Ordbog i inklusion

Inklusion

substantiv, fælleskøn. Bøjning -en, -er, -erne Udtale [enkluˈɕoˀn]
Pædagogisk definition: Inklusion er et pædagogisk princip, der handler om, at alle børn - uanset deres særlige behov eller forudsætninger - har ret til at deltage aktivt i uddannelse, sociale fællesskaber og samfund.

Inkludere 

verbum. Bøjning -r, -de, -t Udtale [enkluˈdeˀʌ]
Oprindelse fra latin includere ‘indbefatte, medindregne’, af in- og claudere ‘lukke’ Betydning inddrage i et fællesskab. Antonym: ekskludere Grammatik: NOGEN inkluderer NOGEN.

Eksklusion 

substantiv, fælleskøn. Bøjning -en, -er, -erne. Udtale [ԑgskluˈɕoˀn]
Pædagogisk definition: Eksklusion er det modsatte af inklusion. Børn kan opleve eksklusion når de ufrivilligt ikke er med i fællesskabet, eller når de bliver tvunget socialt ud af dagtilbuddet eller skolen.

Ekskludere 

verbum Bøjning -r, -de, -t Udtale [ԑgskluˈdeˀʌ]
Oprindelse fra latin excludere ‘udelukke’, sidste led claudere ‘lukke’. Betydninger: udelukke fra et fællesskab Grammatik: NOGEN ekskluderer NOGEN (fra/af NOGET)

Rummelig 

adjektiv Bøjning -t, -e -ere -st Udtale [ˈʁɔməli]
Betydning overført som giver plads for forskelligheder eller afvigelser. Pædagogisk definition: Hvor der er plads til alle. Et barn kan godt være fysisk rummet i en daginstitution eller en skole uden at være aktiv deltager i det sociale liv. At være rummelig er derfor ikke det samme som at være inkluderende.

Udsat 

adjektiv Bøjning -, -te Udtale [-ˌsad]
Betydning: som er i en situation som indebærer risiko for uønskede påvirkninger, ubehageligheder el.lign. Synonymer: sårbar, truet

Normal 

adjektiv Bøjning -t, -e Udtale [nɒˈmæˀl]
Oprindelse fra senlatin normalis ‘lavet efter vinkelmål, vinkelret’ Betydning: uden sundhedsmæssige eller adfærdsmæssige mangler eller skader om levende væsen, organ el.lign. Synonymer: rask, velfungerende

Speciel

adjektiv Bøjning -t, -le Udtale [sbeˈɕԑlˀ]
Betydning 1. som afviger fra det normale, sædvanlige eller almindelige; som har en række særegne og karakteristiske egenskaber eller træk Synonym: særlig Betydning 2. som virker (lidt) afvigende eller underlig især om person eller adfærd Synonym: mærkelig