Linjefag: Boost til jobglæden

I fem år underviste lærer Jacques Daastrup i biologi uden at have linjefaget. Det betød, at han ofte følte sig utilstrækkelig i undervisningen. I dag har han videreuddannet sig og styrket sin faglige selvtillid.

Jobglæde og et fagligt overskud, der gør undervisningen langt mere sprudlende. Det er den konkrete forskel på at undervise i et fag, du ikke er uddannet i at undervise i - og derpå blive uddannet og undervise i det. I hvert fald, når det er Jacques Daastrup, der sætter ord på.

Massiv efteruddannelse af natur/teknik-lærere på trapperne?

I kølvandet på folkeskolereformen forventer UCC at efteruddanne en stor gruppe natur/teknik-lærere i de naturfaglige linjefag.

Parlez vous français? eller Sprechen Sie Deutsch? Linjefag i fransk og tysk hjælper ikke meget, når du skal undervise børn og unge i matematik og naturfag.

"Heldigvis sker der snart noget uhyre positivt for naturfagene. I kølvandet på folkeskolereformen regner vi med at igangsætte en masse efteruddannelse af lærere i blandt andet natur/teknik," siger Jens Aarby, vidensmedarbejder og underviser i biologi og natur/teknik på læreruddannelsen Blaagaard-KDAS.

I 2020 skal 95 procent af undervisningen varetages af lærere med linjefagskompetence i de fag, de underviser i. Det er ambitionen med folkeskolereformen. I omegnen af tre ud af fire lærere lever i dag op til kravet, men andelen varierer fra fag til fag.

Jens Aarby forklarer, at der generelt er et stort behov for en opgradering af de mange naturfagslærere, der ikke har linjefag i de fag, de underviser i.

"Det er vanskeligt at lave god undervisning, hvis man ikke har et fagligt overskud til at vælge det vigtige stof og har overskud til at variere efter elevernes forudsætninger. Man kan reelt ikke undervise i noget, man ikke ved nok om. Jeg har netop talt med en lærer, med linjefagsuddannelse i fransk og tysk, om de problemer, hun har med at undervise om elektricitet i natur/teknik. På trods af en stor forberedelsesindsats er det meget vanskeligt. Det er muligvis god underholdning for eleverne, men når man som lærer skal indgå i en faglig dialog med børnene, kræver det fagligt overskud," lyder det fra Jens Aarby.

Han er 50 år, lærer på Valby Skole og uddannet linjefagslærer i biologi via et særligt tilrettelagt videreuddannelsesforløb, som UCC og Københavns Kommune igangsatte tilbage i 2008. Gevinsten ved opgraderingen var både fagligt og personligt så stor, at han siden har suppleret med to moduler af UCC’s diplomuddannelse til naturfagsvejleder.

Jacques Daastrup fortæller: "Da jeg begyndte som lærer på Valby Skole, var jeg klasselærer, dansklærer og tysklærer. Og så underviste jeg i biologi, men her havde jeg ikke linjefaget. Det stod på i fem år, indtil jeg i forbindelse med et naturfagsløft på de københavnske skoler fik mulighed for at blive købt fri med fuld løn og tage et linjefag i biologi."

"Det gav rigtig god mening, da jeg indtil da ofte oplevede at stå i en undervisningssituation, hvor jeg følte mig utilstrækkelig. Jeg støttede mig selvfølgelig til gode kolleger, lærervejledningen og lærebogssystemet, men det var svært at gå ud over rammerne. Jeg følte mig generelt ikke godt nok klædt på, når jeg formidlede faget."

SKJOLDLUSEN I EN CITRUSPLANTAGE

Blandt meget andet manglede han at opbygge en vidensbank af de mange inspirerende, illustrerende fortællinger, som biologien bærer rundt på, og som den engagerede biologilærer gerne benytter sig af for at gøre stoffet levende. Historierne fik Jacques Daastrup i rigeligt mål på videreuddannelsesforløbet, og dem benytter han i sin undervisning den dag i dag.

"Som lærer er det utroligt vigtigt at bevare gnisten. Og når jeg i dag fx fortæller den fascinerende historie om det frygtede skadedyr skjoldlusen i en citrusplantage i Californien, der bekæmpes biologisk med larver fra en snyltehveps, så lytter eleverne. Så får jeg dem med mig," fortæller Jacques Daastrup, der peger på, at den gode naturfagslærer altid vil bestræbe sig på at koble læringen til den nære, sanselige verden:

"Vi skal ud af klasselokalet, ud i naturen, tage en sejltur på vandet eller grave regnorme op i en skov. Vi skal give eleverne mulighed for at have en praktisk og undersøgende tilgang til stoffet – det, jeg kalder hands-on, brains-on - de skal have fingrene i mulden og få henholdsvis pirret og tilfredsstillet nysgerrigheden. Og selvfølgelig skal det foregå i en kvalificeret rammesætning. Eleverne skal opstille hypoteser, anvende metoder til at undersøge hypoteserne og siden bearbejde og reflektere over undersøgelserne."

Har nogle den opfattelse, at naturfagslærere er små hvidkitlede, bebrillede videnskabsmænd, der nørder for sig selv i baglokalet, så er det en fordom.

Med linjefaget i hus oplevede Jacques Daastrup en meget større selvtillid og et boost af den faglige stolthed:

"Jeg fik langt større glæde ved at møde til timerne, var bedre klædt på og fik mere positiv feedback fra eleverne. Og sådan noget er jo selvforstærkende, så det påvirkede hele min hverdag som lærer. Jeg er blevet langt mere tilfreds i mit arbejde."

MED WADERS I VADEHAVET

Jacques Daastrups hustru, Pernille, er også lærer, og de tog linjefaget i biologi samtidig. Hun var højgravid under uddannelsen, og parret mindes det som en intens og fantastisk tid.

"Det var meget inspirerende undervisning. Vi var på en lang række ture med praktisk undersøgende arbejde - stod ude i Vadehavet med waders på og så på muslinger, der gravede sig ned i sandbunden. Før havde jeg nærmest intet kendskab til fugle, men min interesse blev vakt, og i dag er jeg en engageret amatørornitolog," fortæller Jacques Daastrup, der i dag er naturfagsvejleder på Valby Skole og glæder sig over, at ikke bare naturfagslærerne, men alle skolens lærere er meget engagerede i det naturfaglige. Blandt andet arbejder skolen med kreative løsninger på såkaldt urban-farming, hvor elever og lærere planter urter på bittesmå jordlodder.

"Vi arbejder blandt andet på at få et samarbejde med en restaurant, der kan aftage urterne. Det naturfaglige skal fremover være en del af Valby Skoles signatur," lyder det fra en tilfreds Jacques Daastrup.

Om Jens Aarby

Lektor på UCC’s læreruddannelse og vidensmedarbejder i UCC’s forskningsafdeling.
Underviser i biologi og natur/teknik.
Har bl.a. været med til at udvikle sciencelæreruddannelsen, efteruddannelseskoncepter og undervisningsformater.