionelt engagement. Og her er det vigtigt at indse, at fagprofessionelle ikke bliver engagerede gennem en tættere styring, men derimod ved at kunne se en faglig mening med arbejdet," lyder det fra UCC-forskeren.

BENSPÆND FOR FAGLIG LEDELSE

Selvom en leder har stor vilje til at udøve faglig ledelse, kan der være en række benspænd. Et mangelfuldt fokus på kerneydelsen i diplomlederuddannelsen er et af dem, fortæller Elvi Weinreich, der i sin ph.d.-afhandling taler varmt for, at den populære lederuddannelse får en fagprofessionel specialisering, så den offentlige leder bliver klædt endnu bedre på til at være en stærk faglig sparringspartner og til at lede og organisere velfærden. Elvi Weinreich anbefaler konkret, at der udvikles nye tilvalgsmoduler til diplomlederuddannelsen rettet mod den sektor, den enkelte leder befinder sig i.

Mangel på tid er en anden typisk stopklods i forhold til at udfolde ambitionen om at være en stærk faglig leder. Sådan er det for eksempel på daginstitutionsområdet, viser en ny rapport fra KORA.

"Her har institutionslederen generelt ledelsesansvar for et stigende antal medarbejdere, ligesom bunken af administrative opgaver vokser. Det fører med sig, at lederens rolle som pædagogfaglig sparringspartner er under pres," fortæller seniorprojektleder i KORA Christina Holm-Petersen, som er en af forfatterne bag en ny forskningsrapport om ledelsesspænd på daginstitutionsområdet. Begrebet ledelsesspænd udtrykker, hvor mange medarbejdere den enkelte leder har ansvar for.

Læs også: Dagtilbudsudspil på vej: Læringsbussen kommer

En række daginstitutionsledere kommer til orde i KORA-rapporten. Når du som leder af en integreret institution har mellem 14 og 20 medarbejdere, der refererer direkte til dig, har du ifølge lederne de mest optimale vilkår for at udøve en synlig, nærværende og visionsbaseret ledelse, der motiverer til god faglig kvalitet.

God faglig ledelse handler dog ikke kun om antal medarbejdere, men også om ledelsesstil, ledelseskultur og de forventninger, kommunen har til institutionslederens rolle, fremgår det af KORA-rapporten.