Matematik i børnehaven: Slip mængder, vægt og tal løs

Der er matematik i alt fra at synge og bygge en hule til at dække bord og gå en tur. Vi skal bare rette projektøren mod matematikken i børnehaven, mener to UCC-forskere. Her fortæller de hvordan.

Vidste du, at der er matematik i at tage en flyverdragt på? Nej, vel? Men så prøv at tænke med her: Hvad sker der, hvis du skal tage flyverdragt på og starter med at stikke hænderne i ærmerne og derefter forsøger at mase dig ned i resten af dragten? De fleste ved, at det ikke kan lade sig gøre, fordi de har afprøvet det som små. Eksemplet kommer fra Thorleif Frøkjær, der er konsulent i UCC og laver forsknings- og udviklingsarbejde i en lang række dagtilbud.

”En flyverdragt er jo dybest set fire rør og en lynlås, som børnene skal have på i rigtig rækkefølge. Det er en daglig og praktisk ting. Men det er også ren matematik lige midt i garderoben, for hvis du ikke har den nødvendige struktur og organiserer dig, så lykkes det ikke at få den flyverdragt på,” forklarer Thorleif Frøkjær.
Og det er lige netop sådan, konceptet ’matematik i børnehaven’ skal forstås. Det handler ikke om at pakke kasser med kladdehæfter, passere og formelsamlinger ud på sommerfuglestuen. Det handler om at se, gribe, skærpe og udvikle børnenes naturlige matematiske nysgerrighed og opmærksomhed. Det siger Michael Wahl Andersen, der er konsulent i UCC og blandt andet arbejder med, hvordan børnehavebørn kan bruge deres matematiske opmærksomhed.

”Mange tror, at matematik i børnehaven er noget med, at vi skal lave små skoler i børnehaverne, og at børnene skal sidde og skrive tal i et kladdehæfte. Sådan er det ikke. Matematik i børnehaven handler derimod om, at børnene skal have en viden om verden, og at deres umiddelbare fornemmelser skal styrkes,” forklarer han.

På med matematikbrillerne

Matematisk opmærksomhed hos børnehavebørn handler fx om at være nysgerrig på farver, mønstre, størrelser og vægt. Og det handler om at klassificere og sammenligne ting og om at have fornemmelse for rum og problemløsning. Alt sammen discipliner, som er grundlæggende for at kunne leve et helt almindeligt liv. Derfor skal matematikken i børnehøjde afmystificeres, mener de to forskere:

”Vi har på et tidspunkt som samfund besluttet, at børn er klar til at lære matematik i 0. klasse, men alene børns spørgsmål viser, at de langt tidligere i deres liv er klar til at lære nogle af de her metoder,” siger Thorleif Frøkjær.

Men i Danmark er matematik ikke en selvstændig del af læreplanerne for dagtilbud. I lov om pædagogiske læreplaner i dagtilbud står der kort under læreplanstemaet ’Naturen og naturfænomener’, at børn skal lære kategorier som vægt, form og antal at kende. Men det er det.

Det er matematik når...

  • Børnene skal bygge en hule og organisere sig, hente materialer og bygge.
  • I skal rydde op på legepladsen. Spørg fx: Kan du hente alle de gule spande? Eller sig: Først samler vi alle de runde ting sammen.
  • I ser nogle dyr på en mark. Spørg fx: Hvilke er de største/mindste/højeste? Eller: Hvor mange dyr er der i alt på marken?
  • Fire børn skal dele et æble.
  • Børnene skal tage overtøj på. Hvad er den smarteste rækkefølge?
  • I skal dække bord. Hvor mange er I, hvor mange tallerkener/kopper/stykker bestik skal I så bruge?
  • I synger sange, hvor man tæller ned eller op.

”Der står et lillebitte punkt om antal. Det er dét – og det er dødærgerligt,” siger Michael Wahl Andersen.

De to forskere peger på, at matematisk opmærksomhed med fordel kunne ligestilles med sproglig opmærksomhed i dagtilbud. Blandt andet fordi matematikken hjælper os med at undersøge, forstå og systematisere verden.

”Matematikken giver os øjne at se med og en måde at kigge på verden på,” forklarer Michael Wahl og peger på, at de professionelle skal gribe børnenes matematiske nysgerrighed.
”Lad os forestille os, at vi er født med nogle evner, der enten kan udvikles eller afvikles. Hvis du ikke som voksen arbejder bevidst med børnenes matematiske nysgerrighed, så er der en risiko for, at den udslukkes,” siger han.

Grib børnenes nysgerrighed

Kollegaen Thorleif Frøkjær peger på, at børn helt naturligt søger en mening med alt. Det gør de fx ved at undre sig, være nysgerrige og stille spørgsmål. Børn er med andre ord meningskonstruerende. Men hvis de skal komme videre, er de afhængige af, at de voksne griber deres spørgsmål. Det gælder også, når børnene er nysgerrige på matematiske grundbegreber som systemer, antal, størrelser, vægt og problemløsning.

”Det sker desværre, at børn er i miljøer, som kommer til at aflære deres trang til at undersøge og stille spørgsmål, fx ved at give lukkede svar, automatsvar eller ingen svar på de spørgsmål, børnene stiller. Måske har de voksne ikke en viden om det, børnene spørger om, eller interesserer sig ikke for det,” siger Thorleif Frøkjær.
Hvis de voksne derimod griber børnenes matematiske nysgerrighed, sker der noget helt andet. Som pædagog kan man hjælpe med at systematisere og strukturere legen og koble elementerne med viden om verden.

”Når børn får udviklet den iboende matematiske opmærksomhed, giver man dem øjne at se med: De kan pludselig skelne stort fra småt og langt fra kort. Det gør noget ved den måde, de oplever verden på, at de kan systematisere og tænke i afstande, tid, vægt og rum. Det er alt sammen noget grundlæggende, vi oplever via vores sanser. Det er simpelthen måden, vi opfatter og beskriver en stor del af vores verden på,” forklarer Michael Wahl.

Opmærksomhed i hulen

Når børn fx bygger en hule, bruger de deres matematiske opmærksomhed. For hvad skal der til for at bygge en hule på stuen? Nogle stole måske og nogle tæpper. Og tæpperne skal være tilpas store og ikke bare i viskestykkestørrelse.

”At bygge en hule kræver fornemmelse for materialer, størrelser og sammenhængen mellem dem og for, hvordan man organiserer opgaven i rummet. Det er faktisk matematik på højt plan,” siger Michael Wahl Andersen.

Når børn strukturerer legen ’at bygge hule’, er det deres eksekutive funktioner, der er i spil. Det vil sige evnen til at foretage bevidste, problemløsende handlinger.
”For nogle børn falder det helt naturligt at få en ide om at bygge en hule, finde materialerne og udføre ideen. Men for andre børn vil det være ét stort rod. Og det er jo lige præcis disse børn, som skal have hjælp af de voksne til at dele opgaven op i mindre bidder,” forklarer Michael Wahl Andersen og peger på, at netop den hjælp til at fastholde opmærksomheden og fuldføre en opgave kommer børnene til gode senere i skolen.

MICHAEL WAHL ANDERSEN
Lektor og vidensmedarbejder i UCC. Uddannet cand.pæd.psych. og lærer med matematik som linjefag. Beskæftiger sig primært med projekter, der fokuserer på arbejdet med matematik i skoler og dagtilbud. Står bag UCC-projektet ’Sæt billeder på matematikken’.
Kontakt: mwa@ucc.dk eller 4189 7251

THORLEIF FRØKJÆR
Lektor og konsulent i UCC. Uddannet cand.psych. Beskæftiger sig primært med børns og voksnes læring i daginstitutioner og skoler – ofte med fokus på science.
Kontakt: tf@ucc.dk eller 4189 7261