Pædagoger beriger ’den aktive skoledag’

Bevægelse i løbet af skoledagen kan styrke børns kompetencer både fagligt, motorisk, socialt og psykisk. Hvis pædagogerne i folkeskolen får lov, kan de kvalificere idræt og bevægelse i løbet af timerne, i samarbejde med lærerne.

Idræt i skoletiden er meget mere end idrætstimer og en løbetur i skolegården. Med den nye folkeskolereform skal alle skolebørn bevæge sig 45 minutter i løbet af skoledagen. Hvis pædagoger og lærere bruger hinandens styrker til at optimere bevægelse i forhold til undervisningen og de sociale forhold i klassen, kan det ikke alene gøre det lettere for eleverne at lære alt fra matematik til tysk, men også bidrage til at gøre dem til hele mennesker, understreger Mathilde Sederberg, som er cand.scient. i idræt og psykologi og lektor på pædagoguddannelsen i UCC. Gennem mange år har hun arbejdet med krop og bevægelse på pædagoguddannelsen, og i et bidrag til bogen Pædagog i skole og fritid er hun sammen med Birgitte Møs, bevægelseskonsulent i Københavns Kommune, dykket ned i idrættens potentiale.

Læs også: Bevægelse giver glæde og styrker fagligheden

Inklusion i hallen

En drengefolk i en klasse har mange konflikter. Lærere og pædagoger i klassen arbejder sammen og tilrettelægger aktiviteter i hallen, som drengene kan få succesoplevelser med og lære noget om sociale situationer af. Efter en måned, hvor pædagogerne jævnligt er med drengene i hallen, arrangerer pædagoger og lærere en dag, at drengene skal have ansvaret for at fortælle om og instruere idrætslege for hinanden. De bliver filmet og får positiv feedback fra både kammerater, lærere og pædagoger. Den dag har drengene ingen konflikter. Her er idrætten bare et af de pædagogiske redskaber, som anvendes.

BEVÆGELSE SKABER FLERE HJERNECELLER

Rent neurologisk viser det sig, at det på alle måder er godt, at skolebørn bevæger sig i løbet af dagen – også selv om hop, løb og kolbøtter tager tiden fra traditionel undervisning. Mennesker danner nye hjerneceller ved fysisk aktivitet – mere præcist neutrofiner, som netop er forudsætningen for, at vi kan lære og huske.

Læs også: Pædagog - ikke minilærer

”Det handler dels om det neurologiske og kognitive. Der bliver skabt flere hjerneceller, når man bevæger sig. Det kan hjælpe i forhold til at lære dansk og matematik og så videre. Men dertil kommer den psykologiske og sociale betydning af idræt i skolen. Og det kan være mindst lige så betydningsfuldt. Ved hjælp af idræt kan børn få en anderledes selvopfattelse, lyst til at deltage og evne til at blive en del af fællesskabet. Det, tænker jeg, er mindst lige så vigtigt som den kognitive del. Det handler om det hele menneske − både det fysiske, psykiske, sociale og kognitive,” forklarer Mathilde Sederberg.

'Brain breaks' - når hjernen skal have ilt

For at få en pause fra den traditionelle undervisning laver pædagoger og lærere pauser i undervisningen med ’brain breaks’. Mens læreren koncentrerer sig om det faglige udbytte af undervisningen, lægger pædagogen mærke til elevernes koncentration og opmærksomhed i klassen. I løbet af den faglige undervisning støtter pædagogen op om de elever, som har brug for det, og det er pædagogens ansvar at give tegn til, at det er tid til en ’brain break’: Eleverne bliver sat sammen to og to og får til opgave selv at instruere en lille øvelse. For eksempel at tælle og skifte alle tal, som er med i tretabellen, ud med et hop.

Læs også: Pædagoger i skolen - fra første skoledag til afgangprøven

OPTIMALT SAMARBEJDE

Lærerens opgave er primært at fokusere på, hvad eleverne kan og skal nå fag-fagligt, hvor pædagogernes fokus er på det hele barn: hvordan fungerer børnene, og hvordan kan man møde dem og støtte dem, hvor de er, så de udvikler sig og trives. Lærere og pædagoger kan bruge deres forskellige tilgange til at planlægge, hvordan bevægelse kan bruges til at rykke gruppen eller det enkelte barn – fagligt eller socialt. Det er ikke nok at sende børnene ud på en løbetur i skolegården, ja faktisk kan den for nogle elever være årsag til følelsen af nederlag, når de igen kommer sidst.

Læs også: Samarbejde mellem lærer og pædagog: Meningsfuldt og udfordrende

”Man skal som professionel være opmærksom på alle typer af bevægelse. Men det er vigtigt ikke at glemme idrættens egenbetydning og idræt i et fænomenologisk perspektiv,” påpeger Mathilde Sederberg. 

Bevægelse i fagene

Pædagogen og læreren arbejder sammen om behovene for differentieret undervisning i en klasse. Den ene dag laver læreren klasseundervisning for en del af klassen, mens en gruppe af elever, som i højere grad har brug for at bruge kroppen, går med pædagogen og hopper tabeller. En anden dag laver pædagogen og læreren læringsstationer med forskellige øvelser, som både inkluderer bevægelse og mere stillesiddende opgaver. Alle elever skal rundt til alle stationer.

Hun forklarer, at idræt gennem betydningsfulde øjeblikke, hvor eleverne oplever sig selv i nye sammenhænge, kan ændre elevernes syn på sig selv og deres egen rolle i gruppen. Med god planlægning kan bevægelse bruges til at inkludere elever – eksempelvis ved at give dem succesoplevelser i fælles øvelser. Man kan skabe succesoplevelser, som kan ændre børnenes selvbillede eller hjælpe dem med at forstå fagene med kroppen. Eller man kan bruge idrætten til at forbedre motorik for børn med udfordringer på det punkt. Man styrker børnene på flere områder, og det gør dem – også – bedre til at lære. Samarbejdet mellem de to professioner kan føre til nye veje – og flere måder at lære på. De beriger og udvikler hinanden – hvis de har tid og mulighed for sammen at udvikle det.

”Det handler om, at de to professioner skal skabe noget i samarbejde, der skal ske noget i fællesskab. Forarbejdet skal være på plads, for at der kan ske noget. Det forudsætter, at de har været i tæt dialog,” siger Mathilde Sederberg.

Om Mathilde Sederberg

  • Underviser på pædagoguddannelsen Nordsjælland inden for sundhed, krop og bevægelse. 
  • Vidensmedarbejder. Særligt tilknyttet forskningsprojektet ”På tværs i inklusionsarbejdet” 
  • Uddannet cand.scient. i idræt og psykologi og har en mastergrad i sundhedspædagogik.