Understøttende undervisning. Læreren: Få det væk!

Undervisningsministeren, skolelederne, lærerne og pædagogerne ser forskelligt på, hvordan det går med den understøttende undervisning. UCC magasin har talt med dem om, hvordan vi kommer videre.

Læs også: Kritisk blik på understøttende undervisning

Her er de spørgsmål, vi stillede:

  • Hvad oplever du som den største udfordring ved den understøttende undervisning i praksis lige nu?
  • Hvad ser du som den største mulighed ved understøttende undervisning?
  • Hvad skal der til for, at understøttende undervisning kan komme til at fungere optimalt?

Læs også interview med pædagogenskolelederen og ministeren

LÆREREN: Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening

1. Største udfordring?

”Jeg får rigtig mange tilbagemeldinger fra lærere, der siger ’Hvad er forskellen på understøttende undervisning og det, vi altid har
lavet?’ Så den største udfordring er forvirring. Lærerne er forvirrede, fordi det, man nu har fundet på at kalde understøttende undervisning, har været en del af deres undervisning altid: At fordybe sig, inddrage praktiske elementer og hverdagsliv i undervisningen. I virkeligheden er understøttende undervisning opstået, fordi politikerne vil have flere aktiviteter i skolen, der ikke kræver forberedelse. Det paradoksale er så bare, at netop praktiske øvelser, virksomhedsbesøg og ture kræver mindst lige så meget eller mere forberedelse end den øvrige undervisning. At gennemtænke forsøg, inddrage praktiske øvelser og planlægge virksomhedsbesøg kræver masser af forberedelse. Derudover varetages en del af den understøttende undervisning af pædagoger og andre faggrupper. I den forbindelse er det til stor frustration for både lærere og pædagoger, at der ikke er tid til at samarbejde. Som lærer er det svært at have ansvaret for aktiviteter, man ikke selv udfører. Hvordan kan man have ansvaret for noget, en kollega laver, når der ikke engang er tid til at sætte sig ned sammen og tale om indhold, erfaring og evaluering af undervisningen. Det er vist mest noget, der giver mening på Christiansborg.”

2. Største mulighed?

”Jeg synes faktisk, politikerne skal genoverveje, om understøttende undervisning skal være et selvstændigt begreb, og om det overhovedet giver mening at opdele dagen i faglig undervisning og understøttende undervisning. Det er efter vores mening fuldstændig kunstigt. Ministeren taler om at tage på virksomhedsbesøg og dissekere dyr i den understøttende undervisning. Jeg har ikke tal på, hvor mange virksomhedsbesøg jeg som lærer har været på som led i matematik, fysik og samfundsfag. Og jeg tør ikke gætte på, hvor mange torsk der er nblevet sprættet op i danske biologilokaler de sidste hundrede år. Der er intet nyt i det her.”

Mange ser store perspektiver for børnene i samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Ser du også muligheder i, at lærere og pædagoger supplerer hinandens fagligheder i den understøttende undervisning?

”Jeg ser muligheder i at inddrage en lang række andre faggrupper i skolen, som vi altid har gjort. Jeg har haft bankfolk, kunstnere og alle mulige andre inde i undervisningen. Der er mange faggrupper, der kan bidrage med noget værdifuldt i undervisningen.”

3. Hvad skal der til?

”Jeg køber faktisk ikke præmissen om, at det kan komme til at fungere. Den understøttende undervisning er resultat af nogle økonomiberegninger,  hvor man har ønsket at skabe nogle forberedelseslette timer. Der er intet særligt ved den, og lige nu er den understøttende undervisning ren opbevaring mange steder. Vi synes, at politikerne skulle fjerne begrebet og gøre alle de her elementer til en del af fagundervisningen igen, som de altid har været.”