Danmark med amerikanske briller: "Noget af det bedste..."

Vil du vide noget om dansk uddannelsespraksis set gennem amerikanske briller, så læs Rebecca Addlemans blog. Hun er lektor ved George Fox University i Oregon og var gæsteunderviser på læreruddannelsen Blaagaard/KDAS i februar og marts. I bloggen giver hun et fint billede af styrker og svagheder i den danske uddannelsestradition.

Blandt andet hæfter hun sig ved en klar sammenhæng mellem kritisk tænkning, fokus på innovation og cooperative learning, det vil sige den undervisning, der i stor stil baserer sig på, at de studerende arbejder sammen i grupper.

"I de klasser, jeg har observeret, er der en tæt sammenhæng mellem cooperative learning og kritisk tænkning,” fortæller hun og tilføjer, at hun allerede under sit første møde i Danmark blev advaret om den særlige danske undervisningsform. Under mødet fortalte en professor: ”I skolen opfordres vi alle til at tænke selv, at udtrykke vores meninger og stille spørgsmål ved alt. Dette skaber studerende, der er kritiske tænkere ... og beslutsomme debattører.”

Rebecca Addleman konstaterer, at gruppearbejde kan være en katastrofe, når personligheder er så forskellige, at de ikke kan fungere sammen, og når enkelte gruppemedlemmer tager alt slæbet, mens andre kører på frihjul.

”Men når det fungerer, fører det til noget af den bedste undervisning og den bedste læring, jeg har oplevet i min karriere. Jeg er ikke overrasket over, at et uddannelsessystem med fokus på innovation har en cooperative learning-model,” lyder det fra den amerikanske lektor, der også nævner, at en dansk studerende fortæller hende, at cooperative learning har været centralt i alle de uddannelser, han har taget.

”Han kunne slet ikke huske at have arbejdet selvstændigt i et eneste projekt,” bemærker

Rebecca Addlemans blog

Addtlc.blogspot.dk