"Behøver vi egentlig alle de stole?"

Rum påvirker børns udvikling. Hvis vi vil have gode læringsmiljøer, bliver vi nødt til at tænke nyt, når vi indretter vores daginstitutioner, siger designer Susanne Staffeldt.

"Prøv lige at gå ned i børnehøjde i en institution og tæl antallet af stoleben. Er alle de stole nødvendige? Eller har vi indrettet os efter den forholdsvis korte tid, hvor alle børn og voksne sidder ned og spiser samtidig?" spørger Susanne Staffeldt.

Sammen med Charlotte Ringsmose, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, har Susanne Staffeldt stiftet Rum og Læring, der rådgiver daginstitutioner om at skabe de optimale fysiske rammer for det pædagogiske arbejde.

UCC samarbejder med kommuner om pædagogisk indretning

Som en del af UCC Videreuddannelse samarbejder cand.pæd. Peter Rod med en række kommuner om projekter, der skal styrke dagtilbudslederne i at "lede de gode læringsmiljøer frem".

"Erfaringen er, at når vi indretter efter børnenes legesituationer, får børnene ro til det, de er i gang med lige nu. De voksne bliver mindre styrende og mere faciliterende og kan i stedet spørge "hvad er du optaget af lige nu?" Barnet føler sig set og hørt, får en stærkere følelse af sig selv og kan bedre indgå i relationer. Derfor er indretningen af daginstitutioner afgørende, når vi taler om kvalitet i dagtilbud og børns læring," siger chefkonsulent Peter Rod.

Kontakt: Peter Rod, 4189 7242 eller pero@ucc.dk

Læs også: Opgør med letkøbt viden om den gode daginstitution

"Der er ikke en facitliste for, hvordan man indretter gode læringsmiljøer i daginstitutioner. Men vi er nysgerrige på, at danske daginstitutioner har så høj grad af fælles udtryk. Mange steder fylder store borde rigtig meget. Andre steder afspejler stuerne idealerne for hjemlig hygge. Tit handler det om praktik og vanetænkning. Det kan virke som en god ide, at der er plads til at komme frem og tilbage med rullebordene i alrummet. Men det skaber en motorvej, som også opfordrer til løb, fysisk aktivitet og høje lyde. Det er dødærgerligt, når vi griber det an på den nemmeste måde i stedet for den mest pædagogiske måde. Måske gør det slet ikke noget, at det tager længere tid, måske kunne børn og voksne rulle bordene sammen?"

LEGEZONER GIVER RO OG FORDYBELSE

Idéen om at indrette rummene efter børnenes udvikling bygger på et rigt forskningsarbejde, der blandt andet peger på, at sprog, opmærksomhed og relationer er den vigtigste læring i førskolealderen. Når vi indretter og tydeligt markerer små rum i rummene, er det lettere og mere naturligt for børnene at lege i små grupper. De får ro til at fæstne opmærksomheden i længere tid, indgå gode relationer og udvikle et righoldigt sprog.

RUM OG LÆRING ARBEJDER MED FIRE FORSKELLIGE ZONER

  • DEN MEGET AKTIVE ZONE: Legeplads til leg med højt motorisk aktivitetsniveau. Tumlerum, gymnastiksal og åben legeplads. Ind- og udgang, hovedfærdselsårer med mange ganglinjer. Garderober med af- og påklædning.
  • AKTIV ZONE MED VOKSENINITIEREDE AKTIVITETER: Aktiviteterne foregår om et emne i et åbent miljø. Det er let at få overblik over muligheder og spilleregler. Materialerne er fremme. De voksne er meget synlige for børn og hinanden. Bageværksted, maleværksted mv.
  • AKTIV ZONE UDEN VOKSENINITIEREDE AKTIVITETER: Rum for den selvstændige leg, et barn eller flere børn sammen. F.eks. konstruktionsområde, figurer, klodser, teater.
  • STILLEZONE: Rum for fordybelse, historielæsning, afspilning af dæmpet musik eller historier. Soverum.

Rummet påvirker adfærden. Store, åbne rum opfordrer til fysisk udfoldelse. Tættere møblerede rum får os til at sænke farten og lydniveauet, og det giver ro om lege og aktiviteter.

Læs også: Nyt forskningsprojekt: Den digitale daginstitution skal under lup

"Rummene skal signalere det, man gerne vil, og udtrykke det, der kan foregå. Som barn leder man efter noget at lege med, nogen at lege med og et sted at lege. Lav ruminddelinger, vis materialerne eller legetøjet tydeligt frem. Skærm det af, som ikke skal bruges lige nu. Et grupperum med stor, åben gulvplads, møbleret langs væggene, kan virke utydeligt i forhold til, hvad der skal foregå i rummet. Flyt gerne nogle af møblerne ud i rummet. Så kommer der ro og plads til fordybelse bagerst i rummet. Små børn leger bedst sammen i mindre grupper på 2-3 børn. Forskningen viser også, at der er grænser for hvor store gruppestørrelser, børn kan forholde sig til. Så lav steder, der passer til 2-3 børn ad gangen. Det behøver ikke kræve særlig meget plads, men etablerer man tydeligt afskærmede rum, undgår børnene forstyrrelser i legen," siger Susanne Staffeldt.

DET GODE MØDE MELLEM DIG OG MIG

Mange uforstyrrede legesteder og mulighed for fordybelsesaktiviteter voksne og børn imellem giver længerevarende lege og styrker opmærksomheden om aktiviteterne. Det giver færre konflikter og lavere lydniveau. Det handler om at imødekomme alle børns behov for udfoldelse og præsentere en bred variation – fra fysisk udfoldelse til det helt stille rum. Målet er "det gode møde mellem dig og mig", hvor børn og voksne får gode aktiviteter med hinanden, og børn får gode steder, hvor de kan lege med hinanden.

"Vi bliver nødt til at sætte de gængse arkitektoniske greb ud af spil og tænke nyt, når vi indretter til børn. Børn reagerer i et 360 graders opmærksomhedsfelt. De er nysgerrige og holder øje med, hvad der sker omkring dem. Det er let at blive forstyrret i legen. Derfor skal vi ikke indrette rummene stort og praktisk, men med mange tydeligt definerede muligheder. Der er en hårfin balance mellem at inspirere til leg og at beslutte legen. Indretningen skal ikke opfordre til én bestemt leg, men understøtte mange forskellige lege og stimulere børns skaberevne og fantasi," siger Susanne Staffeldt. "Det gælder om at imødekomme alle børn."

Læs også: FAKTA OM DAGTILBUD

En kultur med færre nej’er

Åkanden i Gentofte Kommune er en af de institutioner, der har indrettet efter Rum og Lærings metoder:

"Vi har flyttet om i hele huset og er gået fra stuer til funktionsrum. Rummene fortæller mulighederne tydeligt for børnene – materialerne ligger klar i kreativitetsrummet, der er stort og åbent i bevægelsesrummet osv. Det har ført til færre nej’er og "du må ikke" – og flere muligheder. Det kræver en kulturforandring, og derfor har personalet været med i processen fra start", siger leder P. Rolf Jacobsen.

 

CHARLOTTE RINGSMOSE
Professor, ph.d., psykolog og læringsforsker ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, Aarhus Universitet.

SUSANNE STAFFELDT
Designer, uddannet på Danmarks Designskole på linjen for møbel og rum.