Eleverne skal have naturfag ind under huden

”Det bedste ved at undervise i naturfag er, når jeg kan mærke, at jeg lykkes med at smitte børnene med mit engagement.”

Sådan fortæller Suzie Auener, der er lærer på Kildemarkskolen i Næstved og netop har taget første modul på uddannelsen til naturfagsvejleder hos UCC.

"Men for selv at kunne inspirere skal du have opdateret din viden, du skal have nye værktøjer og inspiration, og det er netop en god grund til at tage naturfagsvejlederuddannelsen," siger Næstved-læreren, der snart fylder 50 år og afsluttede sin læreruddannelse for fem år siden.

BLIV NATURFAGSVEJLEDER

Uddannelsen klæder naturfagslærere på til at koordinere og rådgive kolleger og ledelse om indhold, metoder og materialevalg i skolens naturfagsundervisning. Uddannelsen indeholder seks moduler:

Faglig vejledning i skolen.
Skolens naturfaglige kultur.
Naturfagenes sammenhæng og indhold.
Pædagogisk viden og forskning.
Undersøgelse af pædagogisk praksis.
Afgangsprojekt.

Kontakt: Pia Borum, pb@ucc.dk.

Suzie Auener har linjefag i biologi, geografi, natur/teknik og dansk, kombineret med yderligere uddannelse i fysik og kemi. Desuden er hun Kildemarkskolens naturfagsvejleder og giver dermed kolleger og ledelse gode råd om, hvordan naturfagene bedst formidles til eleverne: "Entusiasme er et fantastisk middel, når du skal undervise i naturfag. Du skal få eleverne med på, at naturfagene har en tæt sammenhæng med, hvad der sker i deres hverdag og i verden omkring dem. De skal hjælpes til at se emnerne på tværs af de enkelte fag."

Suzie Auener uddyber: "Tag et emne som affald og metal. Det linker til alle naturfagene i skolen. I fysik og kemi ser vi på, hvordan vi kan genkende metallerne, og hvordan vi kan udvinde og genbruge dem. I geografi kan vi dykke ned i, hvor vi får metallerne fra: Hvorfor er det kun nogle steder, vi kan finde dem? Og i biologi undersøger vi, hvad vi bruger metallerne til i kroppen, og hvordan vi passer på naturen. Når vi arbejder på tværs af de enkelte naturfag, får eleverne øjnene op for, at naturfag i høj grad har noget med deres egen virkelighed og hverdag at gøre."

VAR DET GRÆSK?

Suzie Auener er brændende optaget af at gøre naturfagene nærværende for eleverne. Fra sin egen skoletid kender hun til både god og dårlig undervisning: "Jeg havde en fantastisk fysiklærer i folkeskolen. Det var det fedeste fag, og han var suveræn til at tage tråden op, når vi selv kom med noget, vi undrede os over. Men overgangen til gymnasiet var chokerende. Pludselig stod der en lille mand bag katederet, og jeg fattede ikke, hvad han sagde. Det var vores fysiklærer, og han talte nærmest græsk. Det betød, at jeg var koblet af i fysik i rigtig mange år."

DANSKERNE ER IKKE DE SKARPESTE TIL NATURFAG

Internationalt brillerer danske skoleelever ikke med deres kunnen inden for naturfag og matematik.

I 2012 viste den internationale PISA-undersøgelse, at Danmark lå som nr. 15 i matematik og nr. 19 i naturfag - ud af de 34 OECD-lande. Siden år 2000 har PISA hvert tredje år kortlagt 15-åriges kompetencer inden for matematik, læsning og naturfag.

Samtlige PISA-undersøgelser har dokumenteret, at mens danske piger læser væsentligt bedre end drengene, er drenge generelt bedre til naturfag og matematik end piger.

Kilde: Undervisningsministeriet.

VI SKAL TALE NATURVIDENSKAB

Naturfagsvejlederen slår fast, at det skal være synligt for eleverne, hvad det er, de kan bruge naturfagene til. Hvad er slutresultatet? De skal forstå, at det ikke kun er en professor, men også fx en sygeplejerske, der skal kende de her områder. Der er tale om både noget jordnært og alment dannende."

Eleverne skal have de naturvidenskabelige begreber ind under huden – de skal kunne ’tale naturvidenskab’, mener Suzie Auener og nævner, at hun oplever at være lykkedes med sin undervisning, når et emne rundes af med en levende debat: "Hvis du var regering, hvor ville du så sætte ind for at mindske forureningen? Sådan kan oplægget til en afsluttende debat i en klasse for eksempel lyde. Skal der sættes ind over for CO2-luftforurening, huller i ozonlaget, sur regn eller? Og hvordan? Er debatten levende og nuanceret, betyder det, at eleverne har været med hele vejen, og så er målet med undervisningen nået."

Det værste og det bedste

Det bedste ved at undervise i naturfag?

"Naturfag har altid interesseret mig; især biologidelen. Det er i høj grad mit eget engagement i denne her interessante viden, der driver mig. Jeg kan fornemme, at det smitter af på eleverne, at jeg brænder for faget."

Det værste ved at undervise i naturfag?

"Det kan handle om noget rent praktisk. Hvis du for eksempel har rigtig mange elever samlet i et lille lokale, hvor de arbejder med saltsyre, så kan det blive lidt kaotisk. Eller når det af praktiske og økonomiske grunde ikke kan lade sig gøre at komme så meget ud af huset, som jeg gerne vil."

Et lykkeligt karrierespring

Efter 15 år som projektleder i Danske Banks datacenter kvittede Suzie Auener jobbet. Hun ønskede et job med mere mening i. I dag er hun naturfagslærer på Kildemarkskolen i Næstved og i gang med naturfagsvejlederuddannelsen hos UCC.

FØR Suzie Auener blev lærer, skulle hun omkring en karriere i det private erhvervsliv, hvor hun arbejdede med edb-sikkerhed i Finanstilsynet og i 15 år var projektleder i Danske Banks datacenter. Men hun fik i stigende grad behov for, at det skulle give mere mening at gå på arbejde hver dag.

"At udvikle børn og unge er fantastisk og er for mig noget langt mere interessant end at udvikle edb-systemer til inferiøre projekter. Derfor sagde jeg mit bankjob op, tog orlov og gik herefter i gang med at læse til lærer," fortæller Suzie Auener, der ikke et eneste øjeblik har fortrudt karrierespringet fra edb-projektleder til naturlærer. Kun savner hun indimellem omverdenens respekt.

"Det er meget mærkeligt, at et fuldstændig almindeligt job i et datacenter afstedkommer høj agtelse – og stor respekt – for det er et nemt arbejde, stille og roligt. Derimod er der sjældent den samme respekt for lærerjobbet, og det, selv om jeg bruger mange flere timer på mit lærerjob, end jeg gjorde som projektleder. Så læser jeg noget om, at nogle afgrøder måske kan være resistente, og tænker, at det kan jeg da bruge i undervisningen. Du er på hele tiden, når du har som ambition, at din undervisning skal være opdateret og levende."