Understøttende undervisning. Skolelederen: En lille brik med en svær fødsel

Undervisningsministeren, skolelederne, lærerne og pædagogerne ser forskelligt på, hvordan det går med den understøttende undervisning. UCC magasin har talt med dem om, hvordan vi kommer videre.

 Læs også: Kritisk blik på understøttende undervisning

Her er de spørgsmål, vi stillede:

  • Hvad oplever du som den største udfordring ved den understøttende undervisning i praksis lige nu?
  • Hvad ser du som den største mulighed ved understøttende undervisning?
  • Hvad skal der til for, at understøttende undervisning kan komme til at fungere optimalt?

Læs også interview med pædagogen, ministeren og læreren

SKOLELEDEREN: Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen

1. Største udfordring?

”Min fornemmelse er, at den understøttende undervisning har fået en svær fødsel på skolerne. Den er ikke det mest prioriterede element af folkeskolereformen lige nu. Reformen er ikke bare en række småjusteringer i skolen. Det er en reform, og der er et virvar af fokuspunkter, vi som skoleledere skal have fat på, og den understøttende undervisning er blot ét af dem. Vi står i en situation, hvor skolen skal tænkes på en ny måde, lærerne skal arbejde på en ny måde, og samtidig har vi en ambitiøs inklusionsdagsorden kørende. Vi skal kort sagt have en ny hverdag til at fungere og omstille skolerne til at have fokus på en effekt- og målstyret undervisning. I dét lys er den understøttende undervisning en lille brik. Jeg er enig i, at det er en ledelsesopgave at få den understøttende undervisning til at fungere, men jeg må også sige, at det er én blandt mange opgaver. Det er en kæmpe omstillingsproces, vi som skoleledere skal orkestrere. Jeg beder om, at vi får ro til at få implementeret reformen.”

2. Største mulighed?

”Den understøttende undervisning er et redskab til at understøtte børn bedst muligt, og den kan være med til at nedbryde den sociale arv. Visionen var og er, at vi fx skal bruge den understøttende undervisning til at komme mere ud af huset, lave brobygning, ture i skoven, virksomhedsbesøg og alle de andre kreative og konstruktive ting, som skal være en del af de længere skoledage. Det er der rigtig mange muligheder i.”

3. Hvad skal der til?

”Der er mange tanker og ønsker fra centralt hold i forhold til, hvad man vil med den understøttende undervisning. I praksis er en af udfordringerne, at der reelt er meget få timer til understøttende undervisning. Derfor så jeg gerne, at vi efter næste valg får lagt lektiehjælpen og den understøttende undervisning i den samme pulje af tid. Jeg ser også gerne, at ministeriets læringskonsulenter og de kommunale forvaltningschefer kommer tættere på og videndeler meget mere om de steder, hvor det lykkedes. Vi skal respektere, at det kommer til at tage noget tid, og fokusere på alle de skoler, der rent faktisk får den understøttende undervisning på skinner. Og så skal vi støtte de skoler, hvor det ikke fungerer endnu.”