Pædagoger i skolen – fra første skoledag til afgangsprøven

Der skal være lige så mange pædagoger på mellemtrinnet og i udskolingen som i indskolingen. UCC magasin har været med klubpædagog Mads Conradsen på arbejde i skolen og spurgt UCC’s Trine Ankerstjerne, hvorfor der er brug for mange flere af hans slags.

Pædagoger er blevet en helt naturlig del af hverdagen på skolernes mindre klassetrin. Men der er i mindst lige så høj grad brug for pædagogerne på mellemtrinnet og i udskolingen. Det vil ikke bare højne trivslen, men også sikre, at flere unge går videre på en ungdomsuddannelse, mener Trine Ankerstjerne, der leder UCC’s satsning ’Pædagogen i skolen’. Hun ser en nøglerolle for pædagogerne i alle tre mål med skolereformen: 1. Skolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, 2. skolen skal mindske betydningen af social baggrund, og 3. skolen skal styrke tillid og trivsel gennem respekt for professionel viden og praksis.

Læs også: Pædagog - og ikke minilærer

”Alle tre mål handler om at skabe inkluderende fællesskaber fra børnehaveklassen til 10. klasse, og dét kan pædagoger i dén grad,” siger Trine Ankerstjerne.

Derfor undrer hun sig også over, at lærer-pædagog-samarbejdet stort set ophører, når eleverne når mellemtrinnet, når samfundet ellers er fokuseret på at skabe gode overgange for børnene.

”Når SFO’er og fritidshjem slipper børnene til klubberne, så stopper samarbejdet med pædagogerne typisk. Vi har besluttet os for, at så er det pludselig ikke interessant at bygge bro mellem barnets liv i skole og fritid. Det er faktisk ret katastrofalt,” siger Trine Ankerstjerne, der opfordrer til at lade tankerne og pædagogerne bag fritidspædagogikken i klubberne flytte ind på skolerne.

Med Mads på arbejde
HVORFOR ER DU IKKE SOM I KLUBBEN?
Snekkersten kl. 11.40: Det er torsdag på Borupgårdskolen i Helsingør Kommune. Skolen er en af de tre matrikler, der udgør Skolerne i Snekkersten. Klubpædagog Mads Conradsen er lige mødt og er på vej ned ad skolens lange gang. Han har de seneste 17 år arbejdet i klubben Villa Fem en kilometer herfra. Siden sommerferien har han ved siden af sit job i klubben haft sit faste skema med bevægelse, understøttende undervisning, faglig fordybelse og lektiecafé primært i 5. klasse her på skolen. Han har lige tid til en snak, mens børnene ser et teaterstykke om helte i skolens teatersal. Mads Conradsen understreger flere gange, at han grundlæggende er positiv over for sin nye rolle og roser det lærerteam, han er kommet ind i. Men han lægger ikke skjul på, at det kræver tid både for børn og voksne at vænne sig til de nye roller.
 
”Klub og skole er grundlæggende to forskellige verdener. Så det, jeg egentlig har været mest skeptisk over for, er, at jeg ikke kan være den person, jeg er i klubben, når jeg er her. Børnene siger det meget tydeligt, når de spørger: ’Hvorfor er du ikke, som du er i klubben’?” fortæller Mads Conradsen.
 
Derfor valgte han ret hurtigt efter skolestart at tage forskellen på skole og klub op som et tema i klassen. Og den forskel har børnene i hvert fald deres klare fornemmelse af: ’I skolen bliver vi tvunget, i klubben bestemmer vi selv’, lød det. Og der er klare og naturlige kulturforskelle på skole og klub. De voksne taler også åbent om dem.
 
”Lærerne er afhængige af, at der er fokus og opmærksomhed i klasserummet, for at eleverne opnår bedst mulig læring. Og når undervisningen er overstået, skal lærerne ofte hurtigt videre – til en ny klasse, et nyt fag, til forberedelse, pause, eller fordi de har fri. Jeg har nogle andre betingelser, fordi mit arbejde fortsætter i klubben umiddelbart efter, og min indsats på skolen glider sammen med mit arbejde i klubben,” forklarer Mads Conradsen.

Pædagoger på skolelandkortet

Pædagogernes rolle i skolen skal sættes på både det pædagogiske landkort og på den politiske dagsorden. Derfor har UCC lavet en særlig satsning, der hedder ’Pædagogen i skolen’. Formålet er at styrke pædagogens rolle i implementeringen af folkeskolereformen og den nye pædagoguddannelses specialisering i skole- og fritidspædagogik.

EN STÆRK PLADS I SKOLEN

Trine Ankerstjerne leder UCC’s satsningsområde ’Pædagogen i skolen’.

”Vi ønsker at få pædagogerne på skolereforms-dagsordenen, fordi vi gerne vil sikre pædagogerne en stærk plads i skolen fremover,” siger Trine Ankerstjerne. Som et led i satsningen følger UCC arbejdet med pædagoger på en lille håndfuld skoler – herunder Skolerne i Snekkersten. Her er der pædagoger fra klubben Villa Fem i alle skolens 4., 5. og 6. klasser. Klubben måtte ansætte flere pædagoger før sommerferien for at kunne levere pædagoger til understøttende undervisning.

MELLEMTRINSGABET

For Trine Ankerstjerne er der mange gode grunde til, at der skal være pædagoger som Mads Conradsen på mellemtrinnet. Mange af de udfordringer, der før var på spil i udskolingen,
er rykket ned på mellemtrinnet, hvor børnene pludselig bliver ’tweens’.

”Der sker noget med børn i den alder, som er svært for mange voksne at forholde sig til og agere i. Mellemtrinsbørn er en ekstremt sammensat gruppe. Puberteten rykker ned, og der er en masse ting, der bevæger sig både personligt og socialt for børnene. Nogle er stadig børn med stort B, mens andre har fået menstruation og kysset med en dreng. Der opstår pludselig et gab mellem børnene, og det kan give jungleloven frit løb. Og lige præcis dér ser jeg en kerneopgave for pædagogerne,” siger Trine Ankerstjerne.

Hun pointerer, at et solidt pædagogisk arbejde med børnene på mellemtrinnet kan gøre dem stærkere i udskolingen både personligt, socialt og fagligt. Det kan i sidste ende betyde, at vi kommer nærmere målet om, at alle danske unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

”Hvis vi udfordrer børnene pædagogisk på de her sociale, trivsels- og samspils-områder på mellemtrinnet, så rykker det også senere,” siger hun og slår to tykke streger under, at det ikke bare handler om at fuldtidsansætte pædagoger i skolen. For netop broen til børnenes fritid er helt central.

”Jeg og mange andre ser i høj grad pædagoger i skolen som brobyggere mellem skole og fritid – og den identitet de har de to steder. For det er jo lige præcis, når man kender barnet i både en skole- og en fritidskontekst, at man kan rykke noget pædagogisk. Det blik har du ikke, hvis du kun er skolepædagog,” siger hun.

Med Mads på arbejde
JEG ELSKER SPARRING
Snekkersten kl. 12:30: Der står matematik på skemaet. Matematiklærer Inge Bærentzen styrer undervisningen, og Mads Conradsen er med på sidelinjen. Her føler han, at han gør en forskel, når han går rundt og hjælper dem, der har svært ved matematikken, og dem, der bliver hurtigt færdige. Matematiklæreren er glad for Mads Conradsen. Det siger hun − og man kan se det.
 
”Jeg har også sparring i Mads. Fordi han kender børnene på flere måder – både i skolen og i fritidsdelen, har han nogle gange et andet blik på et barn eller et problem. Han ser nogle andre styrkesider eller udfordringer, som jeg også bliver bevidst om, når vi drøfter det. Det er rart at kunne få hans input. Nogle gange lægger jeg måske om og justerer undervisningen. Jeg elsker sparring og nye idéer i klassen,” forklarer hun.
 
Mads supplerer: ”Nogle børn er to fuldstændigt forskellige personer i skolen og i fritiden,” siger han og fortæller om et barn, som havde mange konflikter, var meget voldsomt i skolen og kastede med ting i raseri. Men ovre i klubben var samme barn en kæmpe ressource, der havde særlige opgaver og mere ansvar end de andre børn.Inge Bærentzen nikker. 
 
”For resten, Mads,” siger hun, ”du skal da også være med til skole-hjemsamtalerne, ikke?”

”Jo, det ville da være top-relevant. Det må vi prøve at skaffe tid til. Hvornår er det?,” siger han.

TÅRNHØJE KRAV KRÆVER KÆRLIG VOKSENHÅND

Der er god grund til at sætte ressourcer af til at give børnene og de unge på mellemtrin og i udskoling en ekstra støttende skulder, en hjælpende hånd og nogle kærlige pædagogiske puf. I dag er det sådan, at elever allerede i 8. klasse skal vurderes uddannelsesparate eller ikke-uddannelsesparate. Og det handler ikke kun om det faglige niveau, men også om børnenes personlige og sociale kompetencer. Om de kan arbejde selvstændigt og i grupper, møde til tiden, er gode kammerater og en lang række andre ting. Kravene til børnene er tårnhøje, påpeger Trine Ankerstjerne.

”Der er en tendens til, at børn og unge skal kunne alt i dag. Vi forventer, at de kan ting og har kompetencer, som vi andre nærmest ikke kan leve op. Når vi stiller så høje krav og samtidig har fået længere skoledage, så mener jeg også, at vi er forpligtede til, at børnene er omgivet af voksne, der kan støtte og udfordre dem på alle de felter, der handler om en masse andet end det faglige.”

Skrækeksemplet: Pædagogen som pauseklovn

Pædagogtimerne på mellemtrinnet og i udskolingen skal ikke bare strøs hovedløst ud over skemaet, advarer Trine Ankerstjerne. Hendes skrækeksempel er en pædagog, der står for understøttende undervisning i ni udskolingsklasser om ugen. Og om eftermiddagen arbejder han i SFO-fritidsdelen af skolen. På den måde forventer man, at han skal forholde sig til over 500 forskellige børn og unge mellem 5 og 15 år på en uge. Absurd, mener Trine Ankerstjerne.


”Den pædagogs reelle funktion bliver pauseklovn eller vikar. Han bliver ikke en gennemgående person for nogen som helst – hverken lærerne, han skal samarbejde med, eller de flere hundrede børn. Her har man intet gjort for at tænke skole og fritidsdel sammen. Han kan ikke bruge sin viden om de børn, han møder, fordi han ikke har dem i fritidsdelen. Sådan en organisering kommer ingen til gode – hverken elever, lærer eller pædagog,” siger hun.

Med Mads på arbejde
MADS, DU ER EN HELT!
Snekkersten kl. 13: Nu er der kombineret lektiecafé, faglig fordybelse og understøttende undervisning på programmet. Børnene fra to femteklasser kan vælge sig ind på fire forskellige værksteder med fokus på dansk, matematik eller sprog. Mads Conradsen skal stå for et dansk-værksted i lokale 64. Nogle af børnene går rundt med superhelteklistermærker, som de fik ovre i teatersalen. En dreng går over til Mads ved katederet og klasker et klistermærke fast på brystkassen af ham.
 
”Mads! Du er en helt!” siger han.
 
En pige sidder med sin iPhone og græder, for hun har været låst ude – og egentlig også føler sig udenfor. Mads sætter sig hen til den lille gruppe piger og spørger ind til konflikten.

I den anden ende af lokalet sidder en pige med briller og leopardbluse i en sofa og læser ’Horrorland’. To drenge løber rundt mellem bordene. Mads Conradsen går over til dem og spørger, om de ved, hvad de skal lave.
 
”Jeg haaaar lavet mine lektier!” siger den ene.
 
”Det kan jeg ikke bruge til noget. Hvis du ikke har lektier, så skal du læse. Har du en bog, du er i gang med?” spørger han.
 
Danskværkstedet her er et helt nyt koncept, der kun har kørt et par uger. Som på mange andre skoler eksperimenterer man lige nu med, hvordan man skal organisere dagen med nye reformelementer.
For Mads Conradsen, der kommer fra en helt anden verden i klubben, er det en udfordring pludselig at skulle være professionel i et helt nyt system, der konstant tilpasses og laves om. På sigt håber han, at samarbejdet med skolen bliver mere ligeværdigt og kommer til at gå begge veje.
 
”Vi er kommet ind på lærernes hjemmebane og prøver at gøre det, så godt vi kan. Jeg synes, det er relevant, at jeg er her, og jeg synes absolut, jeg har noget at komme med. Men mit drømmescenarie er, at vi kan bringe mere fra klubben ind her på skolen – og også bruge klubbens fysiske rammer med fx musikstudie, køkken og udendørsfaciliteter i undervisnings- og skoletiden. Det er jo vores hjemmebane, hvor vi virkelig synes, vi har nogle ting at bidrage med,” forklarer han.

SKRUER PÅ ANDRE KNAPPER

I dén grad, nikker Trine Ankerstjerne 40 kilometer derfra. Og det gælder ikke blot på mellemtrinnet. Også i udskolingen kan pædagoger spille en helt central rolle.

”Lad os nu udnytte positivt, at de store børn har et andet forhold til pædagoger end til lærere. Vi ved, at de bruger de to professioner forskelligt. Hvis nu klubbernes tanker og pædagoger i stigende grad blev knyttet til skolen og var en del af udskolingsteamene, så tænker jeg, at vi kunne få fat i en del flere af de her unge, der er tæt på at droppe ud, simpelthen fordi pædagoger kan have en anden og mere helhedsorienteret tilgang til de unge,” siger hun.

Hun ser pædagogens rolle i udskolingen som en vejleder, rådgiver eller coach, der kan guide, sparre og få fat i dem, der har det for nemt eller svært og give løbende personlig feedback.

”Pædagoger er vant til at arbejde med børn og unge i alle facetter af deres virkelighed. De er vant til at forstærke det, børn og unge kan. Og så har de mulighed for at have et individuelt blik på det enkelte barns behov, fordi de ikke er låst af hele tiden at have en klasse med 28 børn, som en lærer ofte er,” forklarer hun.

I det pædagogiske arbejde er man vant til at tilpasse rammerne til den enkelte unge. Det er kort sagt ikke kun Frederiks problem, at han ikke trives og har svært ved at være i klassen. Det er også et spørgsmål om at ændre på nogle af rammerne og skrue på nogle andre knapper.

”Og det er jo afgørende, når vi taler inkluderende fællesskaber. Og det er vigtigt, hvis vi som samfund gerne vil udvikle dygtige og kreative folk, der skal tænke ud af boksen og ikke bare skal passe ind i en kontekst,” siger hun.

Med Mads på arbejde
KUNSTEN AT VÆRE HVOR BØRNENE ER
Snekkersten kl. 14:30: Skoledagen er slut, og nu fortsætter Mads Conradsens arbejdsdag i Villa Fem. Klubben ligger cirka en kilometer fra skolen. Han tager det for det meste roligt med at komme over i klubben og giver sig tid til at gå lidt rundt og tale med børnene, når de har fri fra skole. Nogle går rundt på gangene, andre står og snakker ude på pladsen foran skolen.
 
”Nogle børn summer rundt og skal måske ikke lige i klubben. Dem tager jeg tit en snak med og hører, hvad der fylder for dem. Mit arbejde er børnene og deres trivsel. Og når børnenes hverdag er blevet anderledes med længere skoledage, så må jeg møde dem, hvor de er. Mange vil gerne snakke, hvis bare man møder dem, dér hvor de er, og tager sig tiden,” siger han.
  • Lektor på UCC’s pædagoguddannelse, UCC’s professionskonsulent på skole- og fritidsområdet og leder af satsningen ’Pædagogen i skolen’.
  • Involveret i efter- og videreuddannelse af pædagoger og lærere.
  • Uddannet fritidspædagog og cand.pæd.
  • Redaktør af bogen ’SFO- og fritidspædagogik – før, nu og i fremtiden’ og står bag flere kapitler i bogen ’Pædagog i skole og fritid’.