Fagligt fyrtårn: Jeg bygger bro mellem teori og praksis

Mia Borchers er i dette skoleår fagligt fyrtårn på otte skoler i København parallelt med, at hun arbejder som dansklærer på Øster Farimagsgade Skole. Hun bliver taget rigtig godt imod af lærere og skoleledelser, fordi hun selv arbejder som lærer, fortæller hun i dette interview.

MIA BORCHERS

  • Fagligt fyrtårn for otte skoler i København
  • Lærer på Øster Farimagsgade Skole
  • Er dansklærer for en 9. klasse, læsevejleder og koordinator i ressourcecenteret, men er p.t. delvist frikøbt til at fungere som fagligt fyrtårn.

OM FAGLIGE FYRTÅRNE

Københavns Kommune har i dette skoleår sendt ti faglige fyrtårne ude på skolerne, hvor deres rolle er at skabe og udvikle professionelle læringsfællesskaber. Alle skoler har et fagligt fyrtårn tilknyttet. De er uddannet af UCC i at sætte fokus på fagene og at realisere læringsmålstyret undervisning og Fælles Mål i undervisningen. De faglige vejledere udgør samtidig en ny måde at bedrive samarbejde og faglig udvikling på på skolerne.

Hvordan ser du selv din rolle som fagligt fyrtårn?

”Min vigtigste opgave er brobygning. Der skal mere evidens og forskningsbaseret viden ind i folkeskolen, og sådan nogle som os, der har fået rollen som faglige fyrtårne,
kan bidrage til det på en god måde, fordi vi selv er lærere og derfor kan bygge bro helt ud i praksis. Faktisk kan man sige, at vi starter i praksis og bygger teorien på
derfra. Derved bliver det tydeligt for mange lærere, at de allerede gør mange ting, der harmonerer godt med de
nye krav.” 

Læs også: Når lærere gør lærere klogere

Hvordan reagerer skolerne på, at du kommer udefra og blander dig i undervisningen?

”Jeg er blevet taget rigtig godt imod ved de indledende møder med skoleledere og lærere, jeg skal samarbejde med. Jeg tror, det skyldes, at jeg selv er dybt forankret i
praksis, fordi jeg også er lærer. Jeg underviser i dansk på min skole sideløbende med dette projekt, og det skaber en helt anden legitimering. På få dage kan man opleve at komme langt væk fra praksis, så det har værdi, at jeg ikke er en fuldtidskonsulent, som med lærerøjne kan ses som kun værende repræsentant for teorien.”

Bliver du et bedre fyrtårn af selv at arbejde som lærer?

”Helt bestemt. Jeg bruger min praksis rigtig meget i min vejledning, og der bliver lyttet mere opmærksomt, fordi det kommer fra hestens egen mund, og når lærerne ser mine egne udfyldte skabeloner. Alle taler om læringsmål, så vi faglige fyrtårne kommer jo ikke ud med nye opfindelser, men vi deler, hvordan vi selv arbejder med dem. Jeg har tidligere siddet i en arbejdsgruppe i forvaltningen og lavet årsplanforløb om synlig læring, som jeg også bruger aktivt i min egen praksis – og jeg kan høre på skolerne, at det er der et klart behov for.”

Hvad vil skolerne især have din hjælp til?

”De fleste har ønsket at arbejde med læringsmål og synlig læring, for det er det hotte lige nu, og det er slående, hvor stor forskel der er på, hvor langt skolerne er med det. Nogle har været i gang i fire år, andre skoler tager første spadestik. Vi kan som fyrtårne bidrage til, at skolerne bruger hinanden mere. Der er mange skoler, som gør noget godt, som de med fordel kunne samarbejde om og dele med andre. Skoler kunne med fordel videndele meget mere.”

Hvor meget blander du dig og deltager i lærernes arbejde?

”Jeg er med hele vejen. Jeg deltager i planlægningen med ledelsen og samarbejder med teams om at planlægge eksemplariske forløb ud fra de skabeloner, jeg har. Jeg deltager i undervisningen og medvirker til at skabe aktionslæringsforløb, der stiller skarpt på læringsmål i undervisningen, og jeg forsøger at få frikøbt andre af skolens lærere til at komme og observere udvalgte punkter og reflektere over dem. Det er en super god vej til kompetenceudvikling. Efterfølgende kommer jeg tilbage og deltager i refleksion og evaluering, og det er også min plan at komme tilbage senere og høre, hvordan det så går.”

Stor indblanding må også afføde skepsis og modvilje. Er lærere klar til at lære af hinanden?

”Lærere er ikke uvillige til at kompetenceudvikle sig selv og lære af hinanden, men alle har travlt og har opleve mange projekter, så jeg starter med at sige, at jeg antager, at de finder, det er pisseirriterende, at jeg kommer lige nu, og så har jeg fokus på, at der skal være et umiddelbart udbytte. Det de lærer, skal de kunne bruge i morgen, når de planlægger næste undervisningsforløb. Jeg har ikke mødt lærere, der ikke brænder for at udvikle kerneydelsen, men der er bare så sjældent tid, så når vi i dette projekt lukker døren bag os og sætter os ned og taler sammen om, hvordan vi gør undervisning bedre, opstår der arbejdsglæde. Det her brænder vi for, og i det fælles rum opstår gode idéer.”