Mindst hver tiende har angst for matematik og science

Matematikangst og naturvidenskabsangst er to anerkendte angsttilstande, som de fleste undervisere i matematik og science genkender hos elever og studerende. Angsten er ubehagelig, hæmmende og lukker uddannelsesdøre – men man kan gøre noget ved den.

Hjertet buldrer derudaf, håndfladerne er svedige, og hverken øjne eller hjerne kan fokusere på tal og instruktioner på papiret. Sådan får i hvert fald hver tiende af os det, når vi kommer i kontakt med matematik og/eller naturvidenskab. Tilstanden har et navn: matematikangst eller naturvidenskabsangst.

"En person, der har naturvidenskabsangst, har en frygt over for naturvidenskabelige metoder. Det gælder både den måde, man beskriver det matematiske på, og den måde, man gennemfører eksperimenter på i laboratoriet. Det er en irrationel angst, og man kan gøre noget ved den," forklarer Helge Kastrup, der er lektor på UCC’s læreruddannelse og de sidste 15 år har forsket i naturvidenskabsangst sammen med en gruppe amerikanske forskere.

På samme måde er matematikangst en tilstand af angst, der påvirker et menneskes præstation i matematik, og som gør, at personen undgår faget. Begrebet blev undersøgt første gang i 1970’erne i USA. Matematikangst er tit en del af naturvidenskabsangst.

"Man kan have ren matematikangst, og det er også typisk en del af naturvidenskabsangst. Men i naturvidenskabsangst er der ofte også koblet en ekstra dimension på, nemlig angst for teknologi, instrumenter og laboratoriearbejde," forklarer Helge Kastrup.

ANGST FOR APPARATER

Mere end 1.000 amerikanske og 500 danske studerende har deltaget i undersøgelsen om naturvidenskabsangst, der blandt andet bygger på en dybdegående spørgeskemaundersøgelse, der kortlægger de studerendes angstsymptomer og holdninger til naturvidenskab. Resultatet viser, at mange af dem har en irrationel angst for at betjene laboratorieudstyr som fx et mikroskop eller en gasbrænder.

"Det er rationelt at være bekymret over ikke at kunne betjene et mikroskop, hvis du fx har brækket begge arme. Men hvis du kan betjene et almindeligt Kodak-kamera med lysindstilling og zoom, men bliver nervøs, bekymret og sveder ukontrolleret, når du skal indstille et mikroskop i et laboratorium, så er der noget irrationelt og angstbetonet på spil," forklarer Helge Kastrup.

NÅR FRYGTEN TAGER OVER

NATURVIDENSKABSANGST er en invaliderende kobling mellem følelser som frygt og angst og kognitiv viden i naturvidenskabelige fag. Den kan fx vise sig som eksamensangst i naturvidenskabelige fag.

MATEMATIKANGST defineres typisk som en følelse af anspændthed eller frygt. Matematikangst er en følelsesmæssig reaktion på matematik baseret på en tidligere ubehagelig oplevelse, som har negativ indflydelse på personens præstation og fremtidige læring i matematik. Angsten gør, at personen fravælger og på alle måder prøver at undgå matematik i sit liv.

Kilde: ’Math Anxiety: Personal, Educational, and Cognitive Censequences’ af Mark H. Ashcraft i Current Directions in Psychological science og ’Science Anxiety, Science Attitudes, and Constructivism: A Binational Study’, SpringerScience+Business af Helge Kastrup et alia.

Hver tiende har det

Det er svært at sige præcis, hvor udbredt matematik- og naturvidenskabsangst er. Men Helge Kastrup fortæller, at forskningen op gennem 90’erne har vist, at 20-25 procent af de studerende har haft naturvidenskabsangst i nogen eller udpræget grad. De seneste tal er snart ti år gamle.

"Mit forsigtige skøn vil være, at tallet takket være nye undervisningsmetoder og ændrede krav er nede på 10-15 procent af en årgang," anslår Helge Kastrup.

Angst i sin grundform opstår, når vi oplever farer. Når den er værst, bliver vi handlingslammede. Det sker også for mennesker, som har naturvidenskabs- eller matematikangst. Selvom angsten er et følelsesmæssigt problem snarere end et intellektuelt problem, har den store konsekvenser for læringen. I værste fald forhindrer angsten læring. Matematikangst er ofte knyttet til specifikke dårlige oplevelser i undervisningen, hvor eleven har oplevet sig selv som utilstrækkelig, oplevet undervisningen som uforståelig eller meningsløs, eller har følt sig krænket eller udstillet af underviseren. Det kan fx resultere i, at eleven eller den studerende undviger undervisningen ved at pjække eller angriber andre elever eller læreren verbalt – men først og fremmest får en gennemtrængende følelse af at være forkert og ikke mestre faget.

NY DIDAKTIK ER NØGLEN

Naturvidenskabs- og matematikangst kan behandles på lige fod med andre former for præstationsangst, med fx terapi. Selvom matematik- og naturvidenskabsangst ikke er en officiel psykologisk eller psykiatrisk diagnose, er det velundersøgt, og der er grund til at tage fænomenet alvorligt. Det betyder nemlig, at mange børn og unge fravælger matematik og science som fag og også som senere karriereveje af irrationelle årsager, der i mange tilfælde kan løses med den rigtige hjælp.

Helge Kastrup pointerer, at der er forskning, der viser, at nye læringsmetoder har en angstreducerende effekt og virker positivt på præstationer og motivation. Så den langsigtede løsning ligger i hans optik i selve naturfags-eller matematikdidaktikken. Det handler om, at eleverne bliver motiverede og får en følelse af selvstændighed og af at kunne.

"Traditionel naturvidenskabelig undervisning er i høj grad baseret på meget detaljerede trin-for-trin-forsøg, hvor eleverne eller de studerende går frem efter en manual uden at vide, hvad de laver. I moderne eksperimentel undervisning sættes eleverne fri, og det giver dem en frihed og stolthed," siger Helge Kastrup.

Helge Kastrup

Lektor og underviser på UCC’s læreruddannelse siden 1997. Siden 1999 har han stået for den danske del af et stort dansk-amerikansk forskningsprojekt om naturvidenskabsangst. Han er uddannet cand.scient. i astrofysik og matematik. Arbejder på en ny udgave af bogen ’Science Anxiety’ med den amerikanske forsker Jeffry Mallow.