Internationale frø sås i folkeskolen

Børns internationale kompetencer, deres identitet som verdensborgere og deres lyst til at kigge ud i verden grundlægges allerede i de små klasser i folkeskolen. Den internationale dimension i folkeskolen fremtidssikrer og rykker eleverne, alligevel bliver den klemt.

De har skypet, mailet, modtaget lyd, og de har fløjet og kørt i tog på kryds og tværs i Europa. Men først og fremmest har eleverne rykket sig personligt, sprogligt og fagligt. Birte Kjær Peulicke har gennem sin lange karriere som konsulent, lærer og afdelingsleder i folkeskolen set elever i dén grad få luft under vingerne ved at arbejde med projekter med elever i andre lande. Hun er ikke i tvivl om, at kommunikationen og samarbejdet med børn, unge og lærere i andre lande har en mærkbar positiv effekt på børn og unge.

Læs også: "Jeg er nok ikke i Danmark om ti år"

”De kan noget helt andet, har en større forståelse for det ukendte og en anerkendende tilgang til mennesker. De har respekt for det fremmede og kender kompromisets kunst,” forklarer hun.

Det får den internationale elev med i rygsækken

Når eleverne samarbejder med en klasse i et andet land om et emne eller et projekt udvikler de en lang række kompetencer. Fx:

 

  • KOMMUNIKATION OG SPROGLIGE KOMPETENCER. Eleverne får et sprogligt boost både mundtligt og skriftligt af at samarbejde internationalt. Eleverne får både trænet at tale, høre, læse og skrive et andet sprog, når de taler sammen på Skype, besøger hinanden og skriver til hinanden.
  • PERSONLIGE KOMPETENCER OG TOLERANCE. Eleverne lærer at have en anerkendende tilgang til andre, rumme forskellighed og lærer, hvordan de selv virker på andre.
  • FORSTÅELSE FOR PROJEKTER, for at sætte mål med et samarbejde og for at evaluere sig selv.
  • KOMPARATIVE KOMPETENCER og ny viden og erfaringer, der rækker ud over Danmarks grænser.

Hun er ikke i tvivl om, at det er allerede i folkeskolen, at børns lyst til at rejse ud på deres studier bliver grundlagt.

”Jeg er fuldstændig sikker på, at elever, der har arbejdet med den internationale dimension som en meningsfuld del af undervisningen i skolen, bliver mere tilbøjelige til at rejse ud i forbindelse med deres studier eller arbejde senere,” siger Birte Kjær Peulicke.

Desværre er de færreste lærere uddannet i at tænke den internationale dimension med i deres undervisning, for det har aldrig været en del af fagene på læreruddannelsen.
Børns internationale kompetencer, deres identitet som verdensborgere og deres lyst til at kigge ud i verden grundlægges allerede i de små klasser i folkeskolen. Den internationale dimension i folkeskolen fremtidssikrer og rykker eleverne, alligevel bliver den klemt.

Læs også: Verdensborgerskole

INTERNATIONALE FRØ SÅS I FOLKESKOLEN

”Mange lærere ved simpelthen ikke, hvordan de skal gribe det an, fordi de ikke har lært det,” fortæller Birte Kjær Peulicke, der gennem sine mange år som international konsulent har givet skoler i hele landet inspiration til, hvordan de kan implementere det internationale som en naturlig del i alle fag.

Læs også: Keep it small and simple!

SKOLEN SKAL VENDE BLIKKET UD

Og det er ikke kun for sjov, for den internationale dimension er rasende vigtig for børnene. De vokser op i et globalt samfund, hvor man i stigende grad er verdensborger frem for indbygger i et EU-land eller en bestemt nationalitet, argumenterer Birte Kjær Peulicke.
”Vi outsourcer store virksomheder til Asien. Mange af de elever, vi uddanner, kommer til at skulle agere i et moderne internationalt samfund med alle de kompetencer, det kræver. Og det skal vi hjælpe dem med på fornemmeste vis. Vi kan ikke bare se indad i skolen. Vi skal vende blikket ud,” understreger hun.
En af de helt tydelige forandringer der sker med eleverne, når de fx skal formidle og kommunikere om traditioner, holdninger og forhold i Danmark, er, at de bliver skarpere på deres egen kultur og det danske samfund.

”Det er vigtigt at huske, at når du skal kommunikere med andre, så er du nødt til at forstå din egen kultur og det, du kommer fra. Det betyder, at den internationale dimension ikke
blot giver eleverne et dybere indblik i verden men også åbner en forståelse for deres eget samfund,” forklarer Birte Kjær Peulicke.

Netop derfor ærgrer hun sig over, at den internationale dimension er nedtonet og skrevet ud af en række fag i Undervisningsministeriets nye forenklede Fælles Mål. Hun frygter, at konsekvensen bliver, at lærerne ikke i lige så høj grad føler sig forpligtet til at medtænke det internationale i de forskellige fag.

”Jeg frygter, at det bliver et tilbageskridt for den internationale dimension i skolen, og jeg kan se en uheldig tendens til, at nogle lærere vil udelade den internationale dimension, når den ikke er skrevet ind i de forenklede Fælles Mål for deres fag. Det vil i sidste ende fratage eleverne muligheden for at få internationale kompetencer og vinkling ind i de forskellige fag,” siger Birte Kjær Peulicke.

NEDPRIORITERING – TVÆRTIMOD

I Undervisningsministeriet forstår man kritikken, men deler ikke bekymringen. ”Det er rigtigt, at den internationale dimension er fjernet som tværgående dimension i de nye forenklede Fælles Mål. Men ambitionerne med den internationale dimension er lige så høje fra regeringens side,” siger kontorchef Christina Barfoed-Høj fra Internationalt Kontor i Undervisningsministeriet. De nye forenklede mål fylder mindre end de tidligere mål, og derfor er der skåret en del indhold ud - blandt andet er den internationale dimension fjernet som et tværgående tema. De globale optræder til gengæld i en del af de nye fokuserede og mere præcise videns- og kompetencemål – i mange fag.

”Vi har forenklet, og vi har brugt færre ord. Men det skal ikke læses som en nedprioritering af det internationale. Tværtimod,” siger Christina Barfoed-Høj og fremhæver, at ministeriet netop har ansat ni internationale vejledere, der skal udvikle eksemplariske undervisningsforløb om globale forhold og inspirere og vejlede landets skoler til at få den internationale dimension med i undervisningen.

”I ministeriet tror vi også på, at frøene til det internationale sås tidligt, og derfor arbejder vi på at få den internationale dimension ind også i de mindre klasser. Hvis vi gerne vil have flere til at rejse ud som led i deres uddannelse, hvilket er en del af regeringens internationaliseringsstrategi, så skal det føles som en naturlig del af en uddannelse. Og derfor skal det indgå naturligt i undervisningen i folkeskolen,” siger kontorchefen og fremhæver, at det ikke bliver muligt at undgå at beskæftige sig med det internationale i skolen.

”Hvis man skal leve op til de videns- og færdighedsmål, der er i de nye Fælles Mål, så kan man ikke undgå at tænke det globale perspektiv ind i undervisningen,” understreger hun.

 

OM BIRTE KJÆR PEULICKE
Seniorkonsulent for internationale relationer i UCC. Uddannet lærer med en pædagogisk diplomuddannelse i skoleudvikling. Har mere end 30 års erfaring som lærer og afdelingsleder i folkeskolen. Rådgiver kommuner og skoler om internationalt fokus og samarbejde i undervisningen.
Kontakt: bkpe@ucc.dk eller 4189 7133