Tæt på skatten med iPad'en

I Daginstitutionen Grønhøj går der ikke en dag, uden at børnene undersøger naturfænomener ved hjælp af digitale medier.

Skattejagt er en populær klassiker blandt børnehavebørn. I Daginstitutionen Granhøj i Høje Taastrup ligger skattekortet på en iPad, og skovlen er afløst af en metaldetektor. Det bipper højt, når børnene med metaldetektorer nærmer sig et bestemt sted i sandkassen, og alle børnene er helt med på, at det betyder, at skatten dernede er af metal.
Da metallet er gravet op og undersøgt, halser børnegruppen målbevidst videre, stadig udstyret med en iPad, der viser vej til endnu en skat, gemt et sted i naturen uden for
børnehaven.

”Vi er kommet tættere på skatten nu, siger den af drengene, der holder iPad’en. Hele børneflokken stopper op, og ti børnehoveder bøjer sig koncentreret over iPad’ens skærm for at kikke med. En app har forvandlet iPad’en til et digitalt skattekort, der med GPS-anvisninger viser vej til skatte, der er gemt i lokalområdet – såkaldt geocaching. Børnene elsker den leg, og selv de mindste børnehavebørn får en masse færdigheder ved at deltage,” fortæller Marianne Lehmann, pædagog og it-ansvarlig i Grønhøj:

”Selv de små har lært at vurdere afstande og har fuldstændig styr på højre og venstre og kender forskel på verdenshjørnerne. Når vi skal gå mod syd, taler vi om, hvilke lande der ligger der. At vi når Italien, hvis vi går langt nok.”

DAGINSTITUTIONEN GRANHØJ

Daginstitutionen Granhøj ligger på Mølleholmen i Høje Taastrup Kommune og er en del af Diamanten, fem selvejende institutioner, der samarbejder tæt med UCC. Granhøj er den institution i kommunen, som er længst med brug af digitale medier, skønner Marianne Lehmann. Andre institutioner viser så stor interesse for erfaringerne, at Granhøj for nylig holdt åbent hus. 30 ledere, områdeledere og pædagoger mødte op.

HVOR TUNG ER EN KÆNGURUUNGE?

Børnehaven Granhøj har de seneste to år været en ivrig bruger af it og digitale medier til mange formål. Blandt andet bliver de digitale medier flittigt brugt til at udforske
naturen i og omkring børnehaven.

”Vi har aldrig undersøgt naturen og naturfænomener i samme grad, som vi gør nu, hvor det er blevet let at gøre det. Før skulle vi op på biblioteket og låne en bog, hvis vi ville vide noget om kænguruen, og så var bogen måske udlånt, og når bogen kom 14 dage senere, var ungernes interesse for kænguruer for længst dampet af. Nu tager vi bare iPad’en og finder de oplysninger, vi behøver,” siger Marianne Lehmann.

Hun ser ikke sig selv som sciencepædagog, men skal sammen med flere at sine kolleger på kursus i sciencepædagogik, udbudt af UCC. Kurset går ud på at udvikle forståelsen for science i børnehaven.

”Science er et stort ord, men børnene har en enorm nysgerrighed og videbegærlighed over for den fysiske verden og naturen, og med digitale medier kan vi møde dem præcis i det øjeblik, og jeg tror på, at den læring, de får, er en, de husker og bruger på den lange bane,” siger Marianne Lehmann.

I tilfældet med kænguruen blev interessen i børnegruppen vakt, da et barn spurgte, om ikke det var tungt for en kænguru at slæbe rundt på sin unge. En hurtig netsøgning viste, at kænguruens unge er bittelille og ikke spor tung, når den bliver født og kravler op i pungen.

HIV UDSTYRET NED FRA HYLDERNE

Den oplysning affødte straks en kænguruleg på legepladsen, hvor en række børn agerede kænguruunger og blev placeret i hver sin mælkekasse-pung foran en ’mor’. Marianne Lehmann ser ingen tegn på, at børnene bliver overfodret med facts og glemmer at bruge fantasien. Science og leg er lige vigtigt og kan fint sameksistere og supplere hinanden, mener hun. Især hvis børnene har let adgang til digitale medier, så interessen for at undersøge kan fastholdes, umiddelbart når den dukker op midt i en leg.

”Det er vores erfaring, at de digitale medier skal være lige til at hive ned fra hylden og bruge af børnene selv, hvis de midt i en leg får lyst til at undersøge et eller andet eller se noget, de har fundet i mikroskop. Det nytter ikke, at en voksen skal give lov og betjene iPad'en. Hos os må alle bruge den, og indtil videre er den intakt.
At stimulere børnenes scienceinteresse kræver ikke større krav til pædagogen – men andre krav, vurderer Marianne Lehmann.

”En kæmpe fordel ved at bruge digitale medier er, at vi pædagoger ikke behøver at kende svarene. Vi kan undersøge det sammen med børnene. Nogle gange går vi foran eller stiller os ved siden af barnet. Andre gange er børnene faktisk klogest og viser os, hvordan man gør.