Det er røg, siger en dreng. Nej, det er … damp! siger en pige

Som den første kommune i landet satser Hillerød massivt på science - senest ved at uddanne sciencepædagoger, der skal hjælpe børnene med at udforske verden omkring sig.

Forårssolen falder på træer, buske, graveredskaber i miniformat og muren, der omkranser daginstitutionen Klostervangen.

"Prøv at mærke," siger Gitte Benger og lægger sin hånd på murstenene. Fire børn i toårsalderen stimler sammen og gør som pædagogen.

"Muren er varm. Solen varmer den. Kan I mærke det?" spørger hun og opfordrer børnene til at mærke på murens bagside.

Én kigger overrasket på Gitte Benger, og en anden trækker sin lille hånd til sig.

"Muren er kold her. Hvordan kan det være?"

Børnene kigger på hende med store øjne. Så peger en pige mod den lysegule skive på himlen.

"Solen? Ja, solen kan ikke komme herom og varme væggen. Her er skygge," siger pædagogen.

PÆDAGOGER ER VIGTIGERE, END DE TROR

Science er alle vegne i Klostervangen og har været det, siden institutionen i 2011 deltog i et stort scienceprojekt med otte andre pilotinstitutioner i Hillerød ledet af Thorleif Frøkjær fra UCC og Stig Broström fra DPU.

Baggrunden var en undersøgelse foretaget af de to forskere, som viste, at danske pædagoger vurderede, at de ikke havde særlig stor betydning for børns læring. Science er et oplagt valg, når man vil udvikle børns læring, mener Thorleif Frøkjær:

UCC STÅR FOR UDDANNELSE AF SCIENCE-AMBASSADØRER

Hvordan kan du som pædagog – sammen med børnene – undersøge, om sommeren er på vej? Det spørgsmål og mange andre kan 24 pædagoger fra Hillerød snart svare på.

Fra maj 2014 skal pædagoger fra dagtilbud i Hillerød fordybe sig i en spændende ny blanding af teori og øvelser om science i børnehøjde. De bliver det første hold studerende på et helt nyt science-modul på den pædagogiske diplomuddannelse.

UCC har sammen med Skovskolen ved Københavns Universitet udviklet den seks uger lange efteruddannelse. Den skal udstyre pædagogerne med naturfaglig og didaktisk ballast, så de kan arbejde med emner som ’spiring og vækst’, ’vejr og vind’ og ’lys, luft og vand’ med de 1-6-årige børn.

Målet er, at pædagogerne bliver så dygtige, at de ikke bare selv kan organisere naturfaglige aktiviteter i deres institutioner, men også inspirere og hjælpe deres kolleger til at komme i gang med at arbejde med science.

Undervisningen foregår på UCC og hos Skovskolen i Fredensborg. De studerende bliver undervist i teori af både UCC’s Thorleif Frøkjær og af Skovskolens Niels Eibye- Ernst, og praktiske forløb og feltarbejde foregår på naturområdet omkring Skovskolen.

Kontakt Thorleif Frøkjær: tf@ucc.dk eller 4189 7261

"Science byder sig til, for små børn er naturligt optaget af verden omkring sig. De undrer sig og stiller af sig selv store spørgsmål til naturvidenskabelige emner, fx ’hvorfor er himlen blå?’ og ’gør det ondt på træet, når jeg slår på det?’."

SCIENCE ER FLYTTET IND

I Klostervangen har scienceprojektet sat tydelige spor.

"Vi har altid arbejdet med natur og børns forhold til natur, men er blevet langt dygtigere. Vi er gået i sciencemode, og science løber som en rød tråd gennem alt, hvad vi gør. Science er at eksperimentere, undres og gå på opdagelse med børnene. Det er en særlig måde at være pædagog på," siger souschef Tine Søltoft og giver et eksempel:

"Når vi skal lave kulisser til et teaterstykke, undersøger vi fx træer i skoven. Børnene fotograferer træer og er med til at finde ud af, hvordan vi laver det træ, de gerne vil have. Skal vi male årerne på eller arbejde tredimensionelt i skummaling eller med rigtig mos? Det er et kreativt projekt, som vi har en sciencetilgang til."

"Science er flyttet ind hos os – og bliver boende," slår Gitte Benger fast.

HVOR SIDDER FLÆSKESTEGEN?

Nu får alle dagtilbud i Hillerød mulighed for at arbejde mere indgående med science. Kommunen tilbyder nemlig institutionerne at sende en pædagog på UCC’s nye science-diplom-modul, og holdet på 24 pædagoger begynder i maj.

Da Klostervangen kastede sig over science, gik Gitte Benger, Tine Søltoft og leder Lotte Tønning forrest for at få tankerne til at sætte frø og blomstre i hele huset.

På en væg hænger skilte med sætninger som ’hvor sidder flæskestegen på mennesker?’, ’hvorfor får jeg rynket hud, når jeg har været i svømmehallen?’ og ’hvorfor laver den tunge gravemaskine ikke mærker i vejen med sine larvefødder?’

Det er ’spor’, som alle medarbejdere har samlet blandt børnene for at skærpe den fælles bevidsthed om science. Institutionen er også bevidst om, at spor kan være det, børn ikke gør:

"Hvis et barn fx slet ikke interesserer sig for, hvilke planter man kan spise, om det blæser eller regner, så arbejder vi med at motivere barnet," siger Gitte Benger.

"Vi er meget opmærksomme på, at vi kan åbne og lukke for børns nysgerrighed, og hvad der skal til, for at vi åbner for den," siger Tine Søltoft.

ER DET TRYLLERI?

Den erkendelse er Klostervangen ikke ene om.

Scienceprojektet viser, at det i høj grad nytter at arbejde pædagogisk med science i dagtilbud. Pædagogerne erfarede fx, at de spillede en stor rolle for, hvad og hvor meget børnene lærte. Og mens personalet tidligere ofte var kommet til at give børn ’lukkede’ svar på spørgsmål, var de nu opmærksomme på ikke at stoppe dialogen med deres svar – heller ikke i dagligdags situationer. De er nemlig lige så vigtige som store projekter.

Således også i Klostervangen: Under frokosten studsede en dreng over, at gaflen kunne hvile på det yderste led af hans pegefinger.

"Prøv at se! sagde jeg til børnene. Hvad er det, der sker? Er det trylleri? Flere børn prøvede det samme, og en anden dreng sagde, at gaflen var som en vippe, at den balancerede, og vi kom frem til, at den vejede lige meget på hver side af fingeren," siger Tine Søltoft.

VI GÅR FORAN BØRNENE

Klostervangen har erkendt værdien af, at pædagoger – i højere grad – ’går foran’ barnet.

"Tidligere er vi nok især gået ved siden af og bagved, når vi har undersøgt noget med børnene eller skabt rammer for, at de selv kunne gøre det. I dag går vi mere foran, når vi udpeger ting og giver input i form af teorier og bidder af viden, de selv sammensætter til svar," siger Gitte Benger.

De input, pædagogerne giver, dukker ofte op som erkendelser flere dage efter.

"En dag så en gruppe børn på, mens en pædagog, Peter, viste dem forskellige forsøg. Vi oplevede ikke, at børnene var specielt interesserede. Et par dage efter lavede vi hyldeblomstsaft. Det er røg, sagde en dreng, da det kogende vand blev hældt over blomsterne. En større pige sagde: Nej, det er … øhh … damp! Hun var stærkt begejstret, fægtede med armene og måtte helt op at stå på stolen, mens hun fortalte, at Peter havde sagt, at røg kommer fra ild, og damp fra vand," siger Tine Søltoft.

"Det er jo netop pointen, når man arbejder med mindre børn. Vi skaber rammer, hvor de kan gøre sig erfaringer og tilegne sig viden, der ofte først kommer til udtryk senere. Små byggesten til skolen og livet," siger Gitte Benger.

FAR, TINE KAN ALT!

En anden god effekt af det stærke science-fokus er en oplevelse af, at pædagogerne er blevet mere interessante i børnenes øjne. Endnu mere interessante – som Tine og Gitte siger med et smil.

"Far, ved du godt, at Tine kan alt? Hun kan også lave stearinlys!" Det sagde et barn en dag til sin far på bagsædet af bilen på vej hjem fra Klostervangen.

"Det viser, at børn elsker at være sammen med voksne, der er engagerede, og som de kan bruge til noget i deres ustandselige søgen efter viden," siger Gitte Benger.

"Og jeg ved ikke alt og er ikke ekspert i naturvidenskab, men jeg er meget interesseret i naturen som læringsrum – i alt det, naturen kan give os i pædagogisk arbejde," siger Tine Søltoft.

Lektor og konsulent i UCC.
Uddannet cand.psych.
Beskæftiger sig primært med børns og voksnes læring i daginstitutioner og skoler – ofte med fokus på science.