Børn bidrager til stort forskningsprojekt

I forskningsprojektet Liv og Læring kommer forandringerne nedefra. Børn og personale i fem institutioner udvikler projekter og nye pædagogiske tiltag. Med dem indsamler forskerne viden om, hvad der har betydning for børns liv og læring, og hvordan man engagerer personalet i udviklingsprojekter.

Tre kommuner, fem daginstitutioner, 110 medarbejdere og mange flere børn bidrager til et stort forskningsprojekt, Liv og Læring, som UCC står i spidsen for. Forskningsprojektet drejer sig om at undersøge, hvordan man i børnehaver og vuggestuer kan skabe optimale forhold for en hverdag, hvor børn lærer og udvikler sig. Igennem aktionsforskning bliver børn, medarbejdere og ledelse aktive medskabere. På den måde vender forskningsprojektet den normale måde at gøre tingene på på hovedet, forklarer Mia Husted, der som seniorforsker ved UCC står i spidsen for forskningsprojektet.

Læs også: Pædagogiske drømme bliver virkelighed

"Der bliver løbende lagt standarder og kvalitetskriterier ud til institutionerne, som de skal opfylde. Her går vi den anden vej – vi spørger praktikerne, hvordan det skal være. Som regel er der viden, som ikke i tilstrækkelig omfang bliver brugt. Er der viden og kritik, som vi ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på? Det er det forskningsmæssige formål at synliggøre" siger Mia Husted.

NY FORM FOR UDVIKLING

Fremtidsværksteder for børn

BØRNENES fremtidsværksteder kommer til at bestå af aktiviteter, hvor de må gå til og fra. I første omgang vil værkstederne blive tegneværksteder. Her skal børnene give udtryk for, hvad de ikke kan lide ved at gå i børnehave. I næste omgang skal de tegne og fortælle om, hvad de gerne ville lave, hvis de fik lov til at bestemme.

Det sidste greb hedder "Sig det til en voksen". Børnene viser de voksne de tegninger, de selv har udvalgt, og sætter ord på. Derefter bliver det op til de voksne at gøre noget ved børnenes drømme eller kritik.

Et andet afkast bliver en masse mindre udviklingsprojekter skabt i de fem medvirkende daginstitutioner. Det er eksperimentelle projekter, der sætter nye standarder for, hvordan man kan skabe udviklingsprojekter i institutionerne og engagere medarbejdere og børn i arbejdet.

"Når man sætter udvikling i gang og har forventninger til kvaliteten, så ved vi fra tidligere forskning, at den måde, man bedst løfter opgaven på, er ved at inddrage praktikerne. Der er stor fare for mindre engagement, hvis de ikke er involverede i processen," påpeger Mia Husted.

Derudover håber hun, at projektet kan bruges som inspiration til at skabe udviklingsprojekter i daginstitutioner fremover − også i kommuner, som ikke deltager i Liv og Læring projektet – så forandringerne fremover i højere grad vil komme gennem projekter skabt af personale og børn

Læs også: Sofia tager livtag med Søstjernens praksis

"For kommunerne handler det om, at vi gennem sådan et projekt får blik for at skabe en udviklingsstrategi for daginstitutioner. Kan de øvrige institutioner også bruge den form for forandring, når de skal løfte de reformer, der kommer rullende? Vi ved, at reformer kan virke forstenende på institutionerne, hvis ikke de får mulighed for at se mulighederne i dem," forklarer Mia Husted.

VIL HAVE PÆDAGOGIKKEN TILBAGE

Fremtidsværksteder for voksne

SIDSTE år deltog alt personale på tværs af de fem deltagende institutioner i fremtidsværksteder.

Her fremlagde de kritikpunkter og satte fokus på, hvad der forhindrede læring og trivsel i daginstitutionerne. Derefter beskrev de utopier − hvordan ville den perfekte institution være indrettet?

På baggrund af arbejdet skabte de realistiske projekter, som de arbejdede videre med i deres institutioner.

I løbet af projektperioden mødes grupperne to gange for at samle op på, hvordan det går med projekterne. Personalet får meget ud af at udveksle erfaringer med personale fra andre institutioner.

Alle medarbejdere må i gennemsnit bruge en halv time hver uge på at gennemføre projektet. Hver projektgruppe i hver institution får tilknyttet en vejleder fra UCC. Han eller hun hjælper personalet videre med projekterne i institutionerne. I de enkelte institutioner er der afholdt møder, hvor personalet har fortalt de andre kolleger om deres projekter.

Projektet løber over to år. Sidste år deltog alle involverede medarbejdere i en række fremtidsværksteder, hvor de på tværs af arbejdspladser arbejdede sig frem til en række projekter, som siden er blevet sat i søen i de enkelte institutioner.

kan være med til at styrke pædagogikken og tale den op blandt andet i forhold til tendenserne med fokus på mere og mere konkrete læringsmål. Vi skal have pædagogikken tilbage. Vi skal være varsomme med at udvikle dagtilbud uden at tale om pædagogik. Det er langt mere interessant at skabe de kvalificerede læringsmiljøer, der kræver dygtige pædagoger," understreger Mia Husted.

NÆSTE SKRIDT: BØRNENES ØNSKER

Forskningsprojektet er på den måde med til at kvalificere pædagogerne og det øvrige personale til at tage ansvar for udviklingen og læringsmiljøerne på deres arbejdsplads.

Læs også: Nyt forskningsprojekt: Den digitale daginstitution skal under lup

Næste træk bliver i løbet af foråret at afholde fremtidsværksteder, hvor børnene får mulighed for at udtrykke deres kritik af og drømme for livet i deres børnehave.

"Det er et greb, som vi er meget spændte på. Hvad er det egentlig, børnene ikke kan lide eller er kritiske overfor?" siger Mia Husted.