Teamsamarbejde: Familietid og busbilletter blokerer for fokus på læring

En helt særlig familiekultur og et intenst fokus på at løse praktiske problemer blokerer for fokus på elevernes læring på de danske lærerværelser. Det er hovedkonklusionen i ph.d.-afhandling om læreres teamsamarbejde af UCC’s forskningschef Lise Tingleff.

Fem lærere sidder rundt om et bord. Der står ’teammøde’ i spiralkalenderne og på iPad’en. Der er kaffe i kopperne og grovboller, som Henrik har haft med, på tallerkenerne. Nu skal der holdes møde. Der står koordination og kollegial sparring på programmet, men et enkelt element er trængt: Den gode diskussion om elevernes læring. Og det er ikke, fordi lærerne ikke er optaget af elevernes læring. Emnet kommer hele tiden op på teammøderne. Men altid kun for en kort bemærkning og derefter skudt ned eller sparket til hjørne af forskellige årsager.

Det er konklusionen i den ph.d.-afhandling, som UCC’s forskningschef Lise Tingleff forsvarede i november 2012. Forskningsprojektet handler om, hvad man som lærer lærer af at deltage i teamsamarbejde.

”Man lærer meget af teamsamarbejdet, men man lærer ikke meget om det, som er en af intentionerne bag teamsamarbejdet: At blive klogere på elevernes læring. Dét tema bliver nemlig konstant ekskluderet på teammøderne af to meget stærke faktorer, som jeg har valgt at kalde ’familiekulturen’ og ’funktionalitetslogikken’,” forklarer hun.

Familie og funktion

Familiekulturen er et udtryk for det tætte samarbejde og den omsorg, der er mellem lærerne på de fleste lærerværelser. Man følger med i hinandens liv, mange er venner, og der er kort sagt en fortrolig kollegial kultur. En lærer i forskningsprojektet siger fx: ”Jeg ved ikke rigtig, om vi er et team. Vi er nærmest en familie.”

Funktionalitetslogikken handler om praktisk koordinering og om at få det logistiske puslespil til at gå op med planlægning af timer etc.

Lise Tingleffs konklusion er, at netop familiekulturen og funktionalitetslogikken er to så stærke kulturelle elementer, at de kommer til at stå i vejen for – og ja ligefrem ekskludere − samtaler, ny viden og refleksion med fokus på elevernes læring.

”Det største problem er for mig at se, at der er et kæmpe uudnyttet potentiale. Der er mange lærere, der er optaget af at arbejde med elevernes læring, men kulturen på skolerne lige nu gør, at der ikke er plads til det. Jeg kan godt være bekymret for, at de lærere, der kommer ind i skolen med en intention om at blive dygtigere til at arbejde med elevernes læreprocesser, enten bliver mismodige eller forsvinder ud af skolen igen. At vi mister et dygtigt potentiale blandt medarbejderne,” siger hun.

Top 5 over samtaleemner på teammøder

1. Enkeltbørn, fx udfordringer med bestemte elever.

2. Timer, fx fordeling af timer og anden tidslogistik.

3. Praktiske ting, fx koordinering af lokaler, lån af ting i SFO, bestilling af billetter etc.

4. Information, fx om arrangementer, kommende praktikanter, samarbejder med bibliotek etc.

5. Konkrete og impulsive ideer, fx ny indretning af klasselokale eller forslag til emneuge.

Kilde: Lise Tingleff, UCC

Spørgsmål opfattes som angreb

Et af Lise Tingleffs konkrete eksempler er fra et teammøde, hvor lærerne netop har koordineret de praktiske detaljer i forbindelse med et besøg på et frilandsmuseum, og en yngre lærer spørger, hvad børnene egentlig skal lære af det besøg. Han bliver sat på plads af to lærere, som bekræfter hinanden i, at nu har man jo arrangeret det praktiske, og at det er fint for børnene at ’få én på opleveren, uden at der nødvendigvis skal være et tema’.

Reaktionen kan altså være stærk, når man forsøger at trække samtalen væk fra det praktiske. I det øjeblik læreren stiller sit spørgsmål, udfordrer han også familiekulturen og den gode stemning. Der opstår lidt den samme situation, som når en teenagesøn kommer og stiller kritiske spørgsmål til de familieværdier, han er opdraget efter.

”De andre opfatter ikke det, han siger, som et fagligt spørgsmål fra en kollega – men som et angreb på noget, man har sammen. Hvis nu det havde været to mekanikere eller to læger, der havde diskuteret hvilken type tændrør eller hvilken slags syning, de skulle anvende, så ville det jo bare være en professionel samtale. Men hos lærerne bliver reaktionen så stærk, fordi det ikke blot er en fagprofessionel uenighed, men ses som et angreb mod ’familien’”, forklarer hun.

Nåh, får I lavet noget?

Skoleledelsen bakker typisk direkte eller indirekte op om de to stærke kulturer.
Lise Tingleff oplever, at en leder, der stikker hovedet ind på et teammøde, ofte siger ting som ’nåh, det ser hyggeligt ud’ eller ’får I lavet noget’. Begge kommentarer taler direkte ind i henholdsvis familiekulturen, hvor man har det rart med hinanden, eller funktionalitetslogikken med fokus på, om man får noget fra hånden.

”Men en leder kunne jo også spørge ind til det fælles tredje: læringen,” påpeger Lise Tingleff, der i forbindelse med sit forskningsprojekt har besøgt 28 vidt forskellige skoler i Danmark. Når hun på sine besøg uformelt har spurgt skolelederne, hvad et godt team er, har de typisk peget på, at et godt team er ét, der ikke er bøvl og problemer med, og hvor lærere, forældre og elever har det godt.

”Det taler alt sammen ind i en funktionalitetslogik, som jo ikke er uvæsentlig. Men skolelederne kunne også have sagt, at et godt team er et med en stærk faglig profil, eller dem som går fagligt foran og udvikler nye måder at gøre tingene på,” påpeger hun.

Mangler arbejdspladser

Også de fysiske rammer spiller ind, fordi den måde, man typisk indretter skoler på, også er med til at understøtte familiekulturen og funktionalitetstænkningen, påpeger Lise Tingleff. Med inddelingen i klasselokaler og det traditionelle lærerværelse signalerer skolerne, at ’her er et sted, hvor man enten producerer og afvikler undervisning – eller slapper af’.

”Der er ikke meget på en skole, der viser, at her arbejder vi med at udvikle elevernes læring. Kun få steder har lærerne arbejdspladser, hvor de fx har deres bøger, kan forberede sig i fred og ro og arbejde med læring,” siger hun.

Man skal heller ikke undervurdere, hvad den fysiske indretning gør for indholdet på et møde. Her spiller det en rolle, om man sidder i et mødelokale med adgang til whiteboard og projektor, eller om man sidder i en sofagruppe i hjørnet af et lærerværelse.

En enkelt lærer er chanceløs

Lise Tingleff påpeger, at der isoleret set ikke er noget galt med hverken familiekulturen eller funktionalitetslogikken.

”Vi kunne faktisk ikke lave god skole uden hverken de gode kollegiale relationer i familiekulturen eller planlægningen i funktionalitetslogikken. Problemet er, når de to elementer bliver for dominerende,” siger hun.

Hun understreger samtidig, at det ikke er nogen lærers skyld, at elevernes læring rykker ned på dagsordenen på teammøderne, fordi det er en hel kultur og et indgroet sæt af tankemønstre, som skal ændres. Derfor kan en enkelt lærer heller ikke gøre op med det.

”En enkelt lærer har ikke en chance for at rykke på det her. Det er så stærke kulturelle kræfter, der er i spil. Det ville svare til, at en enkelt indvandrer kommer ind på en arbejdsplads og ændrer hele den danske kultur,” forklarer hun.

Lise Tingleff Nielsen er:

  • Ph.d. og forskningschef hos UCC. Medlem af dialoggruppen for Ny Nordisk Skole.
  • Uddannet cand.mag i pædagogik og kommunikation fra RUC, ph.d. fra Århus Universitet (DPU).
  • Har deltaget i forskning og udvikling på folkeskoleområdet med særligt fokus på teamsamarbejde og læreres læring.