Pædagog - og ikke minilærer

Det er meget værdifuldt, når lærere og pædagoger arbejder sammen i folkeskolen. Men det kræver, at hierarkiet mellem de to professioner udviskes, og at pædagogerne gør det tydeligt for sig selv og for lærerne, hvad de kan.

Pædagog:

”Jeg har egentlig aldrig sat mig ind i, hvad de skal fagligt – altså fag-fagligt. Altså, jeg bakker jo op om den undervisning (…) Men det er jo ikke det, der er mit fokus som pædagog. Altså om de kan læse, om de kan ABC i anden klasse – altså i virkeligheden er jeg jo et helt andet sted – jeg synes jo, at det er vigtigt, at de kan gå på toilettet, eller at de kan tage hinanden i hånden, så vi kan tage en tur til København med bussen, hvor de ikke råber og skriger og vælter hele bussen, ikk’?”

Folkeskolereformen slår fast, at lærere skal samarbejde med pædagoger for at skabe et godt rum at lære i for eleverne. 83 % af pædagogerne har fået mere tid i undervisningen, viser en stor undersøgelse lavet af pædagogernes fagforening BUPL. For de fleste lærere og pædagoger skaber det et nyt eller mere udstrakt samarbejde de to professioner imellem. Et samarbejde, der rummer store muligheder, men som ofte bliver skubbet til side af manglende tid til planlægning og forberedelse. Desuden kan pædagogerne blive usikre på deres egen rolle i en ny verden. Det viser et fokusgruppeinterview med en lille gruppe lærere og pædagoger fra en specialskole, som lektor Gitte Lyng Rasmussen har lavet. Gitte Lyng Rasmussen er videnmedarbejder i UCC’s forskningsafdeling og underviser på pædagoguddannelsen. På specialskolen har pædagoger og lærere gennem mange år arbejdet sammen. Til stor glæde for begge parter. Både de lærere og pædagoger, som deltog i den kvalitative undersøgelse, havde tidligere arbejdet på skoler og institutioner uden den anden faggruppe, og de foretrak et arbejde, hvor de kunne trække på den anden professions styrker i det daglige arbejde.

Læs også: Pædagoger i skolen – fra første skoledag til afgangsprøven

Lærer:

"Noget der virkelig imponerer mig igen og igen, er, hvad I som pædagoger kan – det er måden, I håndterer konflikter på, måden I snakker med børnene på, når der har været en konflikt, og måden I ligesom kan rydde op i en konflikt på en rigtig god måde. Jeg er simpelthen så misundelig over den egenskab, og jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke har den, fordi det burde da være medfødt...”

”De ville ikke undvære hinanden. Lærerne var rigtig glade for det, pædagogerne kunne. Lærerne udtrykte, at pædagogerne var enormt gode til at støtte op om et barn, som havde svært ved at være i en given situation,” forklarer Gitte Lyng.

FAGLIGHED − IKKE PERSONLIGHED

Men selv om lærerne sætter pris på pædagogernes indsats og kompetencer, viser undersøgelsen, at de ikke kobler det sammen med pædagogernes faglighed og profession. De betragter pædagogernes kompetencer som personlige styrker. Også pædagogerne har svært ved at definere deres egen faglighed.

Pædagog:

”I starten syntes jeg, det var meget udvisket, hvad rolle jeg havde i det her. Det var konfust og diffust, og jeg vidste ikke – hva’ ska’ jeg nu? Når jeg hjælper det her barn, hvad er jeg så? Er jeg underviser? Er jeg pædagog? Så der gik jo noget tid, inden jeg fandt ud af – jamen jeg er IKKE Underviser – jeg er pædagog, og jeg støtter barnet, og det er det, jeg er her for. Og jeg støtter lærerne i at få barnet til at lave en opgave i skoletiden.

”Det er en udfordring for pædagogerne at italesætte deres kompetencer som en del af fagligheden og ikke som noget, de bare kan. Men kompetencerne har de fået og udviklet gennem de erfaringer, de har gjort som pædagoger, og gennem det, de har læst og lært på uddannelsen. De har gjort mange ting, som har kvalificeret dem til det her. Det er en stor del af deres uddannelse at kigge på det hele barn,” siger Gitte Lyng.

Pædagog:

”Alene det at lærerne kun er der i skoletiden for eksempel, og vi er der i otte timer – altså praktiske ting – giver jo også et hierarki på en eller anden måde. Jeg synes, det er blevet meget bedre, og jeg synes, vi mødes ligeværdigt på rigtig mange områder – men der ER nogen gange lidt hierarki, (…) det er ikke, fordi jeg personligt føler mig dårligere eller neden under noget, men jeg tror, der er noget. Også samfundsmæssigt har lærere jo også større autoritet end pædagoger.”

Læs også: Samarbejde mellem lærer og pædagog: Meningsfuldt og udfordrende

HIERARKI I SKOLEN

Pædagogerne har en stor opgave i at stå ved og gøre klart, hvad de kan som pædagoger – hvad der er særligt for deres profession. I en institution, hvor de primært arbejder med andre pædagoger, giver det sig selv. Men på skolerne træder de ind i en verden, som er prædefineret af lærerne. Skolen har gennem 200 år været lærernes domæne. Deres rolle er indiskutabel, mens pædagogerne først skal finde ud af, hvad de kan byde ind med. ”Der er historisk set et hierarki. Lærerne har haft en anden position i forhold til pædagoger. Det giver også nogle udfordringer for pædagogerne at komme ind på et nyt domæne, hvor de skal erobre sig en plads. Man må opfordre til at udjævne hierarkiet,” lyder det fra Gitte Lyng. Ifølge BUPL’s store undersøgelse, siger en tredjedel af de adspurgte pædagoger, at de ikke er med til at planlægge og evaluere undervisningen. 40 % har ikke indflydelse på deres arbejdsopgaver eller arbejdstid.

Lærer:

”[…] man kan hive hinanden i nogle forskellige retninger, ikk’? Så vi (lærerne) ikke bliver for fag-faglige, som du siger, eller I (pædagogerne) ikke bli’r for hippieagtige (udbredt latter blandt interviewdeltagerne), det er jo rigtigt, altså for at sætte det på spidsen, ikk’.”

”Der ligger ofte noget organisatorisk i det her. Pædagogerne får ikke de samme mails som lærerne, julefrokosten bliver lagt kl. 12, hvor pædagogerne stadig er sammen med børnene. Man må sørge for, at de professionelle får de samme forhold, så der kan ske en udjævning af forskellene,” siger Gitte Lyng. Hun understreger, at man må skabe tid og rum til, at lærere og pædagoger er sammen og har mulighed for at tale sammen. 

Læs også: Pædagoger beriger 'den aktive skoledag'

”Som det ser ud lige nu, er det vanskeligt at finde tid til at mødes,” tilføjer hun.

UCC SATSER PÅ FORSKNING I TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE

I UCC’s forskningssatsning ’På tværs i inklusionsarbejdet’ skaber man praksisrelateret forskning i netop det tværprofessionelle arbejde – viden der skal finde vej til UCC’s uddannelser. Forskere og vidensarbejdere er i fuld gang med flere projekter, der følger konsekvenser og implementering af den nye folkeskolereform på skolerne. Satsningen er en del af Forsknings- og udviklingsafdelingen. Forsker Ditte Tofteng står i spidsen for satsningen.
Kontakt: dito@ucc.dk eller 4189 8488

STÆRKE PÆDAGOGER UDVIKLER SIG

Men Gitte Lyngs undersøgelse viser også, at pædagogerne efterhånden bliver meget bevidste og reflekterende over deres egen profession og rolle, påpeger hun. De opbygger en tydelig faglig profil.

”De får øje på, hvad de selv mener, er vigtigt. De bliver klare på sig selv og deres egen faglighed. Pædagoger og lærere spiller op af hinanden. På en eller anden måde kræver det, at man er stærk, når man går ind i det samarbejde. Men det udvikler deres faglighed, at de går ind i samarbejde med andre professioner. De udvikler sig i det,” siger hun.

Læs mere om satsningen

www.ucc.dk/forskning

Om Gitte Lyng Rasmussen

  • Lektor på pædagoguddannelsen Sydhavn.
  • Videnmedarbejder i forskningsprojektet ”På tværs i inklusionsarbejdet.” 
  • Uddannet cand.mag. i pædagogik.