Undervisningsdifferentiering: Det er ligesom at spille harmonika

Ingen elever lærer ens, og ingen har det samme med i den mentale skoletaske. Derfor er undervisningsdifferentiering et af lærerens væsentligste redskaber. UCC’s Bodil Nielsen fortæller her, hvorfor det ikke behøver være så svært at differentiere.

Hvad er undervisningsdifferentiering?

Begreber

Undervisningsdifferentiering er … et princip om en fælles undervisning, der så godt som muligt tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger på forskellige områder og udnytter deres forskellige måder at lære på.

Undervisningsdifferentiering er ikke det samme som …

Elevdifferentiering, hvor man inddeler elever efter fagligt niveau

Individuel undervisning, hvor eleven ikke er en del af en fælles undervisning.

Undervisningsdifferentiering er ikke en metode, det er et princip, der skal gennemsyre en lærers planlægning og undervisning. Det har været en del af folkeskoleloven i snart 20 år. En lærer skal stile mod en undervisning med nogle grundlæggende fælles mål, som alle elever skal arbejde hen mod. Når man så planlægger sin undervisning, skal man tilpasse den til, at eleverne har forskellige forudsætninger, det vil sige bruge forskellige metoder, materialer, vejledningsformer osv., så alle lærer så meget som muligt og bevæger sig så langt som muligt imod de fælles mål.

Hvorfor skal lærerne undervisningsdifferentiere?

Vi har meget forskning, der viser, at elever lærer mest, når man tager fat i dem, hvor de er. Man kan ikke bare sigte mod et fælles midterniveau.

Ville det ikke være nemmere at dele klassen i et fagligt stærkt og et fagligt svagt hold?

Nej. Der er en fare ved at sende de fagligt svage og de fagligt stærke hver for sig. Intet tyder på, at de dygtige bliver mindre dygtige af at være i en blandet klasse. Men derimod vil de, der bliver bedømt som fagligt svage, i endnu højere grad opfatte sig selv sådan, hvis de bliver udskilt.

Hvad oplever du som den største udfordring for lærerne på det her område?

Det er at få genoptrænet det at formulere læringsmål for eleverne – fx hvad skal eleverne lære af det her forløb? Læringsmålene er lærerens styringsredskab, og lærerne ville gøre sig selv og eleverne en stor tjeneste, hvis de gjorde mere ud af at formulere dem. Når man som lærer har gjort sig klart, hvad det nye, eleverne skal lære, er, så tænker man nemlig videre og overvejer, hvordan de konkrete enkelte elever så kan lære det her.

Hvordan ved man hvilke elever, der har brug for hvad?

Jeg er ikke dum, jeg har bare svært ved ...

En stor del af undervisningsdifferentiering er at kende sine elever. Det er en god investering, at læreren overvejer, hvad forskellige elever har henholdsvis svært og let ved, når hun planlægger undervisningen. Fx er det nemt for nogen og svært for andre at …

  • Tilrettelægge og strukturere en opgave. For nogle elever kan det være vanskeligt med en alt for åben opgave. De har måske brug for en mere snæver opgave eller nogle hjælpespørgsmål. Her er det ikke fagligheden, der står i vejen, men træningen i at strukturere.
  • Læsning og skrivning. Nogle elever har måske brug for støtte til selve læsningen, men har ikke problemer med det faglige indhold.
  • Abstrakte forklaringer. Ikke alle forstår abstrakte fremstillinger, men har brug for, at der knyttes mange mellemregninger og eksempler på.
  • Overføre fra kendt til nyt. Nogle elever overfører automatisk deres erfaringer hjemmefra på det nye, de skal lære – fx at begrebet ’en kvart’ i matematik er det samme som, når de skærer en tomat over derhjemme. Andre har brug for hjælp til det.


Kilde: Bodil Nielsen, UCC

Det kræver, at man som lærer har en god fornemmelse for – og en så præcis som muligt viden om – elevernes forudsætninger. For at få den viden skal læreren evaluere eleverne. Ikke evaluere forstået som konstante prøver, men ved at iagttage eleverne systematisk. Det kan fx være ved at samle tekster ind fra eleverne en gang imellem, gå en runde, når der er gruppearbejde og høre alle og fx ikke kun spørge dem med fingeren oppe.

Hvad er det vigtigste, når en lærer skal undervisningsdifferentiere?

At læreren har et klart begreb om, hvad eleverne skal lære – altså læringsmålet. På baggrund af det skal læreren henholdsvis folde stoffet ud og gøre det enkelt i en vekselvirkning, sådan at det passer til forskellige elevers forskellige forudsætninger. Læreren skal så at sige ”spille harmonika” med stoffet og veksle mellem det samme i en basal og en sværere udgave. Og det kræver, at læreren kan omstille sig. Det er en umulig opgave at nå alles forudsætninger hele tiden, men det er ikke en umulig opgave at se det samme i en let og en kompleks udgave. Og det er det, det handler om.

Er det ikke et urealistisk ideal?

Nej, ikke hvis man ser undervisningsdifferentiering som et princip og et blik for at formulere faglige mål og undersøge elevernes forudsætninger. Men det er urealistisk at undervisningsdifferentiere til perfektion og gøre det færdigt. Og det er urealistisk at ramme alle 28 elever lige godt hele tiden. Men det indebærer ikke, at man skal opgive at undervisningsdifferentiere.

Læs meget mere i artiklen om læringsmål i UCC magasin 8 på www.ucc.dk

Om Bodil Nielsen
 

  • Ekstern lektor i UCC, hvor hun primært beskæftiger sig med udviklingsprojekter i folkeskolen med fokus på undervisningsdifferentiering, faglige mål.
  • Cand.mag. i dansk og samfundsfag og ph.d. i uddannelsesforskning.
  • Medlem af EVA’s ekspertgruppe på en undersøgelse af, hvordan lærere bruger faglige mål.