Wilma kan sagtens sige yellow og please

Det er attraktivt for børn at kunne tale engelsk, og børn med sprogvanskeligheder har i Børnehaven Lykkesholm ekstra stor gavn af tidlig engelsk-tilegnelse.

"Jeg ved, hvad ’sit down’ betyder,” siger Alberte.

Det ved hendes kammerater vist også, for de gør, som pædagog Pia Anjo Devine lige har bedt dem om. At de 11 børn kender endnu flere engelske ord, står hurtigt klart under dagens engelsk-samling på Lilla Stue.

”My name is Pia. What is your name?” spørger pædagogen og peger først på sig selv og derefter på Otto.

BØRNEHAVEN LYKKESHOLM

  • Børnehaven rummer Gentofte Kommunes tilbud til 3-6-årige børn med sproglige og kommunikative vanskeligheder. Ud af i alt 70 børn er de 11 visiteret til en specialplads. De er udfordret både ekspressivt og receptivt i en sådan grad, at det kræver daglig træning.
  • Børnene er fuldt inkluderede på børnehavens fire stuer i tråd med Gentofte Kommunes inklusionspolitik. Det betyder, at stort set hele sprogindsatsen involverer alle børn på stuerne.
  • Lykkesholm har i mange år haft særlig stort fokus på sprog som følge af specialpladserne. Alle pædagoger har uddannelse i sprog, medhjælperne får oplæring internt, og der er tilknyttet to tale-høre-konsulenter. Erfaringen er, at også tosprogede børn har stor gavn af arbejdet.
  • Leder Jane Krohn er en af initiativtagerne til Gentofte Kommune og UCC’s fælles Play & Learn-projekt, der drejer sig om at udvikle pædagogiske praksisser, der understøtter engelsktilegnelse med en legende tilgang i børnehaver og GFO’er.

Han svarer lidt genert, men spørger så det næste barn i rundkredsen. Engelsk er i høj kurs i Børnehaven Lykkesholm i Gentofte Kommune. De 3-6-årige sidder stille, lytter efter og klapper spontant, når et barn præsenterer sig på det nye sprog. Indimellem hjælper pædagogerne eller siger, at det er ’helt fint’, hvis et barn vil springe over i dag. Tre børn på stuen er visiteret til en specialplads på grund af sproglige vanskeligheder. Det gælder for 11 ud af i alt 70 børn i børnehaven. De har fx svært ved at udtale ord og forstå, hvad andre siger, eller har vanskeligheder med at indgå i samtaler på linje med deres jævnaldrende.

Læs også: 'Sprogbørn' tager kvantespring på engelsk

’A TOWER OF PILLOWS’

Før Pia satte sig med børnene på de blomstrede puder, sagde hun: ”Nu kan vi jo se, om du kan lure, hvem der har sprogvanskeligheder. Mit gæt er, at det kan du ikke!” Det fik hun ret i, for ingen mønstre i børnenes deltagelse eller sprog er påfaldende i den næste halve times engelsk i børnehøjde, hvor børnene også bygger ’a tower of pillows’.

”Wilma, can you bring me a yellow pillow? A yellow pillow?, spørger pædagog Camilla Hribar-Parkhøi og gentager dermed de centrale ord i sætningen.

Wilma er et af ’sprogbørnene’ på stuen. Hun finder en pude i den rigtige farve, mens hun former de engelske ord med munden. Så stabler Mads, Wilma, Inez og de andre børn hver sin pude ovenpå, indtil tårnet er så højt, at det kun skal have et lille puf, før det vælter under jubelscener.

ENGAGEREDE OG DYGTIGE BØRN

I Børnehaven Lykkesholm er man ikke et sekund i tvivl om, at alle børn har gavn af ’early English’ – og at det særligt gælder for de visiterede børn.

”Vi kan se, at vores ’sprogbørn’ er meget aktive, interesserede og dygtige til at forstå og bruge sproget. Nogle ting, der kan være svære, når børnene taler dansk, fx at huske s-lyden, er ikke er så svære på engelsk. Det kan skyldes, at de ikke har fået uhensigtsmæssige vaner på det nye sprog. Pointen er, at det har positiv effekt, at børnene lykkes sprogligt og kommunikativt − uanset om det er på dansk eller engelsk. Derfor ser vi også, at engelsk kan være med til at styrke det danske,” siger børnehavens leder Janne Krohn.

PRAKSISERFARINGER OM ’SPROGBØRN’ OG ’EARLY ENGLISH’

Børnehaven Lykkesholms erfaringer gennem to års deltagelse i projektet Play and Learn er bl.a., at:

  • Tidlig engelsk-tilegnelse har mindst lige så positiv effekt på børn med sproglige vanskeligheder som på resten af børnene.
  • ’Sprogbørnene’ deltager meget aktivt i pædagogiske forløb, daglige rutiner og diverse lege, hvor engelsk er i centrum.
  • De er mindst lige så engagerede i at lære engelsk som de andre børn, bl.a. fordi sproget er nyt for alle, hvilket stiller alle børn lige.
  • De har ofte lettere ved at udtale ord og lyde på engelsk end på dansk, fordi de ikke har uhensigtsmæssige vaner på det nye sprog, og fordi de er ekstra opmærksomme på sproget.
  • Deres gode respons på engelsk-indsatsen smitter i mange tilfælde positivt af på børnenes evne til at kommunikere på dansk.
  • Den selvtillid, det giver at kunne sige engelske ord, kan børnene bruge i deres kommunikation generelt.
  • En forklaring på sprogbørnenes udbytte kan være, at børnene i højere grad end andre er vant til at skulle koncentrere sig og

Hun er en af initiativtagerne til UCC og Gentofte Kommunes fælles projekt Play and Learn, der handler om at udvikle pædagogiske praksisser, der støtter tidlig engelsk-tilegnelse i børnehaver og GFO’er (SFO’er i Gentofte). Det sker i legende rammer i og uden for skolen.

ENGELSK HAR VÆRDI I SIG SELV

Resultaterne fra projektet er ikke offentliggjort endnu, men en af de fælles erfaringer er, at når pædagogerne engagerer sig i Play and Learn-projektet, skærpes sprogopmærksomheden generelt. Det er børnehavens leder Janne Krohn enig i, men hun mener også, at det har en værdi i sig selv at arbejde med det engelske sprog.

”Vi er en sproginstitution med specialpladser til ’sprogbørn’. Vi arbejder med sprog i alt, hvad vi gør, og vi er dygtige til det. For os er et stærkt sprogfokus ikke nyt, og vi arbejder ikke mere med sprog, end vi plejer. For institutioner, der ikke er helt så højt oppe i gear, når det handler om sprog, vil større sproglig opmærksomhed absolut rykke,” siger hun og fortsætter:

”Her i børnehaven oplever vi simpelthen, at engelsk er attraktivt for børnene at lære, fordi de er omgivet af sproget i film, musik og spil, på deres iPads og generelt i omgivelserne. Der er prestige i engelsk, og de oplever, at sproget er brugbart i deres hverdag.”

SELVTILLID OG HØJ DISCIPLIN

Hun understreger også, at sprogbørnene profiterer af engelsk, fordi sproget er nyt for alle børnene, og det stiller alle lige.

”Det giver selvtillid at starte på det samme sproglige niveau som de andre. De skal alle helt fra scratch lære at sige fx ’river’ med den svære r-lyd. Den selvtillid kan de bruge i alle andre situationer, når de kommunikerer, og det baner vej for et styrket sprog,” siger børnehavens leder.

Og så er der en tredje grund til, at den gruppe af børn lykkes så godt med at deltage i Play and Learn-forløbene:

”Det er disciplinerede børn! De er vant til at arbejde hårdt for at lære noget, der kommer let til andre. Derfor gør de sig ekstra umage, lytter efter og øver sig, hvad enten vi har et særligt engelsk-forløb eller taler om, hvad jakke og støvler hedder på engelsk, mens vi tager tøj på i garderoben,” siger Janne Krohn.

SNAKKER ENGELSK I LEG

På Lilla Stue understreger pædagogerne, at ’early English’ gavner, når de rigtige pædagogiske rammer er til stede.

”Det er ikke undervisning eller en »skal-opgave«. Det er engelsk i børnehøjde, hvor vi tager udgangspunkt i det, børnene i forvejen kender, kan lide og er optagede af. Og hvis de ikke har lyst til at byde ind, så behøver de det ikke. Men selvom et barn ikke siger et ord eller en sætning - så kan de måske godt gøre det senere, når de leger,” siger Camilla Hribar-Parkhøi.

Som de andre institutioner i Play and Learn-projektet arbejder Børnehaven Lykkesholm med engelsk i daglige rutiner som måltider, hvor pædagoger og børn fx taler om, at vand hedder ’water’ og ske ’spoon’ – samt i forløb som sange, lege og aktiviteter om fx dyr, hvor det er gamle kendinge som hund og fisk, der sættes engelske ord på.

”Når konteksten er kendt, skal børnene ikke både lære nye handlinger og nye ord. Hvis vi fx plejer at tage vores ven i hånden, inden vi skal på tur, så forstår de, hvad jeg mener, når jeg siger, at de skal ’hold hands’,” siger Pia Anjo Devine.

INTRODUCÉR ENGELSK TIDLIGT

Det kommer ikke bag på nogen i Børnehaven Lykkesholm, at børn med sproglige vanskeligheder kan deltage i engelsk-indsatsen på lige fod med de andre børn.

”Vi har erfaring med, at børn sagtens kan forholde sig til flere sprog. Men man kan sige, at vi er overraskede over, i hvor høj grad indsatsen gavner ’sprogbørnene’. Det sætter en tyk streg under, at man med fordel kan introducere engelsk tidligt til børn med sproglige vanskeligheder, når man gør det på den rigtige måde. Både fordi de senere får brug for at kunne mestre engelsk på et højt niveau lige som alle andre børn, og fordi det faktisk støtter deres generelle sproglige udvikling,” siger leder Janne Krohn.