Brøker for fuld udblæsning

Hos matematiklærer Benn Johnson er matematikken farvestrålende, levende og aktiv – og den fylder på væggene. Det betyder, at mange flere elever er med, viser erfaringerne – og den seneste nationale test.

Matematiklærer Benn Johnson skriver ½ på smartboardet og kigger ud over ansigterne i sin 4.-klasse. "Hvad ser I?" spørger han.

Buddene fra eleverne er mange: "Et 2-tal, et 1-tal, en streg, en brøk, en halv."

"Hvor har I set det her før?" spørger han så.

"På sodavandsbægrene på McDonald’s, på skolens mælkeseddel, i en bageopskrift, på et målebæger, i en matematikbog," lyder nogle af svarene fra klassen.

Nu er det ikke, fordi matematikundervisning er en gættekonkurrence hos Benn Johnson. Men i dag er første gang, klassen skal stifte bekendtskab med brøker, og det er helt bevidst at få de begreber og for-forståelser, som eleverne har om emnet brøker, i spil. Elevernes hjerner skal pirres.

"Brøker er sindssygt vigtige at lære. Det er en af grundstenene i matematik. Derfor skal jeg som matematiklærer sikre at lave et solidt fundament for elevernes forståelse," siger Benn Johnson.

KNÆK BRØKERNE

Men i en klasse med to forskellige køn, 14 forskellige sprog, 117 forskellige interesser og 24 forskellige børn er det en kunst at sikre, at alle knækker matematikkoden – og i dette tilfælde brøkkoden. I forbindelse med det konkrete brøkforløb arbejdede Benn Johnson sammen med Michael Wahl Andersen fra UCC. Rammen var et Undervisningsministerie-projekt målrettet tosprogede børn. Fokus var at arbejde med at sætte billeder på matematikken – eller arbejde med Cognitive Theory of Multimedia Learning (CTML). Det handler kort sagt om at støtte og styrke deres arbejdshukommelse. Derfor har Benn Johnsons klasse fx arbejdet med at lave plancher, de har lavet instruktionsvideoer til hinanden, lavet matematik-kegle-stafet i den lokale park, bygget med centicubes og mønsterblokke. Alt sammen for at gøre matematikken konkret og levende.

Matematik skal være et rekvisitfag. For når der kommer plancher, brikker og kegler frem i matematiktimen, bliver matematikken også en del af elevernes bevidsthed, når de ikke lige har matematik.

NÅR BØRN FORKLARER TIL BØRN

Ikke kun eleverne har dokumenteret på livet løs. Det har Benn Johnson også. Undervejs har han taget fotos og optaget videoer med sin iPad. En af videoerne viser, hvordan en gruppe elever ved hjælp af små dominoagtige brikker mærket med ½, ⅙ og 1⁄12, forlænger og forkorter en brøk. Eleverne fortæller, mens de rykker rundt på brikkerne, og illustrerer fx på en meget konkret måde, at der går tre sjettedele eller seks tolvtedele på en halv. Dén lille iPad-video viste matematiklæreren nogle gange for de andre elever i klassen på den interaktive tavle. Og den gik rent hjem.

"Nogle elever bliver skræmte, når jeg kommer som lærer og taler ’matematiksprog’. Så er det knap så farligt, når man hører et andet barn forklare noget med sine egne ord. Og så har det også den effekt, at nogle elever tænker: ’Hov, hvis hun kan, så kan jeg også’," forklarer Benn Johnson.

VI HAR HÆVET NIVEAUET

Resultaterne er ikke udeblevet. I 4.-klassen sidder der i dag 24 elever, der er motiverede og klar til at lære matematik. Den seneste nationale test taler da også sit tydelige sprog. Her rangeres eleverne i fem niveauer, hvor 5 er det fagligt stærkeste, og 1 det fagligt svageste niveau.

OM HUSUM SKOLE

  • Folkeskole med matematisk-naturfaglig profil.
  • Skolen har øget fokus på matematik, fysik og kemi.
  • Skaber muligheder for særligt interesserede og talentfulde elever.
  • Arbejder bl.a. med at integrere matematik og naturfag i andre fag og er tilknyttet flere forskningsprojekter.

"Vi har ikke lavet flere superelever, som Niels Egelund taler om. Men testen viser, at gruppen af elever i gruppe 1 og 2 er blevet mindre, og at gruppen af elever, der ligger i gruppe 3, er blevet større. Vi har altså hævet niveauet, så flere ligger i midtergruppen. Samtidig kan vi se, at de elever, der i forvejen ligger i gruppe 5, scorede endnu højere i deres gruppe," fortæller Benn Johnson.

ARMENE OP OVER HOVEDET

Et af elementerne i CTML og i Benn Johnsons matematikundervisning er at sætte flere billeder – både fotos, tegninger og bevægelser – på matematikken og lade fagets indhold fylde meget mere i klasserummet. I mange klasselokaler fylder alfabetets vokaler og konsonanter, ordklasser og bøjningsregler godt op. Dansklærerne fylder – med Benn Johnsons ord – for meget.

"I min undervisning arbejder jeg meget med plakater, collager og plancher, som eleverne selv laver undervejs i et emne. De bliver hængt op på væggene i klassen. Min 4.-klasse har sågar lavet en udstilling med matematikplancher på biblioteket, hvor forældrene kom til fernisering," fortæller Benn Johnson og tilføjer med et grin, at eneste ulempe er, at hans heftige forbrug af karton har gjort indhug i skolens billedkunstbudget.