Teknisk ordbog

Astronomi

substantiv, fælleskøn. Bøjning: -en.
Betydning: Videnskab om himmellegemerne og verdensrummet.
Oprindelse: Fra græsk astronomia, afledt af astronomos ’stjernekyndig’.

Biologi

substantiv, fælleskøn. Bøjning: -en, -er, -erne.
Betydning: 1. Videnskab om levende organismers opståen, udvikling, bygning og livsfunktioner og om deres samspil og vekselvirkning med den øvrige natur. 2. Fag, hvor elever/studerende undervises i biologi.
Oprindelse: Fra græsk bios ’liv’ og -logi ’læren om’.

Fysik

substantiv, fælleskøn. Bøjning: -ken.
Betydning: 1. Videnskab, der beskæftiger sig med de naturlove, der gælder for den uorganiske natur, fx for stof, bevægelse og energi. Omfatter bl.a. mekanik, læren om elektricitet og magnetisme, optik og atomfysik. 2. Fag, hvor elever/studerende undervises i fysik og kemi.
Oprindelse: Fra latin physica af græsk physika ’de ting, der vedrører naturen’, af physis ’natur’ og -ik.

Geografi

substantiv, fælleskøn. Bøjning: -en.
Betydning: 1. Videnskab, der beskriver jordens lande, deres befolkninger og forholdet mellem natur og mennesker. 2. Karakteristiske fysiske træk ved et land, en egn, en bygning osv., opfattet som på et landkort. 3. Fag, hvor elever/studerende undervises i geografi.
Oprindelse: Fra græsk geo ’jord’ og grafi ’beskrivelse’.

Kemi

substantiv, fælleskøn. Bøjning: -en.
Betydning: 1. Videnskab om stoffernes opbygning, egenskaber og omdannelse. 2. Del af skolefaget fysik/kemi, hvor elever/studerende undervises i fysik og kemi.
Oprindelse: Fra græsk chemeia eller chymeia, vist påvirket af arabisk al-kimiya, enten af chemia ’Egypten’, dvs. ’den egyptiske kunst’, eller af chymos ’saft’ eller chyma ’overhældning’.

Matematik

substantiv, fælleskøn. Bøjning: -ken.
Betydning: 1. Videnskab om tal, figurer og mængder og de beregninger, der kan udføres på dem. 2. Fag, hvor elever/studerende undervises i regning og matematik.
Oprindelse: Via latin af græsk mathematike (techne), af mathema ’kundskab, videnskabsdisciplin’, af manthanein ’lære’.

Meteorologi

substantiv, fælleskøn. Bøjning: -en.
Betydning: Videnskab om tilstande og processer i atmosfæren og deres betydning for vejret.
Oprindelse: Af græsk meteoros ’svævende i luften’ og -logi ’læren om’.

Natur

substantiv, fælleskøn. Bøjning: -en, -er, -erne.
Betydning: 1. Geografisk miljø under åben himmel, der ikke er skabt af mennesker, og som omfatter bakker, dale, skove, søer, floder osv. samt den tilhørende dyre- og planteverden i modsætning til byer, parker, haver m.m. 2. ’Naturen og naturfænomener’ er et af de seks pædagogiske læreplanstemaer, som danske børnehaver, vuggestuer og dagplejer arbejder efter.
Oprindelse: Fra latin natura egentlig ’fødsel’, afledt af nasci ’fødes’.

Natur/teknik

Betegnelse for fag i folkeskolen fra 0. til 6. klasse.
I natur/teknik arbejdes med elementer fra biologi, fysik/kemi og geografi. I natur/teknik kommer eleverne i kontakt med natur, mennesker, miljø og teknik i deres omverden. Fagets kendetegn er især praktiske og undersøgende arbejdsformer.

Naturfag

substantiv, intetkøn. Bøjning: -et, -, -ene.
Betydning: 1. Naturvidenskabeligt fag. 2. Undervisningsfag, der kombinerer emner fra de naturvidenskabelige fag, fx matematik, fysik og kemi.

Naturvidenskab

substantiv, fælleskøn. Bøjning: -en, -er, -erne.
Videnskab, som beskæftiger sig med beskrivelsen og forståelsen af den naturgivne og menneskeskabte fysiske omverden. Fx astronomi, geologi, kemi, fysik eller biologi. Begrebet naturvidenskab bruges også om disse videnskaber under ét – på samme måde som betegnelserne humaniora og samfundsvidenskab bruges.

Science

engelsk substantiv, direkte låneord fra engelsk.
Betydning: Det engelske science betyder oversat ’videnskab’. Betegnelsen dækker over 1. En metode, som kan bruges til at søge viden og forståelse af den naturlige og sociale verden ved hjælp af en systematisk metode baseret på beviser. 2. En betegnelse for undervisning og formidling af naturvidenskabelige elementer i skoler og dagtilbud. Se naturvidenskab.

Teknologi

substantiv, fælleskøn. Bøjning: -en, -er, -erne.
Betydning: Anvendelse af videnskabelig viden og tekniske hjælpemidler til praktiske formål, fx til løsning af bestemte produktions- og arbejdsopgaver.

Kilder: Den Danske Ordbog, www.sproget.dk, Undervisningsministeriet: www.uvm.dk og UCC.