Årets par i dagtilbud: Digitale medier og Science

Stadig flere dagtilbud bruger digitale medier som iPads, digitalkameraer og computere som pædagogiske hjælpemidler i arbejdet med science og uddanner personalet i sciencepædagogik.

Daginstitutioner vælger i stigende grad at bruge digitale medier som værktøjer i det pædagogiske arbejde med læringsmålet natur og naturfænomener. Den tendens er både rigtig og nødvendig, mener Steen Søndergard, lektor i pædagogik på UCC og arrangør af kurser i sciencepædagogik for pædagoger.

”Jeg oplever en markant voksende interesse for at bruge digitale medier i arbejdet med science, både fra ledere, pædagoger og forældre. Natur og naturfænomener er et læreplanstema for vuggestuer og børnehaver, så de skal arbejde med science, og digitale medier har en række helt oplagte fordele som pædagogiske hjælpemidler i det arbejde,” siger Steen Søndergaard.

En 200 gange forstørret bille ligner grangiveligt et monster og kan virkelig stimulere legen for en monsterorienteret dreng.

ORDET SCIENCE SKRÆMMER

Han og kollegaen Thorleif Frøkjær afholder et kursus for medarbejdere i dagtilbud, der gerne vil inddrage brugen af nye digitale værktøjer i en scienceinspireret pædagogik. Steen Søndergaard er overbevist om, at begrebet science skræmmer nogle pædagoger væk. Det lyder videnskabeligt og langt fra hverdagen på rød stue. Men det er hans erfaring, at pædagogernes skepsis forsvinder helt og afløses af nysgerrighed og iver efter at komme i gang, når han oversætter science til at hjælpe børn til indsigt i verden ved selv aktivt at iagttage, afprøve, eksperimentere, prøve igen på nye måder og tænke over det, de ser.

”Den slags læring skal og vil daginstitutionen meget gerne understøtte, og digitale værktøjer har en række egenskaber, der gør dem til formidable hjælpere,” siger Steen Søndergaard.

Det kræver ikke investering i et helt laboratorium at praktisere science. Institutionen kan komme langt ved at købe en enkelt tablet, eksempelvis en iPad, med nogle gode apps og måske et mikroskop til at klikke på iPad’en. Formentlig ligger der allerede et digitalkamera på en hylde et sted i institutionen. Det er et glimrende redskab. Og ofte vil det være muligt at finde et par gamle computere og et videokamera uden at bruge en formue. Faktisk er det Steen Søndergaards erfaring, at mange institutioner overkøber, når de går i gang med science:

”En del institutioner lader sig besnakke af smarte sælgere til at købe dyrt og dårligt scienceinspireret legetøj i flotte farver, men en del af det er af meget dårlig kvalitet og går let i stykker. Køb hellere udstyr beregnet til voksne, og køb lidt ad gangen, og supplér, når I har testet udstyret,” lyder hans råd.

FASTHOLD UNDREN

En af de helt store fordele ved at bruge digitale medier er, at de fastholder scienceeksperimenterne og børnenes undren. Man kan let optage eksperimenter, så børnene kan se dem igen og igen, og det udvider oplevelsen af en bille i mange dimensioner at se den i et mikroskop.

Der findes en stor mængde science-apps og -spil, der gør science meget håndgribeligt også for mindre børn, eksempelvis en app, der viser madens vej gennem tarmsystemet, og et spil, hvor børnene skal gætte, hvilke dyr der lægger hvilken lort eller sætter et bestemt fodspor – som de bagefter kan genkende på ture i naturen.

En anden kæmpe fordel ved at bruge digitale medier er, at det er meget nemmere og mere attraktivt for pædagogerne at opsøge viden. Det er vigtigere end nogensinde, fordi børn i dag møder den voksne virkelighed på en helt anden måde end tidligere, mener Steen Søndergaard.

”Da jeg selv var barn, så jeg kun børneprogrammet ’Ingrid og Lillebror’. I dag påvirkes børn af voksen-tv hver dag i lang tid, dels derhjemme, og når børnehaven tager på tur, kører der nyheder på en skærm i toget, i bussen og på stationen, som børn er nødt til at reflektere over, og her kan vi hjælpe dem med science.”

Han ser det også som en stor fordel, at pædagogen kan finde det faktiske svar – og ikke spiser børnene af med en forklaring om at ’sneglen dér er nok på vej hjem til sin mor’, når en googlesøgning ville vise, at snegle er intetkøn og slet ikke har en mor. Børn har krav på ikke at blive fyldt med sludder, mener han. Han frygter ikke, at science gør børnene til små naturvidenskabsmænd, der undersøger, men glemmer at fantasere og lege.

”På ingen måde. En 200 gange forstørret bille ligner grangiveligt et monster og kan virkelig stimulere legen for en monsterorienteret dreng. Jeg går ind for at lade børn lege endnu mere i børnehaven, men de har også en stor sult efter sciencelæring, og den skal bygge på fakta.”

STEEN SØNDERGAARD


Lektor i pædagogik og ansat i UCC.
Beskæftiger sig primært med it og medier i pædagogikken.
Konsulent i en række daginstitutioner og skoler.
Uddannet klubpædagog, socialpædagog og BA i pædagogik