Børnehaver − spark døren op til verden!

Danske daginstitutioner skal opprioritere og nytænke det internationale perspektiv i deres pædagogiske arbejde, mener Annette Bruun, international koordinator og udvikler på UCC. Det handler blandt andet om ikke at forveksle et internationalt fokus med børnehavens inklusionsindsats.

Tolerance, interkulturel kompetence, udsyn og samarbejdsevner er nogle af de egenskaber, børn udvikler, når de i børnehaven præsenteres for en pædagogik, der rummer og hylder, at verden er stor, at mennesker er forskellige, og at livet kan leves på mange måder. Det mener Annette Bruun, international koordinator på UCC. Hun siger:

”En del pædagogisk arbejde beskæftiger sig med det internationale ud fra et inklusionsperspektiv. Måske inviteres mødre til at lave pakistansk, polsk eller svensk mad i institutionen, eller man arbejder med børns hjemlande ved at hænge flag op og fortælle om Libanon, Vietnam eller USA. Jeg kunne godt tænke mig, at daginstitutioner også satsede på det internationale, uden at det var knyttet til enkelte børns hjemlande.”

Læs også: Børnehaven er et godt sted at lære engelsk

VERDEN ER STØRRE END BØRNEHAVEN

Når Annette Bruun, der også underviser på Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn, ønsker at opprioritere og nytænke det internationale perspektiv i den pædagogiske praksis, er det, fordi ”verden er større end summen af de samlede nationaliteter på stuen,” som hun siger. Og allerede i førskolealderen har børn brug for at kende til den store verden.

”Jeg besøgte en børnehave i Berlin for nogle år siden, hvor hver af de 10 stuer var et land og fx rummede landets fortællinger og musik. Stuerne lavede også selv produkter i relation til det enkelte land, fx Frankrig, Vietnam eller Ghana, og man afholdt nationaldag og andre mærkedage for hele institutionen,” siger Annette Bruun.

BOOST BØRNEHAVENS Internationale fokus

  • Et internationalt fokus knyttet op på enkelte børn kan virke ekskluderende. Hvis fx børns rejser i sommerferien er temaet for morgensamlingen, og ikke alle har været i udlandet. Det samme gælder for børn med forældre født i et andet land, hvis barnet skal gøre rede for, ’hvor det kommer fra’. Flyt fokus til, at alle børnene skal lære en masse om verden.
  • Tag udgangspunkt i det nære: Hvordan er man barn i Japan og Mexico? Er der overhovedet børnehaver? Kan vi skype, sende mails og fotos eller sange til børn i andre lande? Brug jeres kontakter til at finde en venskabsbørnehave i et andet land.
  • Erfaringen er, at pædagoger, der i løbet af deres uddannelse (eller job) har været på udlandsophold, bærer det internationale perspektiv med ind i institutionen. Overvej at sende en eller flere pædagoger på udlandsophold for at få inspiration og kontakter udefra.
  • Tag imod en udvekslingsstuderende via UCC. Det giver viden om det land, den studerende kommer fra, men også en generel fortrolighed med internationalt samarbejde.
  • Som noget nyt kan pædagogiske institutioner − på linje med skoler − blive projektpartnere i internationale projekter mellem UCC og andre europæiske uddannelsesinstitutioner. Fx kan børnehaven og institutioner fra andre lande udveksle viden og medarbejdere og sammen udvikle pædagogisk praksis.

Læs mere på: www.europeesplatform.nl
Kilde: Annette Bruun

AT KVALIFICERE ARBEJDSKRAFTEN

Annette Bruun ser det som en del af børns dannelsesproces at lære, at mennesker er forskellige og lever forskelligt.

”Selvfølgelig skal vi som borgere i Danmark være fortrolige med hinanden på tværs af forskellige kulturelle baggrunde, men vi skal også åbne os for globaliseringen. Vi bliver bedre verdens- og samfundsborgere, når vi kan interagere med mennesker fra hele verden. Der bliver brug for, at den næste generation kan skabe, samarbejde, handle og kommunikere på tværs af hele kloden. Det handler også om at kvalificere arbejdskraften,” siger hun.

VI HAR IKKE ALTID DE VISES STEN

På samfundsplan sammenligner vi os med andre lande og handler fx på baggrund af PISA-undersøgelser, understreger Annette Bruun og uddyber:

”Vi bliver nødt til at kende og forstå andre landes måder at indrette sig på, når det gælder det samlede uddannelsessystem, så vi kan vurdere, hvad vi vil lade os inspirere af, og hvad vi vil holde fast i, fordi vi mener, det er værdifuldt. Nogle gange er det os, der har fundet de vises sten, og andre gange har andre lande. Det kræver en stor grad af åbenhed og kontakt.”

”Der kan godt være en tendens til, at vi stikker snuden for langt ned i vores egen andedam og fx tænker, at sådan som man er forælder i Danmark, er den eneste måde at være en god forælder på,” tilføjer hun.

KAN INDGÅ I ALLE LÆREPLANSTEMAER

Det lille barn er tolerant og nysgerrigt på verden, og det skal de danske daginstitutioner understøtte og udvikle.

”Det internationale perspektiv kan indgå i alle læreplanstemaer. Fx ved inden for det sproglige at have øje for forskellige skriftsprog. Thai og græsk har helt andre slags bogstaver, men kan det samme. Man kan bygge landskaber fra forskellige lande. I Norge og Chile er der bjerge, mens Holland er flad som en pandekage. Man kan danse og lege sanglege fra andre lande osv. Når institutionerne planlægger det pædagogiske arbejde, er det afgørende, at de har den internationale dimension med – både for børnene og for os andre,” siger Annette Bruun.

Om Annette Bruun

Lektor og international koordinator Pædagoguddannelsen Sydhavn