Dagtilbudsudspil på vej: Læringsbussen kommer

Regeringen barsler med en børnepakke. Fagfolk frygter, at udspillet betyder, at læringsbussen vil tromle yderligere ind i vuggestuer og børnehaver. Der er brug for en åben debat om, hvad vi egentlig vil med fremtidens dagtilbud. For måske er der brug for at skrue på nogle helt andre knapper.

Politikere på Christiansborg og embedsfolk i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold arbejder lige nu på højtryk for at lægge de sidste brikker til den kommende dagtilbudsreform. Børneminister Manu Sareen har i Berlingske løftet sløret for en del af puslespillet: Der kommer fokus på de 0-3-årige børn, og der bliver nye krav til private pasningsordninger, der i dag ikke skal lave læreplaner. Man ønsker også at opkvalificere personalet i dagplejen, nedbringe pædagogernes sygefravær, skabe bedre overgange fra dagtilbud til skole og forbedre børnenes trivsel generelt. Det er nogle af brikkerne.

De eksperter, UCC magasin har talt med, peger på, at regeringen holder kortene meget tæt ind til kroppen i forhold til indholdet i udspillet. Det er et problem, påpeger Mia Husted, der er docent i UCC, leder et stort forskningsprojekt om børns læring i dagtilbud og følger området tæt.

Læs også: Bred offentlig debat om kvalitet i dagtilbud

"Vi ved, at der er et udspil på vej, men der er foruroligende stille omkring det sammenlignet med den livlige og intense debat, der var, før folkeskolereformen kom. Vi savner en forudgående åben, offentlig debat om, hvad det er for nogle konkrete tanker og ønsker til ændringer, der ligger bag idéen om at lave en reform på dagtilbudsområdet. Vi sidder ikke i mørke, men det er tæt på. Jeg er bekymret for, at reformen kommer som en tyv om natten," siger Mia Husted.

HVAD ER VIGTIGT I EN KOMMENDE REFORM?

Sæt institutionerne fri. Skru ned for styringen og lad børnehaver og vuggestuer fastlægge deres praksis og metoder lokalt.

Plads til pædagogisk udvikling. Giv tid, rum og støtte, så pædagoger kan planlægge, reflektere over og udvikle deres pædagogiske arbejde.

Lyt til børnenes stemme. Sørg for, at børnene bliver hørt i hverdagen.

Minimumsnormeringer. Sæt en barre for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen.

Lav et uafhængigt tilsyn med børnehaver og vuggestuer. Indfør statsligt tilsyn med dagtilbuddene, så kommunerne ikke skal føre tilsyn med deres egne institutioner.

NÅR LÆRINGEN RULLER IND

Regeringen har slået fast, at læring begynder allerede i vuggestuen, og meget tyder på, at børnehaver og vuggestuer nu skal indstille sig på at have endnu mere fokus på læring, der allerede blev en central del af hverdagen med læreplanerne, der kom i 2004.

Der er sådan set ikke noget galt i, at dagtilbuddene åbner dørene for mere læring, påpeger Christian Aabro, der er professionskonsulent for dagtilbudsområdet i UCC og har været med til at skabe den nye pædagoguddannelse. Det vigtige er bare, at dagtilbuddene gør læringsbegrebet til deres eget.

"Dagtilbuddene skal hver især erobre læringsbegrebet, så det passer ind i deres kontekst og giver mening i deres pædagogiske hverdag. Det skal ikke være sådan, at det læringsbegreb, vi kender fra skolen, bare bliver trukket ned over institutionerne," siger han.

Læs også: Fremtidens dagtilbud: I topform eller på kaoskurs?

Den nuværende dagtilbudslov fokuserer med lige stor vægt på tre dimensioner: børns trivsel, udvikling og læring. Og netop ligestillingen mellem de tre er vigtig at holde fast i, påpeger Mia Husted. Men der er allerede en tendens til, at læring vægtes tungest. Fx fokuserer stort set alle de seks læreplanstemaer kun på læring.

"Trivsel og udvikling er nogle anderledes og bredere kvalitetsmål, og jeg er bekymret for, om de bliver klemt i en dominerende læringsdagsorden. Jeg savner en grundigere drøftelse af, om dagtilbuddenes primære opgave er at være læringsinstitution for småbørn. For det er ikke sådan, vi har set dagtilbuddene før. Historisk set har dannelse været et væsentligt element på dagtilbudsområdet, så hvis man vil af med den dimension, kræver det som minimum en grundigere folkelig debat og faglig drøftelse af, hvad konsekvenserne kunne være," siger Mia Husted.

VI BYPASS’ER BØRNENE

De sidste 15-20 år har stat og kommuner i stadigt stigende grad taget detailstyringen af dagtilbuddene og vil nu også gerne styre det pædagogiske indhold i institutionerne. Kommunerne forvalter dagtilbuddene ud fra en budgetlogik med standardiserede metoder for læring og trivsel, der tynger institutionerne med krav om at dokumentere, registrere og evaluere. Ifølge Christian Aabro er standardiseringen et udtryk for en generel optimeringsiver, som nu også slår igennem på dagtilbudsområdet.

Læs også: Fremtidens dagtilbud - Ministeren: Vi skal knække den negative sociale arv

"Vi optimerer vores fødevarer, vores transport, vores studerende, og nu skal vores børn så også optimeres gennem nogle kunstige modningsprocesser. De skal have læring på programmet fra første dag i vuggestuen. Men det bypass’er de naturlige trin, som børn udvikler sig i. Forskningen viser et entydigt billede af, at den stigende grad af styring i børnenes liv i dagtilbuddene ikke er hensigtsmæssig," siger han og opfordrer til, at vi overlader en del af spillepladen til institutionerne selv, så de får rum til at skabe en pædagogisk praksis, der passer til de børn og forældre, der er lige netop i deres lokale område og virkelighed.

"Jeg er bekymret for, at der med dagtilbudsdagtilbudsreformen også kommer standarder for det indholdsmæssige og for relationen mellem den voksne og barnet. Hvis vi vil lave standarder, så synes jeg, vi skal stille krav til de ting, som umiddelbart kan måles. Det kan være krav om minimumsnormeringer, om efteruddannelse af personalet, om kvaliteten af udearealerne og om antallet kvadratmeter inde og ude pr. barn," siger Christian Aabro.

LAV EN SMERTEGRÆNSE

Minimumsnormeringer har hidtil været no-go i danske dagtilbud. Men det er der måske god grund til at lave om på nu, påpeger begge UCC-eksperterne. Debatten om antallet af ansatte pr. barn i vuggestuer og børnehaver er på kogepunktet.

Læs også: Fremtidens dagtilbud - Barnet: Det bedste er at få nye venner

"Aldrig har der lydt så meget kritik i den offentlige debat fra både personale, forældre og politikere om antallet af børn pr. voksen i institutionerne. Spørgsmålet er, om smertegrænsen er nået for, hvad der skal til for at få en hverdag til at fungere på en forsvarlig, anstændig og tilfredsstillende måde. Den danske vægring mod minimumsnormeringer er noget pjat. Den er politisk og ideologisk. I andre lande taler man helt åbent om minimumsnormeringer," siger Mia Husted og peger på, at der jo i skolen er klassekvotienter og et loft over, hvor mange børn, der må være i en folkeskoleklasse.

Hun kommer i forbindelse med sine forskningsprojekter i mange forskellige institutioner og oplever, at pædagogerne hungrer efter tid og rum til at reflektere over og udvikle den faglige kultur og det pædagogiske arbejde.

Læs også: Fremtidens dagtilbud - Pædagogen: Ensidigt fokus på læring er et 180 graders vildspor

"Hvis det pædagogiske personale skal udvikle det pædagogiske arbejde, skal de have mulighed for at mødes og tale værktøjer og evaluere langt, langt oftere end på et personalemøde hvert halve år, som i dag er realiteten mange steder," siger hun.

MIA HUSTED
Ph.d. og docent i UCC’s afdeling for forskning, udvikling og internationalisering. Forsker og faglig tovholder for UCC’s satsning ’Børns læring i dagtilbud’.

Kontakt: 2275 9819 eller mihu@ucc.dk

CHRISTIAN AABRO
Professionskonsulent for dagtilbudsområdet og lektor i pædagogik på UCC’s pædagoguddannelse. Har skrevet, redigeret og bidraget til en lang række bøger om pædagogik herunder bogen ’Læring i daginstitutioner – et erobringsforsøg’ fra Dafolo, 2014.

Kontakt: 4189 7791 eller ca@ucc.dk