Pas godt på pædagogerne i skolen

Pædagogerne har en nøglerolle i børnenes udvikling i den nye skole. Men pædagogerne er også på udebane og skal sammen med lærere og ledelse finde deres ben på skolerne. Så pas godt på dem, opfordrer to UCC-eksperter.

De fleste spotlamper er rettet mod lærerne i debatten om folkeskolereformen. Men der er god grund til også at rette lyset mod pædagogerne. Med reformen er de blevet en central del af skolen med understøttende undervisning, lektiecaféer og faglig fordybelse. Men præcis hvad, pædagogerne skal, blæser stadig i vinden på mange skoler. Og det skaber utryghed, meningsløshed og kan i sidste ende true børnenes trivsel, påpeger Lene Maltzahn og Trine Ankerstjerne, der begge arbejder indgående med lærer-pædagog-samarbejde for UCC.

”Jeg oplever, at flertallet af de mange, mange pædagoger, jeg møder, er begejstrede for den nye opgave. De vil gerne det her. Men de er også frustrerede over ikke at vide, præcis hvad de skal. Pædagogerne vil rigtig gerne ind og lægge et stykke arbejde i skolen, men de har brug for lærere, der vil det tætte samarbejde, og visionære ledere, der har respekt for deres pædagogfaglighed og viser en klar retning,” siger Trine Ankerstjerne, der leder UCC’s satsning ’Pædagogen i skolen’.

Læs også: Samarbejde mellem lærer og pædagog: Meningsfuldt og udfordrende

På papiret har pædagogerne fået en solid plads i skolen, hvor de nu i langt højere grad inddrages i undervisningen. I en ny BUPL-undersøgelse fra oktober 2014 svarer 83 procent af de adspurgte 1.605 skole- og fritidspædagoger, at de har fået flere timer i børnenes undervisning som følge af folkeskolereformen. I gennemsnit deltager pædagogerne i undervisningen knap 20 timer om ugen – især i den understøttende undervisning i indskolingen, men også i de større klasser.

FÅ SAMARBEJDET PÅ SKINNER

Er du LEDER, så …

  • Invitér SFO- eller klubledelse med i ledelsesteamet.
  • Læs reformen, gør den til din og konkretisér opgaven for lærere og pædagoger.
  • Skab rum for hyppige fælles møder mellem lærere og pædagoger, hvor de kan tale i dybden og få didaktikken og pædagogikken til at spille sammen i praksis.

Er du LÆRER eller PÆDAGOG, så …

  • Dan fælles front med din lærer-/pædagogkollega. Kræv at ledelsen skaber rum til, at I kan mødes og forberede jer. Det er et ledelsesansvar.
  • Gør dig klart, hvornår og hvordan du bidrager til børns læring.
  • Se det som en gave at få et andet fagligt blik på klassen. Vær nysgerrig på den andens kompetencer og gør dig klogere på, hvad han eller hun egentlig kommer med og kan.
  • Nyd, at du ikke står alene med ansvaret for klassens trivsel og læring og forældresamarbejdet.

HEY, DET ER MIG MED FRITIDEN

Udfordringerne for pædagogerne ved at være aktører i skolen veksler fra kommune til kommune og fra skole til skole. En del pædagoger har været en del af skolen i mange år og har allerede et tæt samarbejde med lærerne. Andre – fx mange klubpædagoger – er debutanter i klasselokalerne og står stort set på bar bund.

Læs også: Pædagoger i skolen - fra første skoledag til afgangsprøven

”For dem handler det om at finde ud af, hvad de konkret skal lave i skolen, hvad de gennem deres pædagogiske baggrund kan tilbyde på skolen, og hvordan de kan bidrage til børns læring,” siger Lene Maltzahn, der er udviklingskonsulent i UCC og i flere kommuner er tæt involveret i den efter- og videreuddannelse, der skal kvalificere pædagogerne til i endnu højere grad at være en del af skolen.

Pædagogerne skal i stigende grad vænne sig til at tænke i læring, læringsmål, undervisning og didaktik – men uden at give køb på deres egen pædagogiske kernefaglighed og fokus på ligeværdighed, trivsel og børnenes personlige og sociale kompetencer. Det opfatter en del pædagoger som et dilemma.

Læs også: Pædagog - og ikke minilærer

”Mange er sprunget lige ud i opgaven med stort gåpåmod, mens andre fortsat har svært ved at identificere sig med opgaven, fordi de ser sig selv som ’mig, der repræsenterer børnenes fritid, frie liv og frie valg’. Men netop den tilgang til børnene er værdifuld og en del af skolens vigtige dannelsesdimension – og reformens ambition om at arbejde med læring på nye måder,” pointerer Lene Maltzahn.

Hvor lærere firkantet sagt er vant til, at et læringsmål skal hen til barnet, er pædagoger vant til at skubbe barnet mod et læringsmål. De to blikke kan supplere hinanden
- Lene Maltzahn

EN FED PIL PEGER PÅ LEDELSEN

I den forbindelse er det afgørende, at lærere og pædagoger lærer hinanden og hinandens faglighed bedre at kende. Men på de fleste skoler er alene det at mødes en organisatorisk udfordring, fordi lærernes kernearbejdstid typisk ligger om formiddagen og pædagogernes om eftermiddagen i SFO- og klubtid.

Læs også: Pædagoger beriger 'den aktive skoledag'

”Ligegyldigt hvor jeg kommer ud, er meldingen, at der ikke er tid til at planlægge og samarbejde. Det er fint at give pædagogerne forberedelsestid, men det nytter jo ikke noget, hvis der ikke er noget fælles planlægning med de lærere, de skal arbejde tæt sammen med. Det er svært for mig at se, hvordan man kan arbejde med den enkelte elevs læring, hvis man ikke kan tale sammen om den,” konstaterer Trine Ankerstjerne.

Lene Maltzahn supplerer: ”Det her er et klassisk logistisk dilemma, som skal løses af ledelsen. Jeg har fx hørt om skoler, der lægger et samarbejds-bånd ind mellem kl. 12 og 13, hvor teamene så skiftes til at have tilsyn med ’de andres børn’. Det er én måde at gøre det på.”

Begge peger på, at det entydigt er et ledelsesansvar at skabe rammer for, at pædagoger og lærere kan få samarbejdet på skinner.
En melding om, at ’I har de her timer sammen. Find ud af, hvordan I gør det’ duer fx ikke. Skole-, SFO- og klubledere har ansvaret for, at det står fuldstændig klart for den enkelte lærer og pædagog, præcis hvad man vil have dem til at samarbejde ligeværdigt om og med hvilket mål. Og rent organisatorisk må ledelserne sørge for, at der bliver skabt huller til møder og fælles forberedelse for de to faggrupper.

”Der er uden tvivl et kæmpe pres på skoleledelserne i dette første år af reformen, fordi de har et stort ansvar for at få organiseret skolen efter reformens bestemmelser. I forhold til lærer-pædagog-samarbejdet er der så også en fed pil, der peger på ledelsen, fordi det handler om at få defineret, hvad er det for en opgave, medarbejderne skal løse. Det er et ledelsesansvar at sørge for, at opgaven og målet er klart. Vi ved fra forskningen, at hvis der er noget, der kan frustrere medarbejdere, så er det, hvis der er tvivl om, hvad kerneopgaven og forventningerne er. Når det fundament mangler, kan der opstå grundlæggende tvivl om, hvad medarbejdernes berettigelse er,” siger Lene Maltzahn.

HJERNEFLUGT

Og den følelse af uklarhed har mange pædagoger. BUPL’s formand er bekymret over de dårlige arbejdsvilkår, der viser sig i BUPL’s omfattende undersøgelse. Her svarer fire ud af ti af pædagogerne, at de savner indflydelse på deres arbejdsopgaver og arbejdstid, seks ud af ti har utilstrækkelig tid til at forberede sig, og tre ud af ti fortæller, at de ikke deltager i planlægning og evaluering af undervisningen. Allerede i reformens første måneder har der været meldinger om fortravlede og frustrerede pædagoger, der er gået ned med stress, og pædagoger, der forlader arbejdet i skolen.

”I værste fald ser vi pædagoger gå ned på det her. Og hvis arbejdet ikke har nogen retning, og lærere og pædagoger går hver sin vej og ikke er motiverede, så giver det heller ikke nogen mening for eleverne. Og det er jo ikke intentionen,” siger Lene Maltzahn.

Og risikoen for pædagogisk hjerneflugt er helt reel, mener Trine Ankerstjerne.

”Reformens tanker om pædagogerne som kompetente medspillere i en moderne skole er fantastisk. Lærernes og skoleledelsernes udfordring er at tage imod deres nye medspillere og behandle dem som sådan. Og skoleledelserne kunne passende vise vejen ved gøre SFO-lederen til en del af ledelsesteamet. Det viser, at ledelsen prioriterer ligeværdighed,” siger hun.

TRINE ANKERSTJERNE

Lektor på UCC’s pædagoguddannelse, UCC’s professionskonsulent på skole- og fritidsområdet og leder af satsningen ’Pædagogen i skolen’. Involveret i efter- og videreuddannelse af pædagoger og lærere. Uddannet fritidspædagog og cand.pæd. pæd. Redaktør af bogen ’SFO- og fritidspædagogik – før, nu og i fremtiden’ og står bag flere kapitler i bogen ’Pædagog i skole og fritid’.

Kontakt: tria@ucc.dk eller 4189 7911

LENE MALTZAHN

Lektor og udviklingskonsulent. Uddannet cand.pæd. i generel pædagogik. Har arbejdet i en årrække som pædagogisk konsulent og er involveret i en lang række udviklingsprojekter på skoler med fokus på lærer-pædagog-samarbejde. Hun underviser lærere og pædagoger på UCC’s efter- og videreuddannelser.

Kontakt: lema@ucc.dk eller 4189 8563