Matematiklærer på japansk

Japanske skoleelever klarer sig langt bedre i matematik end danske elever i internationale undersøgelser. Hemmeligheden er lektionsstudier – en særlig metode til at udvikle undervisningen. Nu afprøver UCC-forskere metoden i danske 5.-klasser.

Verdens dygtigste matematikelever finder man ifølge PISA-undersøgelser i Asien. Japan er i top-10 over lande med de dygtigste matematikelever, mens danske elever kun lige kryber over gennemsnittet for OECD-landene. Kæft, trit og retning og terperi er næppe forklaringen. Forskning tyder derimod på, at en del af årsagen er et hemmeligt japansk ’lærings-våben’: Lektionsstudier.

Det fortæller lektor Charlotte Krog Skott fra UCC’s fagdidaktiske forskningsgruppe. Sammen med fem kolleger har hun søsat et pilotprojekt, der her i foråret skal afprøve metoden i samarbejde med seks lærere og tre 5. klasser på Trongårdsskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune.

"Der sker noget andet i japanske klasserum end i danske, og vi ved, at japanerne bruger lektionsstudier til at udvikle undervisningen i alle fag. Vi vil undersøge, om metoden kan bruges til at videreudvikle undervisningen og dermed styrke danske børns læring," siger Charlotte Krog Skott, som har en ph.d. i matematisk didaktik.

FÆLLESTRÆK MED AKTIONSLÆRING

På Trongårdsskolen glæder lærer Karen Meier Andersen sig til at få forskernes og sine kollegers blik på sin undervisningspraksis. Hun har i 11 år undervist i matematik og er uddannet matematikvejleder.

"Spørgsmålet er, hvad det er, japanerne gør. I Danmark bruger vi meget tid på at træne opgaveløsning, så eleverne opnår rutine. Måske er japanernes undervisning mere problemorienteret, så børnene oftere bliver opfordret til at finde løsningsmodeller selv?" siger Karen Meier Andersen, som ser frem til at blive klogere på emnet.

FAKTA OM LEKTIONSSTUDIER – ’LESSON STUDIES’

  • Er en integreret del af den japanske undervisningskultur i indskolingen og på mellemtrinnet i alle fag.
  • Benyttes både til at udvikle undervisningen i skolerne og til at uddanne og videreuddanne lærere.
  • Har mange fællestræk med aktionslæring, men der er også afgørende forskelle.
  • Benytter sig af en meget detaljeret undervisningsplan for en enkelt lektion med et særligt udfordrende fagligt indhold.
  • Har som formål at styrke elevernes læring af stoffet.

Charlotte Krog Skott bekræfter, at japanerne satser på problemorienteret undervisning. Samtidig bruger de lektionsstudierne til løbende at udvikle undervisningen. Teambaseret samarbejde, planlægning og refleksion er vigtige ingredienser i metoden, som har mange fællestræk med aktionslæring. Men det helt særlige er, at de japanske lærere i fællesskab udvikler en yderst detaljeret undervisningsplan for en lektion, fortæller Charlotte Krog Skott.

Lærerne udvælger et fagligt emne, som er særligt krævende. Karen Meier Andersen og hendes kolleger har valgt ’rumfang’. Ideen er, at eleverne selv skal være med til at udvikle formler til at beregne rumfang.

DETALJERET PLAN SKAL STYRKE UNDERVISNINGEN

"For at beregne rumfang skal eleverne forstå begreber som kube, højde, længde og bredde. Men vi kan høre, at børnene ofte bruger et ’ikke-matematisk’ sprog, fx kalder de en diagonal for ’den dér streg’. Måske har de ikke forstået begrebet? Hvis vi skal op på siden af japanerne, skal børnene kunne bruge et matematisk sprog allerede i 5. klasse. Når du kan forklare begreberne, har du også opnået en dybere forståelse af matematikken, der ligger bag," siger Karen Meier Andersen.

Charlotte Krog Skott og en af hendes kolleger bruger to gange to timer sammen med matematiklærerne til at udvikle undervisningsplanen for en rumfangslektion. Herefter skal en lærer undervise ud fra planen i sin klasse, mens de andre lærere og forskerholdet observerer, hvad der sker blandt de 11-årige. Når eleverne arbejder med stoffet, vil observatørerne lægge mærke til børnenes reaktioner og notere, i hvor høj grad de har taget undervisningens pointer til sig.

ELEVERNES LÆRING BESTEMMER DEN NYE PLAN

Efter lektionen reflekterer lærere og forskere sammen over elevernes udbytte. Hvad har de lært, og har de lært dét, lærerne ønskede? Hvis ikke, hvilke elementer i undervisningsplanen skal så ændres? Når planen er tilpasset, vil en lærer afprøve den nye plan i en ny klasse.

"Målet er ikke at finde den perfekte opskrift for en lektion, men at udforske en lektion i dybden og undersøge, hvad eleverne har mulighed for at lære. Vi forskere kommer ikke med en manual til undervisningsplanens indhold eller form. Den udvikler vi i samarbejde med lærerne. Men vi håber, at de planer, der kommer ud af det, kan inspirere lærere på andre skoler," siger Charlotte Krog Skott.

UCC-forskerne nøjes ikke med at udvikle matematikundervisningen i Trongårdsskolens 5.-klasser, også undervisningen i dansk kommer under lup i projektet.

CHARLOTTE KROG SKOTT
 

Ph.d. i matematikkens didaktik.
Ansat i UCC’s forskningsprogram Didaktik og Læringsrum.
Har været læreruddanner i matematik, hvor hun bl.a. har afprøvet forskellige lektionsstudieformater med studerende og kollegaer.
Projektleder af demonstrationsskoleprojektet It i den innovative skole.

Kontakt: cksk@ucc.dk eller 4189 8492