Børnehaven er et godt sted at lære engelsk

Gentofte Kommune er first mover, når det gælder engelsktilegnelse hos mindre børn ned til tre år. I øjeblikket samarbejder UCC og kommunens daginstitutioner om at afprøve og udvikle pædagogiske metoder, der virker i en børnehavekontekst – og tilbagemeldingerne er positive.

“If you’re happy and you know it, clap your hands,” synger hele stuen.

“Come on, kids. Let’s stand in a circle.” Børnene danner en rundkreds om pædagogen, der nu spørger: ”What shall we do first?"

”Stamp your feet!”, skråler de, og 20 små par ben går hurtigt op og ned.

Vi er i en almindelig dansk børnehave i Gentofte. Alligevel forstår børnene godt, hvad pædagogen siger, for de kender både legen og de forskellige ord og sætninger fra andre lege.

Læs også: Børnehaver - spark døren op til verden!

Fra dette skoleår står der ’engelsk’ i alle børns skemaer fra 1. klasse, men Gentofte er altså endnu tidligere på den, når det gælder tilegnelse af verdenssproget. I projektet ’Play and Learn’ har kommunen allieret sig med UCC om at udvikle pædagogiske metoder, der styrker engelskkundskaberne hos børn i alderen 3-9 år, dvs. i børnehaver, men også i SFO’er.

SUGER NY VIDEN TIL SIG

I alt har 50 pædagoger og lærere fået 30 timers undervisning i, hvordan børn tilegner sig sprog via sociale fællesskaber og legende læring. Her indgår aktionslæring, hvor deltagerne vælger problemstillinger, de vil undersøge ved at afprøve, observere og derefter diskutere, hvad der virker. Begge dele sker i samarbejde med UCC.

Læs også: Early English

”Kursusdelen har fået flotte evalueringer, og vi er nu over halvvejs i et sideløbende innovationsprojekt, som udvalgte Gentofte-institutioner deltager i. Her undersøger UCC, hvilke aktiviteter der generelt bedst understøtter engelsk leg og læring. Tilbagemeldingerne er positive,” fortæller projektleder Charlotte Bie fra UCC:

”Vi ved godt, at børn mellem tre og seks år simpelthen suger til sig af ny viden, og meldingen er, at deres engelsktilegnelse er overraskende god, når de rigtige, pædagogiske rammer er til stede. Børnene er interesserede, bl.a. fordi de er omgivet af engelsk i film, musik og ikke mindst de spil, de spiller på computer eller iPad. Man kan sige, at sproget faktisk findes i børnene i forvejen.”

Læs også: Skolebørn lærer engelsk i SFO'en

’I HAVE GREY PANTS’

Ét eksempel stammer fra en observation af et engelskforløb med 4-6-årige børn, som pædagogen afslutter med – på engelsk – at sige,
at alle børn med blå bukser må gå ud at lege, dernæst børn med røde bukser osv. Og så siger en dreng helt af sig selv: ’I have grey pants’. En sætning han sammensatte, fordi han ville bruge den i situationen.

Projektet har fokus på dels de daglige rutiner, såsom frokost og overtøj af og på, dels på aktiviteter, som også er kendte for børnene, fx at lære om dyr eller lege særlige lege. Pointen er, at engelsk er kommunikationssproget i en kontekst, der er genkendelig for børnene. Ifølge Charlotte Bie bygger dansk børnehavepædagogik på særlige værdier og kvaliteter, hvor legen og børnenes egen nysgerrighed og deltagelse er omdrejningspunktet.

BØRNEHAVEN KAN NOGET SÆRLIGT

”Pædagogerne skal jo netop ikke bænke børnene og lave undervisning som i skolen. Det spændende ved projektet er, at vi undersøger, hvordan vi kan integrere engelsktilegnelsen i den pædagogiske praksis, så det giver mening for børnene og pædagogerne,” siger hun. Charlotte Bie fortæller, at institutionerne generelt er ’voldsomt engagerede’ – både fordi børnene tager godt imod indsatsen og lærer en masse af den, men også fordi hele projektet fokuserer på og styrker det pædagogiske arbejde.

”Børnehaven kan lære børnene engelsk på en måde, som skolen ikke kan. Pædagogerne ser børnene i mange timer hver dag i flere år, kommer meget tæt på dem og har relevante, dagligdags faciliteter som legekøkken, badeværelse og garderobe. Alt det er en stor fordel. Og det giver et boost, når børnehaven får defineret et særligt læringsrum for engelsktilegnelse,” siger hun.

BYGGER BRO I BØRNS LIV

Det gør pædagogerne i øvrigt sammen med bl.a. pædagogkolleger fra kommunens SFO’er og engelskvejledere fra folkeskolerne, som arbejder i teams inddelt efter geografi. Projektet skal nemlig også bygge bro mellem daginstitution, SFO og skole – noget, skolereformen har gjort endnu mere aktuelt. Men hvorfor skal børn overhovedet lære engelsk, før de kommer i skole? kunne man spørge.

”Projektet bygger på et dynamisk sprogsyn. Vi tror ikke på, at børn først skal lære ét sprog, før de kan lære et andet. Børn bygger hele tiden oven på det, de ved i forvejen. Desuden er der næsten ingen grænser for, hvad børn kan lære. Samtidig bliver verden stadigt mere globaliseret, og næste generation får brug for at kunne mestre engelsk på et højt niveau. Det er bl.a. derfor, skolereformen har indført sproget fra 1. klasse,” siger Charlotte Bie.

ANDRE KOMMUNER VIL FØLGE EFTER

UCC er på trapperne med et handlekatalog med eksempler på best practice samt digitale redskaber, der kan støtte tilegnelsen af engelsk i pædagogisk praksis – over alt i landet. Sideløbende hermed opnår UCC yderligere viden og erfaringer til gavn for et efteruddannelses- koncept, som kan udbydes og skræddersys til alle landets kommuner.

Undervisningen

 

Helena og Alberte følger opmærksomt med, når historien om Gruffalo bliver læst højt på engelsk. Børnene ved efterhånden alle sammen, hvad det betyder, når dyret Gruffalo møder en “snake” og en “mouse”.

”You can throw a ball” forklarer Charlotte Juhlin, som er pædagog i børnehaven på Galaksen i Gentofte. Inden de går i gang med Kims leg, gennemgår Charlotte de engelske navne for de ting, de skal prøve at huske: ”Paper, car, knife, fork, ball, girl, boy, tape, book, glas, pencil, tiger.”

Der er seks ud af tyve børn med til Play and Learn ad gangen. Ellers er det for svært at få det til at fungere. Det kræver koncentration – og gerne et par billeder – at følge med, når der bliver læst op.

Helena vælger to ud af 12 ting på tæppet. Et andet barn kigger væk, og må derefter gætte, hvilke to ting som mangler. Det hele foregår selvfølgelig på engelsk.

Lektor, konsulent og projektleder.

Har beskæftiget sig med interkulturel pædagogik og kommunikation, multikulturell skoler, inklusion og eksklusion i uddannelse, projektledelse indenfor dagtilbud, grundskole, voksenområdet.

Forfatter til bogen ”Det gælder om at rydde sten af vejen” (2008).