Kritisk blik på understøttende undervisning

”Understøttende undervisning er ikke pynt. Den er en kerneingrediens i den nye skole”. UCC’s Helle Kildevang advarer mod at lade understøttende undervisning drukne i skematekniske udfordringer og manglende muligheder for at mødes.

Den understøttede undervisning ...

  • skal supplere og understøtte undervisningen i fagene
  • lægges i den del af skoledagen, som ligger ud over den fagopdelte undervisning
  • skal koble teori med praksis og elevernes dagligdag
  • kan fx indeholde opgaver, øvelser og aktiviteter, der styrker elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel
  • kan varetages af både lærere, pædagoger og andet personale.

De kalder den USU. De kalder den UU. De kalder den UUV og UND. Folkeskolereformens nytilkommer den understøttende undervisning har hurtigt fået sine kaldenavne og forkortelser på skolerne. Som du kan læse på de kommende sider, er undervisningsministeren, lærerne, pædagogerne og skolelederne uenige om det nye fænomen. Sikkert er det, at understøttende undervisning bliver udfoldet meget forskelligt fra skole til skole. På nogle skoler bliver USU brugt til at spille rundbold med en pædagog, mens andre skoler tænker den understøttende undervisning tæt sammen med elevernes udvikling, trivsel og læring i de forskellige fag. Med den understøttende undervisning har pædagogerne for alvor fået deres berettigelse i skolen, påpeger Helle Kildevang, der er konsulent i UCC, hvor hun beskæftiger sig med samarbejdet mellem lærere og pædagoger og er involveret i udvikling af den understøttende undervisning i flere kommuner.

”Det er banebrydende nyt, at pædagoger skrives ind i en del af skolen som nogle, der skal understøtte børnenes væren og læring. Det her er et bidrag til en ny måde at tænke skole på, som optimalt set flytter ind og farver hele skoledagen, og hvor pædagoger som faggruppe virkelig har noget at byde ind med. Understøttende undervisning er ikke bare pynt. Den er en kerneingrediens i den nye skole,” siger hun.

Læs også: Understøttende undervisning: Smutter eller kærlighedsbarn?

RADIATORPÆDAGOG − NEJ TAK

De pædagoger og lærere, som UCC magasin har talt med, peger alle på, at det er svært at planlægge en vellykket understøttende undervisning, når lærere og pædagoger ikke har mulighed for at mødes. Pædagoger kan typisk mødes og planlægge om formiddagen, hvor lærerne underviser. Og om eftermiddagen, hvor lærerne planlægger, er pædagogerne optaget af pædagogisk arbejde i SFO’er, fritidshjem og klubber – eller lektiecaféer.

”Pædagoger og lærere skal simpelthen ikke finde sig i at drukne i praktiske, skematekniske udfordringer. Det er en ledelsesopgave at organisere sig ud af. Ledelsen skal give plads også helt konkret på skemaet, så der bliver skabt rum og rammer for, at lærere og pædagoger kan samarbejde og planlægge i fællesskab,” siger Helle Kildevang.

Og netop skoleledelsernes involvering og evne til at mobilisere og inddrage medarbejderne er afgørende for, at den understøttende undervisning bliver foldet ud, som den er tænkt.

ET FLYDENDE BEGREB

I de mindre klasser er det typisk pædagoger, der står for den understøttende undervisning. Antallet af timer veksler fra skole til skole. I udskolingen er der typisk færre timer til understøttende undervisning, som det typisk er lærere, der har ansvaret for.

Læs også: Pædagogen: Vi vil ikke være polyfilla

”Der er stor spredning på, hvordan man arbejder med skolereformen og den understøttende undervisning fra kommune til kommune. Men mit overordnede indtryk er, at den ikke står øverst på dagsordenen hos skoleledelserne,” siger Helle Kildevang.

Og den pointe bliver bekræftet af skoleledernes formand Claus Hjortdal på de kommende sider. Udfordringen er blandt andet, at den understøttende undervisning er et nyt og abstrakt begreb, som skal gøres konkret i praksis.

Læs også: Skolelederen: En lille brik med en svær fødsel

”Understøttende undervisning er en flydende betegner. Det er ikke et fagbegreb, vi kan læne os op ad. Det er et fænomen, der dybest set skal opfindes og skabes i praksis i det konkrete møde mellem lærere og pædagoger i den konkrete tænkning på den konkrete skole,” forklarer Helle Kildevang.

Men mange skoler har ikke haft tid til eller prioriteret at tale grundlæggende om, hvad den understøttende undervisning er, eller hvad man vil med den. Derfor er den mange steder bare blevet et klassisk 45-minutters fag, som den enkelte lærer eller pædagog som små, ensomme satellitter tænker indhold i. Og det er ikke optimalt, påpeger hun.

Pædagoger og lærere skal simpelthen ikke finde sig i at drukne i praktiske, skematekniske udfordringer. Det er en ledelsesopgave at organisere sig ud af
- Lektor Helle Kildevang

USU PÅ SKEMAET

”Idéen var, at vi skulle give skolen noget nyt og visionært. At lærere og pædagoger skulle samarbejde om at styrke det enkelte barns trivsel, læring og udvikling med afsæt i læringsmål og fælles mål. Det kan vi ikke forløse, ved bare at gøre som vi plejer – fx tænke i fag og bare gøre understøttende undervisning til et fag på skemaet,” siger hun.

Læs også: Læreren: Få det væk

For tankerne i folkeskolereformen er et perspektiv, nogle metoder og en didaktik, der skal flyttes ind i den enkelte lærer og den enkelte times afvikling. Og der er faktisk god grund til at tage den understøttende undervisning alvorligt, mener Kildevang.

”Tankerne bag den understøttende undervisning er at give børnene muligheder for at lære noget på nye, sjovere, mere vedkommende og hensigtsmæssige måder, hvor alle føler sig hørt og inkluderet. Og det er jo ikke for sjov, at vi gør det her. Vi gør det faktisk for at undgå at stå tilbage med en gruppe unge, som ikke går videre i uddannelsessystemet,” siger Helle Kildevang.

Læs også: Ministeren: Det fungerer allerede rigtig godt

Det kan kun blive en succes, hvis den enkelte kommune, skole, skoleleder, lærer og pædagog griber den understøttende undervisning og den samlede skolereform og gør den til deres. Hvis ikke, har vi et problem, mener Kildevang.

”I sorte øjeblikke kan jeg frygte, at vi bare får mere af det, vi havde i forvejen. Og flere børn, der ikke kan se sig selv i skolen og videre i uddannelsessystemet. Hvis alle de gode tanker drukner i, at pædagoger og lærere ikke kan se meningen i det og går ned med stress eller flygter fra folkeskolen, så har vi et problem. Så frygter jeg, at vi måske oven i købet får en folkeskole, der er dårligere end den, vi havde,” siger hun.

  • Lektor og konsulent hos UCC.
  • Fagansvarlig for den pædagogiske og socialpædagogiske diplomuddannelse.
  • Beskæftiger sig især med lærer-pædagog-samarbejde, skolereform og dagtilbud.
  • Uddannet cand.scient.soc