Tre etiske dilemmaer

Studerende, som bruger deres praktiktid i ulande, bliver ofte mødt af voldsomme etiske dilemmaer. Her kan du læse tre eksempler på dette.

BØRN OG ALKOHOL

En gruppe af studerende var i praktik på et socialt opholdssted i Filippinerne. Da børn og voksne en dag skulle på tur i det varme land, fandt de danske studerende ud af, at de voksne kun havde taget alkohol med som drikkelse. De danske studerende blev overraskede − både over at der ikke var tænkt på noget at drikke til børnene, og over at de voksne ville drikke alkohol på en tur, hvor børnene var med. Ville de filippinske social workers tage det som en fornærmelse, at de ikke ville drikke alkohol, eller at de tog problematikken op? De endte med at takke nej til alkoholen og købe nogle vandposer til børnene.

Annette Bruuns kommentarer:
”Jeg synes, det var en fin måde at håndtere dilemmaet på. På den ene side at kunne holde ud at være i det og sørge for børnene, men samtidig lade være med at kritisere, at de havde taget alkohol med. Det kunne have været interessant, hvis de havde løftet den videre, når de kom hjem igen, og spurgt ind til, om de normalt gjorde sådan. Det kunne have været interessant med en refleksion.

Fysisk afstraffelse

Studerende var i praktik på en skole i Ghana, hvor nogle af lærerne slog børnene. De nævnte det for lederen af skolen. Han opfordrede de studerende til fortsat at holde øje med, hvilke af lærerne der slog børnene, så de blev en form for meddelere. Sagen gik i hårdknude, for lærerne ønskede derefter ikke at have de studerende med i timerne.

Anette Bruuns kommentarer:
”De studerende er der for at lære, ikke for at lave om på, hvordan man gør. Vi glemmer nogle gange, at det også har været tilladt at slå i danske skoler. Mit råd til praktikanterne er, at de skal gå ind i de klasser og være med
der, hvor lærerne ikke slår. Derudover kan de arbejde med konflikthåndtering, lave workshops med lærerne. Ikke for at belære, men for at udveksle viden. Midt i al det kaos er der også en stor mulighed for at lære noget.”

KOMPLICERET FØDSEL

En jordemoderstuderende var i praktik i et tredjeverdensland. Hun kom med til en fødsel, som udviklede sig kritisk. Hun oplevede, at de professionelle, som hun fulgte, trak sig og ikke gjorde deres bedste for at redde barnet. Det endte med, at den studerende fik hovedansvaret for fødslen. Barnet overlevede, men blev skadet. Det viste sig, at det er kutyme ikke at gøre sit yderste for at redde børn, som kan blive skadet af fødslen.

Annette Bruuns kommentarer:
”Det er en meget vanskelig situation, hvor det er umuligt at gøre det rigtige. Der er ingen, der ved, hvilken fremtid det barn får. På den anden side ligger det så fjernt fra den danske måde, hvor man gør alt, hvad man kan, for at redde et levedygtigt barn, selv om det måske vejer 700 gram. Her er det vigtigt, at den studerende bliver gjort klart, at det ikke var hendes ansvar. Det var for alvorlig en situation, hun endte i.”

Om Annette Bruun

Lektor og international koordinator i UCC. Er uddannet cand.mag. i kultursociologi og teatervidenskab. Underviser på pædagoguddannelsen og beskæftiger sig især med kvalificering af udlandspraktik i tredjeverdenslande.