Bevægelse giver glæde og styrker fagligheden

På Skovbyskolen ved Skanderborg arbejder pædagoger og lærere sammen om at have bevægelse med som en del af det faglige indhold i alle fag. Til stor tilfredshed for både lærere, pædagoger og ikke mindst børn.

"C-c-c-c-c-c,” synger en otteårig pige på en hjemmelavet melodi, mens hun løber gadedrengeløb rundt mellem garderobeskabe med jakker, støvler og termotøj i gangene på Skovbyskolen tæt på Skanderborg. Sammen med tre andre børn kigger hun omkring, og pludselig ændrer hun sin sang: ”C-c-c-cykelhjelm … Cykelhjelm,” udbryder hun. ”Ja, cykelhjelm,” gentager de andre, og de småløber tilbage til klasseværelset, hvor Panterne holder til. Her skriver de ”cykelhjelm” på gruppens papir. Andre børn er i gang med at slå med to terninger, lægge antallet af øjne sammen, finde det bogstav, som deres lærer har skrevet ud for tallet. Og så går den vilde jagt efter en ting på skolen, ude eller inde, som begynder med det bogstav.
Panterne består af 32 elever fra 0.-2. klasse. En del af skoledagen bliver de delt op i rød, grøn og blå gruppe efter klassetrin. Men nu har de fælles time med pædagogen Carsten Vestergaard og læreren Tina Angel.
Øvelsen i dag er typisk i klassen. To pædagoger og to lærere arbejder sammen om klassen i et team og bruger meget bevægelse i undervisningen. På et teammøde hver uge snakker de om, hvordan eleverne har det i klassen, hvilke aktiviteter de skal arrangere, og hvilke mål de har for undervisningen.

”Vi tænker bevægelse ind i de fleste fag. Det bliver mere og mere naturligt, og det er en kæmpe hjælp for os. Vi oplever, at fagligheden styrkes, når vi får sat bevægelse på. Nogle gange kommer den der gammeldags tænkning med, at man skal have en bog og noget papir for at lære noget. Men den tror jeg, at de fleste kan se, ikke holder længere,” siger lærer Tina Angel.

Læs også: Pædagoger beriger 'den aktive skoledag'

BRUGER HINANDENS STYRKER

Hun sætter stor pris på samarbejdet med pædagogerne. Selv om lærerne i sidste ende har ansvaret for de faglige mål, planlægger pædagoger og lærere sammen årsplaner og fagligt indhold. De er gode til at gøre brug af hinandens kompetencer og erfaringer.

”Man kan mærke, at de tænker mere pædagogisk. Vi lærere har det med at tænke mere fagligt. Der kommer lidt flere bløde værdier, når de er med. De er gode til at komme ind med det mere jordnære og sociale,” fortæller hun.

Med øvelsen i klassen i dag skal eleverne arbejde med flere kompetencer. Børnene bruger matematik, når de slår med terninger og lægger antallet af øjne på de to terninger sammen. Dansk kommer i spil, når eleverne finder ord med et bestemt begyndelsesbogstav og skriver det ned. De øver forlyd, skriveretning samt børnestavning. Og før de blev sluppet løs, fik de at vide, at det gjaldt om at arbejde sammen – altså de sociale kompetencer. Det er pædagog Carsten Vestergaard, som har foreslået øvelsen, som han har brugt før. Derefter har Tina Angel arbejdet med de faglige mål.

”Den bevægelse, vi bruger, er ofte knyttet sammen med læring. Jeg kan se, at de husker tingene bedre, når de har en oplevelse at forbinde det med,” siger Carsten Vestergaard. Tina Angel er enig.

Eleverne lærer på forskellige måder.

”Der er en stor sandsynlighed for, at man her får alle med,” konstaterer hun.

Og så sker det oftere, at børnene falder i ét med opgaven, når bevægelse er med, fortæller Carsten Vestergaard.

”Nogle af børnene kommer i en flow-lignende tilstand, som man kan ramme, når det ikke er for kedeligt og heller ikke for svært. Så glemmer de, hvor lang tid der går – og måske også at vente på de andre,” tilføjer han.

STYRKER FAGLIGHED OG SOCIALE KOMPETENCER

Da eleverne har drønet skolen rundt i jagt på ord i cirka 20 minutter, samles børn og voksne i klassen. Tina Angel klapper rytmisk i hænderne, børnene klapper samme rytme. Stilheden breder sig i klassen. Carsten Vestergaard står for en snak om at huske at vente på hinanden, sætte sig i en rundkreds rundt om papiret, så alle kan se, skiftes til at skrive og slå med terningerne. Tina Angel samler op på, hvor mange ord børnene har fundet, og på, hvad der var det længste ord. For Tina Angel og Carsten Vestergaard er det tydeligt, at børnenes sociale og faglige kompetencer udvikler sig, når de skal arbejde sammen i grupper og samtidig bevæge sig.

”Eleverne spejler sig i hinanden på tværs af årgange og lærer af hinanden. Vi arbejder med fællesskabet, både det faglige og det sociale, som det bærende element. Børnene er gode til at inddrage hinanden og få alle med i aktiviteter, både i klassen og i frikvartererne eller SFO’en. De er gode til at samarbejde og respektere hinanden,” siger Tina Angel − lidt stolt af sin klasse.

De kan desuden begge mærke, at eleverne får mere energi og frisk mod på skolearbejdet, når de har bevæget sig.

”Bevægelse gør, at de er glade. Jeg kan ikke udtrykke det bedre, end at det er glæde – for så kan de lidt igen. Og det er ikke svært at få det til at fungere,” konstaterer Tina Angel.

 

Det gode samarbejde

Undersøgelsen ”Det gode samarbejde” sætter fokus på samarbejde mellem pædagoger og lærere. Undersøgelsen viser, at tværprofessionelt samarbejde kan medvirke til at gøre skolen mere inkluderende og derved bedre. Forskergruppen bag undersøgelsen bestod af Mathilde Sederberg, UCC, Andy Højholdt, Metropol, og Henrik Hersom, RUC. Projektet er støttet af BUPL.