Keep it small and simple!

Det behøver ikke være kompliceret at arbejde internationalt med eleverne. Start i det små med et overskueligt projekt, råder international konsulent i UCC Birte Kjær Peulicke.

At arbejde internationalt handler ikke om at sende en hel årgang på udveksling til Indien i flere måneder. Meget, meget mindre kan gøre det.

”Mit bedste råd er: Keep it small and simple, når I starter internationale projekter. Lav et simpelt setup med et lille bitte projekt for en enkelt klasse eller et klassetrin om noget konkret med et helt bestemt mål” anbefaler international konsulent i UCC Birte Kjær Peulicke, der har været med til at igangsætte hundredvis af internationale projekter.

FRA REJSENDE BAMSE TIL GLOBAL OPVARMNING

Her er tre råd til, hvordan man kan gribe det internationale an − fra indskoling til udskoling.


INDSKOLING: Væn eleverne til at samarbejde med andre fx ved at lave et mindre projekt med naboskolen eller en skole et andet sted i Danmark. Man kan fx sende en bamse frem og tilbage og skrive digte til hinanden. På den måde oplever de mindre børn, at de kan kommunikere med andre på skrift. Også i de små klasser skal eleverne have et klart mål med kommunikationen. Fra i år begynder eleverne i 1. klasse med engelskunderviskning. Allerede omkring juletid vil disse elever kunne Skype og tale med andre elever på engelsk.


MELLEMTRIN: Kig ud over Danmarks grænser og find samarbejdsklasser i de andre nordiske lande. Det gælder ikke kun sprogfag, men også de naturvidenskabelige fag, der rummer projekter om fx miljø, global opvarmning etc. Gå efter lande, der også har engelsk som andet- eller tredjesprog, så eleverne er på samme niveau, frem for fx England, hvor sproggabet godt kan blive for stort.
Der kan søges støtte til besøg i nordiske lande gennem Nordisk Ministerråd via Nordplus.


UDSKOLING: Her kan internationalt samarbejde tænkes ind i alle fag. Europa er jeres nye lærings- og legeplads via Skype, e-mails og fysiske møder. Der findes en lang række muligheder for at søge støtte gennem Erasmus+.

Du kan starte på: 

  • www.etwinning.net, hvor du kan du finde samarbejdsskoler, -lærere og -klasser i udlandet

  • www.espnet.eu/image, hvor du kan downloade undervisningsmaterialet ’The Image of the Other’ på otte sprog og få inspiration til andre internationale projekter. Det internationale netværk European Schools Project Association står bag.

Læs også: Internationale frø sås i folkeskolen

Fx har hun flere gange set fremragende resultater ved at lade en klasse samarbejde om et avisprojekt med elever i et andet land. Det kræver nemlig grundlæggende kun en stak gratisaviser i hvert land, kontakt til en klasse et andet sted i Europa og en Skype-forbindelse. Og sådan et komparativt projekt får eleverne rigtig meget ud af.

INDHOLD ER KONGEN

Hun peger på, at eleverne helt grundlæggende får to ting ud af internationalt samarbejde i skolen: De får udviklet deres sprog, og de får læring om et konkret emne. Og der er sådan set ingen grænser for, hvad det internationale samarbejde kan handle om. Alt fra irsk folkemusik over traditioner og venskaber til ekstremisme og global opvarmning. Allervigtigst er det, at det internationale samarbejde handler om noget. Det med at have nogle pennevenner i et andet land, som man skriver breve til, holder ikke, påpeger Birte Kjær Peulicke og understreger, at eleverne i deres fritid er mere end velkomne til at holde kontakt med deres internationale samarbejdsklasser gennem Facebook, mails osv.

Læs også: "Jeg er nok ikke i Danmark om ti år"

”Men jeg skelner skarpt mellem en privat del og en læringsmæssig del af internationalt samarbejde. Når vi arbejder internationalt i skolen, skal der være et læringsmål. Vi skal have et fælles projekt og et mål med det, vi gør. Eleverne skal kort sagt have et specifikt emne at udforske,” forklarer Birte Kjær Peulicke.

HVAD VIL DU MED DET?

Af samme grund er det også vigtigt, at man som lærer fra begyndelsen sætter mål for, hvad man vil opnå med det internationale samarbejde.

Læs også: Verdensborgerskole

”Ligesom med al anden undervisning handler det om at finde et relevant emne og fastsætte et mål for, hvad man ønsker, eleverne skal lære af det. Derpå kan man tilrettelægge indholdet – hvordan skal projektet forløbe, hvor lang tid skal vi bruge, og hvordan skal vi konkret udføre det,” forklarer Birte Kjær Peulicke. 

Derudover skal man gøre sig klart, hvad succeskriteriet for projektet er. Det kan fx være, at man vil have eleverne til at agere aktivt i forhold til emnet og udvise selvstændigt initiativ. Sidst, men ikke mindst skal man evaluere og se, om mål og succeskriterier er blevet opnået.

GENNEM REFORM- OG INKLUSIONSBRILLER

Hvis internationalt fokus og samarbejde for alvor skal implementeres på skolen, kræver det, at skolens ledelse sætter det på dagsordenen. Skolen kan med fordel udarbejde en konkret handleplan for, hvad man vil med det internationale område.

”Internationalisering er typisk båret af ildsjæle med sproglærere i spidsen, men den langtidsholdbare succes ved at have en international dimension på skolen afhænger fuldt og helt af ledelsens tilgang, interesser og forståelse af vigtigheden,” understreger hun. I forhold til undervisningsdifferentiering er et internationalt projekt også en god faglig trampolin for både de meget dygtige elever og elever med særlige behov.

”Man kan sætte individuelle mål for eleverne med projektet. Fx kan de meget dygtige elever blive sluppet fri og få lov til at kommunikere på et helt andet niveau, end undervisningen ellers gør muligt,” siger Birte Kjær Peulicke, der også oplever, at elever, der har det svært fagligt, har nemmere ved at kommunikere mundtligt med samarbejdsklassen.

OM BIRTE KJÆR PEULICKE
Kontakt: bkpe@ucc.dk, Tlf. 4189 7133 eller 2685 0664