Eksportsucces: Før smør, bacon og LEGO – nu uddannelse

Uddannelser kan fremover blive et af Danmarks største eksporterhverv, mener regeringen. Men indtil videre mangler vi de rigtig gode eksempler på, hvordan vi kan tjene andet end småpenge på uddannelseseksport.

Rektor Laust Joen Jakobsen

’Danish Bacon’ har gennem tiden været en populær dansk eksportvare og er noget, rigtig mange udlændinge forbinder med Danmark. Vil danske uddannelser i fremtiden kunne opnå en lignende position? Det har de danske professionshøjskoler nu sat sig for at undersøge.

Med UCC’s rektor Laust Joen Jakobsen i spidsen er der netop nedsat en projektgruppe under Danske Professionshøjskoler, der skal kortlægge potentialet i uddannelseseksport.

”Vi arbejder alle på at styrke den internationale dimension i vores uddannelser, men der er behov for et klarere fælles billede af området, og hvordan vi kan udvikle det fremover,” siger Laust Joen Jakobsen.

I lande som Australien, Finland og Tyskland har uddannelser gennem mange år været en stor del af den samlede eksport. Den danske regering forventer, at det globale uddannelsesmarked vil vokse eksplosivt de kommende år og peger på et uudnyttet dansk eksportpotentiale indenfor især de mellemlange professionsuddannelser. Alene i dag har det internationale uddannelsesmarked en værdi på over 2.200 milliarder amerikanske dollars på årsbasis, dvs. næsten ti gange mere end størrelsen på det danske bruttonationalprodukt.

To gange uddannelseseksport

VIETNAM
Professionshøjskolen University College Sjælland udbyder efteruddannelsesprogrammer til pædagogisk og sundhedsfagligt personale i vietnamesiske børneinstitutioner og giver samtidig danske virksomheder i Vietnam mulighed for at indgå i bæredygtige CSR-initiativer.

Kilde: UC Sjælland

KINA
Hvert år sender professionshøjskolen VIA flere undervisere til Kina for at undervise kinetiske studerende i dansk pædagogik. Efter 2½ års undervisning i Kina rejser de kinesiske studerende til Danmark for at afslutte det sidste år af deres uddannelse på en af VIA’s pædagoguddannelser. VIA har desuden udviklet en pædagoguddannelse for kinesere i Kina.

Kilde: VIA

SAUDI ARABIEN
Syddansk Universitet indgik i foråret 2012 en aftale med det saudiarabiske universitet Princess Nora
Bint Abdulraman University i Riyadh. Fremover vil saudiarabiske unge kunne tage en dansk bacheloruddannelse inden for sundhedsvidenskab, hvor dele af undervisningen varetages af danske undervisere. Det saudiske universitet finansierer også 25 studerende på en uddannelse i folkesundhedsvidenskab i Danmark samt en række ph.d.- studerende.

Kilde: Kristeligt Dagblad

EKSPORTEVENTYR PÅ VEJ

Vi har mulighed for at tage del i et eksporteventyr i milliardklassen, har den danske undervisningsminister Christine Antorini understreget ved flere lejligheder.

”Vi har herhjemme oparbejdet en lang, stærk tradition for mellemlange videregående uddannelser, og de er populære blandt internationale studerende, ligesom lande som Kina og Vietnam står på spring for at importere,” lyder ministerens vurdering.

Og der er international interesse at spore, medgiver UCC og de andre professionshøjskoler. De har jævnligt besøg af delegationer fra udlandet, der ønsker indsigt i den danske undervisningstradition, ligesom der er taget en række spæde eksportinitiativer.

DANSK MODVÆGT TIL ’RØV TIL BÆNK’

”Vi kan lære noget af andre – men de har altså også noget at lære af os. Vi har en værdifuld viden, som mange ønsker at få del i,” siger Laust Joen Jakobsen, der oplever, at det især er vores demokratiske tilgang til uddannelse, der vækker interesse.

”Dermed mener jeg interaktionen mellem lærer og studerende og den kreative, kritiske og innovative tilgang til pædagogik. Vi har desuden erfaret, at vores håndtering af læreprocesser ses som en attraktiv modvægt til andre landes tradition for ’røv til bænk’-undervisning og envejsforelæsninger, hvor eleverne kun evalueres til eksamen,” siger UCC’s rektor.

TRE BENSPÆND

Laust Joen Jakobsen peger på tre væsentlige benspænd i forhold til at udfolde potentialet bedst muligt, når det gælder at tjene penge på området: ”Først og fremmest har vi i Danmark tradition for, at uddannelser stort set er et gratis gode, og sådan skal det blive ved med at være, men når det gælder eksport, skal vi ændre vores mindset til i højere grad at tænke salg og forretning.

For det andet er der både økonomiske og lovgivningsmæssige udfordringer. Et eksempel: Hvor meget risikovillig investeringskapital kan vi tillade os at have som offentlig uddannelsesinstitution? Hvad hvis vi har brugt 50 mio. kr. på eksportinitiativer og ikke får pengene igen? Hvem skal så betale?
Og for det tredje er de danske professionshøjskoler meget små i et internationalt perspektiv, og eksportambitionerne kan dermed give anledning til, at konsortier dannes −eller at andre samarbejder og partnerskaber sættes i værk. På større eksportinitiativer.”

”Alle tre benspænd er imidlertid til at løse,” lyder det optimistisk fra UCC’s rektor, som bakkes op af Stina Vrang Elias, administrerende  direktør i den politisk uafhængige tænketank DEA. Hun mener, at vi i Danmark ikke har råd til ikke at tænke kommercielt omkring vores uddannelsesinvestering. ”Men vi er stadig på begynderstadiet, og der er en række barrierer, der skal overvindes, hvis uddannelse skal blive Danmarks nye bacon,” slår hun fast.

 

Danske studerende gode til engelsk

Danske studerende er generelt ganske godt kørende, når det gælder at skrive og tale engelsk. Det understreger UCC’s rektor Laust Joen Jakobsen efter at have deltaget i en konference i Tokyo for universitetsrektorer, hvor internationalisering var omdrejningspunktet: ”Deltagerne var fra hele verden, og der blev refereret tal, der viser, at mange lande har udfordringer, fordi deres studerende ikke er dygtige nok til engelsk. De kan slet ikke gennemføre forløb på engelsk. Men de samme tal viste, at danske studerende ligger helt i top, skarpt fulgt af hollandske. Vi har altså et fantastisk udgangspunkt for at bevæge os ud over landegrænserne.”

Om Laust Joen Jakobsen