5 Spørgsmål til Ole Goldbech

Der er bred enighed om, at alt for få lærere har en naturfaglig ballast. Men hvordan styrker vi bedst naturfagene i folkeskolen? Vi har spurgt UCC-konsulent Ole Goldbech, der i flere årtier har været en primus motor i udviklingen af naturfagene på læreruddannelsen og i folkeskolen.

Hvad er årsagen til, at så mange lærerstuderende fravælger matematik og naturfag?

Når du er ung og vil have noget med mennesker at gøre, er det oplagt at søge ind på læreruddannelsen. Er du stærkere inden for det naturvidenskabelige felt, vil du oftest vælge noget andet. Du får ikke lige øje på, at der er rigtig fine muligheder for at dykke ned i naturfagene og lære at formidle dem som lærer. Det skal vi blive bedre til at gøre opmærksom på.

Hvordan styrker vi danske skoleelevers kunnen inden for matematik og naturfag?

Vi skal starte med at uddanne lærerne. Når de er både fagligt velfunderede, begejstrede, nysgerrige og giver udtryk for det, så smitter det eleverne. Men lærere kan kun have faglig fantasi og finde spændende måder at formidle på, hvis de har en faglig ballast. Solid viden er det nødvendige fundament for den gode lærer.

Hvorfor blev du i sin tid selv naturfagslærer?

Jeg havde en almen interessere i at formidle det naturfaglige område. Jeg fandt og finder det uhyre spændende at dykke ned i, hvordan verden er skruet sammen. Da jeg var ung lærer, havde jeg dog mere den opfattelse, at alt kunne forklares. Det syn har jeg modereret, i takt med at jeg har lært mere om, hvordan erkendelsen skabes. Vi skal huske, at naturvidenskaberne jo blot er skabt af os mennesker i et forsøg på at beskrive og begribe, hvordan tingene foregår, og at denne beskrivelse er foranderlig.

Hvad er de største faldgruber i naturfagsundervisning?

Det værste er, hvis du formidler naturfag som noget, der er en absolut sandhed. Hvis du siger, at det her er bevist, og det er sådan, det hænger sammen, og at det ikke kan diskuteres - det er rigtig skidt. Argumentation og diskussion er uhyre vigtigt. Eleverne skal vide, hvordan de opnår resultater ved at lave en måling. Og så skal de vide, at der kan være forskellige fortolkninger af, hvad vi kan læse ud af målingerne. Læringen ligger i refleksionen. Det spændende er at sætte målinger i perspektiv. Hvad betyder det for eksempel, at vi kan opløse sukker i vand, og at vi kan lede elektricitet via elektroder gennem vand? Hvilke konsekvenser har det? Hvilke muligheder giver det? Det værste er, hvis eleverne blot bliver sat til at lave praktiske øvelser, der kører som efter en kogebog, uden nogen form for refleksion, og at undervisningen slutter, samtidig med at den praktiske øvelse slutter.

Hvad bidrager naturfagsområdet med til vores samfund?

Den kritiske, demokratiske dannelse er det allervigtigste. Det essentielle er at få den brede befolkning med. Det handler ikke om, at vi alle skal være naturvidenskabsfolk, men at vi skal have en basal viden om, hvordan viden bliver til. Så vi for eksempel har en kritisk sund distance, når den ene klimamodel efter den anden giver bud på fremtidige klimaforandringer og problematiserer, om de er menneskeskabte eller ej. Så har vi mulighed for at deltage i debatten. Så kan vi alle bidrage med vores overvejelser på et oplyst grundlag.

OLE GOLDBECH
 

Uddannet folkeskolelærer og cand.pæd. i fysik.
Tidligere fagkonsulent i fysik/ kemi i Undervisningsministeriet.
Lektor på UCC.
Forfatter og medforfatter til en række lærebøger om naturfag og naturfagsdidaktik.
Bl.a. projektleder på ASTE-linjen på læreruddannelsen.