Skolen skal have mere elastik

På Paradisbakkeskolen i Nexø har man tre fleksible specialklasser, hvor børn med specielle behov kan gå i kortere eller længere tid - i få eller alle timer om ugen. Og dét er fremtiden, mener skoleleder Per Arndal. Han tror nemlig på en skole med færre faste kasser og mere elastik.

”Elastikklasse”. Ordet lyder som en fornem medalje på en fin pude, når det kommer ud af munden på Per Arndal, tidligere skoleleder på Paradisbakkeskolen i Nexø, nu skoleleder på Hans Rømer Skolen i Aakirkeby. Og han er da også med egne ord ’vildt begejstret’ for elastikklasserne, som der er tre af på skolen. Konceptet går i al sin enkelhed ud på at have fleksible specialklasser på selve skolen, som børn i vanskeligheder kan bruge i større eller mindre grad. Efter behov. Her og nu.

Elastikklasserne er et alternativ til at sende børn i vanskeligheder væk til specialtilbud på andre skoler. Kodeordet er fleksibilitet – eller elastik, om man vil. Det er Per Arndal selv, der fik ideen til konceptet elastikklasser for flere år siden. Og det er ret unikt på landsplan.

”Jeg kunne se, at hele apparatet indimellem er så tungt, at eleverne når at få flere problemer, inden vi finder en løsning. Jeg tror ikke, skolevæsnet understøtter børns udvikling ved at have de her meget faste kasser i ’normal’ og ’special’. Hvis vi gør det mere elastisk, kan vi gøre det bedste for børnene – uanset om de udvikler sig i den ene eller den anden retning,” siger han.

Det er deres skole

I løbet af skoleåret har der været op til 20 børn i alt tilknyttet de tre elastikklasser, der dækker indskoling, mellemtrin og udskoling. Alle børn er fortsat indskrevet i deres almene klasser, så på papiret går ingen elever fast i elastikklasserne. Det betyder noget psykologisk, mener Per Arndal.
Nogle elever er i elastikklassen i specifikke fag, som de har svært ved. Andre går i elastikklassen alle timer i en periode og sluses ud i de almene klasser stille og roligt i de fag, hvor det giver mening.
Vi har også to elever, som havde alle deres timer i e-klassen, fordi det var deres behov. Men både børnene og deres forældre er glade for, at de kan blive i lokalområdet og ikke skal køre langt til en specialskole. Det betyder rigtig meget for børnene, at de går ind ad døren til en almindelig lokal skole om morgenen. Det er deres skole,” siger Per Arndal.

Han oplever også, at det har stor betydning for forældrene, at deres børn kan få den hjælp, de har brug for, lokalt på skolen. For forældrene er det hårdt nok at tackle, at deres barn har det svært og måske har fået en diagnose. Derfor er det en lettelse for mange ikke også at skulle forholde sig til, at deres barn skal flytte til en specialskole.

Puslespil

For lærere og pædagoger er det en logistisk nød at knække at skulle arbejde så fleksibelt, som elastikklasserne kræver. Det giver mange praktiske og pædagogiske udfordringer, når flere forskellige elever har timer i flere forskellige klasser og samtidig har undervisning i elastikklassen i visse fag.

”Det er et puslespil, når man har syv elever i en klasse, der kommer og går efter forskellige systemer. Og dér har jeg ikke som leder kunnet sige ’Gå derhen!’, for konceptet er så nyt og uafprøvet, at jeg indimellem må sige til lærerne: ’Vi er ude og køre i tog. Vi ved, hvor vi skal hen, men skinnerne må I selv lægge’, siger Per Arndal, der medgiver, at det er hårdt arbejde. Til gengæld er det en stor glæde at se, når det lykkes.

Jeg har aldrig mødt en specialklasseelev, der ikke var i stand til at tage et kørekort. Det fortæller mig den meget simple pointe, at alle mennesker kan lære, hvis de er tilstrækkeligt motiverede.

”Vi har fx en dreng, der har gået i specialklasse på en anden skole lige fra børnehaveklassen. Den dreng var dømt til at bruge livet i beskyttede systemer. Nu er han kommet ned til os og bliver gradvist sluset tilbage i normalsystemet. Næste år tager han folkeskolens afgangsprøve herfra,” siger han.

Drengen er blot et af flere børn, som har gået i specialtilbud og som gradvist vender tilbage til den almindelige folkeskole.
”Vi siger, at vi får vores elever hjem igen,” siger skolelederen.

Økonomisk er der ikke nogen gevinst ved elastikklasserne - endnu.

”Lige nu bruger vi flere timer på specialtilbud, end vi har i budgettet (juni 2012). Og det er et signal til lærerne om, at vi vil det her, og at vi er villige til at investere i det for at få det til at lykkes,” siger Per Arndal.

Om Paradis-bakkeskolen

Skolen er den største på Bornholm og har en afdeling i Nexø med omkring 650 elever fra 0.-9. klasse og en afdeling i Svaneke med cirka 160 elever fra 0.-6. klasse. Eleverne kommer fra hele det østlige Bornholm.