Matematik i børnehaven er ikke raketvidenskab

I Nærum Menighedsbørnehave ved de godt, at matematik i børnehaven ikke har noget med tykke formelsamlinger og kedelige kladdehæfter at gøre.

Hvad vejer mest; en legoklods eller en træklods? Hvor mange tallerkener og krus skal vi hente i køkkenet, hvis der skal sidde ni børn og spise ved det store bord? Hvordan bygger vi et tag på hulen i fantasirummet? Det er bare en lille håndfuld eksempler på de måder, pædagog Marianne Joensen og hendes kolleger bruger matematik i børnenes hverdag på i Nærum Menighedsbørnehave. Interessen for matematik blev tændt hos de voksne for fire-fem år siden, da børnehaven sammen med 12 andre børnehaver i Rudersdal var med i forsknings- og udviklingsprojektet ’MIO – Matematik, Individ, Omgivelser’, som var ledet af UCC.

”Der har altid været matematik i meget af det, vi laver med børnene i hverdagen, men projektet gjorde, at vi blev bevidste om det og fik blik for det. Man kan sige, at matematikken altid har været et rum her, nu har vi bare åbnet døren på vid gab og kan hjælpe børnene ind i det,” forklarer børnehavens leder gennem snart 28 år, Bente Mahrt.

Stor, større, potteplante

Børnehaven ligger i Rudersdal Kommune og har 42 børn fordelt på to stuer. Her er Haletudserne med 12 vuggestuebørn og Sommerfuglene med 30 børnehavebørn. Primus motor for arbejdet med matematik på stedet er pædagog Marianne Joensen, der har arbejdet i børnehaven i 15 år.

På bordet og i vindueskarmen på stuen står 30 hjemmelavede minipotteplanter og strutter med blomster-knap-kronerne. Blomsterne er frugten af et lille forløb, som hun netop har gennemført med børnene, der skulle lave en minipotteplante ud af ståltråd, knapper og piberensere.

”Ideen var, at børnene skulle sætte tre knapper af forskellig størrelse på et stykke ståltråd, så knapperne tilsammen dannede en blomsterkrone. Mens vi arbejdede med det, havde vi en snak om, hvilke knapper der var størst, hvilke der var mindst, og hvilke der var midtimellem i størrelsen,” forklarer hun.

Bag ved, foran og alle de andre

For pædagog Marianne Joensen hænger sprog og matematik tæt sammen. Når pædagogerne taler om begreberne over, under, foran, bag ved og ved siden af, kommer både børnenes matematiske og sproglige udvikling i spil.

”Jeg arbejder fx med nogle laminerede fotos af en stol og en bold. Der er fem billeder, og bolden er placeret forskelligt på dem. På ét af dem ligger bolden på stolen, på et andet ligger den under stolen, og på et tredje bag ved eller foran,” forklarer Marianne Joensen.

De laminerede fotos hænger på opslagstavlen, og pædagogerne bruger dem fx til samling.

”Ud fra billederne bruger og taler vi om de forskellige begreber. Det gør, at jeg får en tydelig fornemmelse af, om børnene kender begreberne, og hvordan de bruger dem. Det er vigtigt for mig, at børnene kan dem, fordi livet er så fuld af sætninger og krav som ’kan du gå ovenpå og hente det og det til mor’, ’støvlerne ligger under jakken’, eller ’stil dig bag i køen eller ind i rækken’,” forklarer Marianne Joensen og bliver suppleret af Bente Mahrt:

”Hvis du ikke kan de her begreber som barn, er du ilde stedt i din tilværelse. Så er der alt for mange ting, der er svære.”

Matematik ind i lærerplanerne

Begge oplever, at matematik bliver løftestang for mange af de andre pædagogiske områder, de arbejder med: Når børnene er i skoven eller på legepladsen og former geometriske figurer som trekanter, cirkler og firkanter ud af natur materialer, når de synger tællesange til samling eller skal dække op til frokost. Selv det at tage overtøj på er ren matematik, fordi børnene lærer at planlægge og systematisere rækkefølgen på hue, vanter, støvler og flyverdragt.

Børnene er ikke bevidste om, at de arbejder matematisk. For dem er det en leg som alt muligt andet.

Udfordringen med at arbejde med matematik i børnehaven er, at området deler pladsen i hverdagen med en skov af  læreplanstemaer og emner som fx fokus på sprog, børnenes sociale kompetencer og personlige udvikling, motorik, digitale medier, faste rutiner og alt muligt andet.

”Et eller andet sted burde matematikken være en selvstændig del af læreplanerne. Jeg tænker, at alle institutioner kunne have glæde af at arbejde med det som en naturlig ting,” siger Bente Mahrt.

Hun understreger, at matematik er en del af rigtig mange pædagogers praksis, og at arbejdet med matematik i høj grad handler om, at man som pædagog bliver bevidst om, hvad der er matematikelementer i hverdagen, og så skruer op for dem.

”Det er jo ikke sådan, at børnene er bevidste om, at nu arbejder vi med matematik. Og det skal de bestemt heller ikke være, ligesom de ikke er bevidste om, at nu arbejder vi med motorik, når vi er på legepladsen. Vi bruger ikke ordet matematik, men det er ind over rigtig meget af det, vi laver,” konstaterer Bente Mahrt.

Hun mener, at den legende tilgang og fokus på matematik i børnehaven giver børnene lyst til at lære mere og få en mere naturlig tilgang til matematik, når de kommer i skole.