Etiske dilemmaer: Praktik i tredjeverdenslande styrker danske pædagoger

Studerende, som bruger deres praktiktid i ulande, bliver ofte mødt af voldsomme etiske dilemmaer. Hvis de bliver forberedt bedre, kan det styrke dem i deres fag, også når de kommer ud i danske institutioner.

Fysisk afstraffelse som en del af skoledagen, forskelsbehandling på baggrund af køn eller et helt andet syn på handicappede. Det kan være svære etiske dilemmaer, studerende bliver sat i, når de bytter en dansk institution ud med et børnehjem eller et værested i den tredje verden. Samtidig rummer de etiske dilemmaer mulighed for en omfattende faglig og personlig udvikling, som kan styrke de studerende som færdige pædagoger, sygeplejersker eller andre professionsbachelorer.

Annette Bruun er lektor og international koordinator på pædagoguddannelsen på UCC, og hun arbejder på at kvalitetssikre udlandsophold for pædagogstuderende. For at de studerende kan lære af de etiske dilemmaer og bruge erfaringerne i deres senere arbejdsliv, er etisk forberedelse essentiel, forklarer hun.

    FRA STUDERENDE TIL EKSPERT

    ”Når de studerende kommer til et børnehjem i et tredje verdensland, er der lærere og måske nogle social workers, som oftest sidder på kontor og ikke har megen kontakt med børnene. Og så må børnene passe sig selv og hinanden det meste af tiden. Det skaber selvfølgelig en masse dilemmaer for danske pædagogstuderende. Det, som ofte sker, når de studerende kommer i praktik, er det meget interessante, at de i deres egne øjne går fra at være studerende til at være eksperten,” fortæller Annette Bruun.

    Det skyldes blandt andet, at pædagoguddannelsen, som vi kender den, ikke findes udenfor det nordlige Europa. Men det er vigtigt, at de studerende træder et skridt tilbage og lægger ekspertrollen fra sig, pointerer Annette Bruun:

    ”Jeg fortæller dem, at de ikke skal lave om på noget. De skal tage ud for at lære. Det hjælper dem tit, når de står der, at jeg har sagt, at det ikke er deres ansvar, fordi de har følt pligt til at handle. Det vigtige er at skabe rum for dialog.”

    DEN VIGTIGE DIALOG

    Benjamin Olivares er lektor på sygeplejerskeuddannelsen på UCC, hvor han underviser og forsker i etik. Han understreger, at uenigheder i normativ etik er meget alvorlige. Problemstillingerne rammer der, hvor det gør mest ondt – i menneskers selvfølgeligheder – normative systemer, som er så grundlæggende, at de ofte ikke har sat spørgsmålstegn ved dem.

    ”Hvis man intervenerer, kan situationen blive så alvorlig, at man eliminerer dialogens mulighed. Ting, man gør i den bedste mening, bliver fortolket meget bogstaveligt,” siger Benjamin Olivares.

    Ligesom Annette Bruun mener han, at dialog er essentiel – den eneste måde at opnå forståelse og lære noget af hinanden på. For at opnå dialog er det vigtigt, at man bliver bevidst om begrundelsen for sine holdninger. Det bliver man ved netop at sætte spørgsmålstegn ved dem. Når man er afklaret og kan begrunde sine egne holdninger, kan man på den baggrund prøve at finde nye og fælles udgangspunkter og opbygge en dialog, som begge parter kan lære af, forklarer Benjamin Olivares:

    ”Ved at finde nogle fælles udgangspunkter kan man prøve at bruge argumenter, som virker overbevisende på dem, som vi i princippet er uenige med,” siger han.

    KAN BRUGE DET I DANSK PRAKSIS

    Den form for refleksion er udlandspraktikkens styrke. Ved hjælp af faglige og personlige refleksioner opnår de studerende en masse kompetencer, som de kan bruge i praksis i danske institutioner som færdige pædagoger, forklarer Annette Bruun:

    ”De kan overføre problematikken til deres egen situation, fx når et barn skaber uro. Det er ikke sådan, at vi ingenting gør i Danmark. Der er også magtforhold. Det at sende et barn uden for døren er også et magtmiddel. Med det som udgangspunkt kan vi diskutere, om det er rigtigt eller forkert at slå børn. I det hele taget lave metarefleksioner over disciplinerende straf og etik. Der har udlandspraktikken en særlig styrke, fordi den ofte åbner de studerendes blik for forhold, der forekommer indlysende og naturaliserede i en dansk sammenhæng,” siger Annette Bruun.

    Men med etisk forberedelse og ved at bruge vejledere og medstuderende til at reflektere sammen med i løbet af praktikken, bliver de studerende styrket til deres fremtidige arbejdsliv, fastslår Anette Bruun, som blandt andet arbejder på at indføre vejledning via Skype og arbejder med supervision de studerende imellem i løbet af praktiktiden for at sikre den vigtige refleksion. De studerende bliver typisk mere selvstændige, bedre til at tage initiativ, bedre til at se tingene i en større sammenhæng og reflektere over flere aspekter, når de undres eller møder noget, som de ikke forstår. Og de bliver mere tolerante og bedre til at rumme forskellighed, fortæller Anette Bruun.

    ”Alt dette er kompetencer, der er såvel personlige som faglige i arbejdet som pædagog i en kompleks verden. Hvis de er forberedt godt hjemmefra og bliver vejledt undervejs, har udlandspraktikken nogle utrolige forcer til at skabe personligt velfunderede faglige pædagoger,” konkluderer hun.

    OM ANNETTE BRUUN
    Lektor og international koordinatoer i UCC. Er uddannet cand.mag. i kultursociologi og teatervidenskab. Underviser på pædagoguddannelsen og beskæftiger sig især med kvalificering af udlandspraktik i tredjeverdenslande.
    Kontakt: anb4@ucc.dk

    OM BENJAMIN OLIVARES
    Lektor i UCC. Er uddannet ph.d. i filosofi og underviser i etik på sygeplejerskeuddannelsen. Forsker desuden i etik i professionsuddannelserne. Er i gang med at udvikle et redskab, som sygeplejerskestuderende kan bruge til etisk refleksion.
    Kontakt: bos3@ucc.dk