Opskrift på god klasseledelse

God klasseledelse kan læres og udvikles, viser et perspektivrigt forskningsprojekt. Et hold forskere har haft seks dygtige klasseledere under lup. Klasselederne har vidt forskellige personlighedstræk, men alligevel er der mønstre, der går igen i deres undervisning. Mønstre som andre undervisere kan lade sig inspirere af.

En god klasseleder varierer bl.a. sin undervisning, er tydelig og præcis, når hun sætter elever i gang med en opgave og afslutter timen på en ordentlig måde. Vigtige egenskaber hos den gode

5 Kendetegn ved en god klasseleder

1. En god klasseleder griber ikke ind over for alle forstyrrelser i klassen. Det kan betale sig at have en slags filter for, hvornår det er vigtigt at gribe ind, og hvornår det er okay med lidt småsnak. Hvis man griber ind over for alle forstyrrelser, kan det forstyrre mere i sig selv.

2. En god klasseleder er tydelig og præcis, når hun sætter eleverne i gang med en opgave. En årsag til uro kan være, at eleverne ikke er helt klar over, hvad de skal. Læreren skal undgå uklar instruktion og dermed gøre sig umage, når man forbereder sin instruktion.

3. En dygtig klasseleder afslutter timen på en ordentlig måde. En lektion bør ikke afsluttes med, at læreren står og råber beskeder, mens eleverne er på vej ud ad døren. En god klasseleder har i forvejen tænkt over, hvordan lektionen skal afsluttes, så der er et sted at starte undervisningen fra næste gang.

4. En god klasseleder varierer sin undervisning. Hvis man arbejder på den samme måde hele lektionen igennem, kan motivationen dale, og der kan opstå uro, fordi nogle måske har svært ved at bevare koncentrationen.

5. En god klasseleder arbejder med indarbejdede rutiner. Kendte og indarbejdede rutiner skaber ro. Det er en fordel at lave aftaler om, hvad eleverne for eksempel gør, når der foretages skift i undervisningen? Og når de er færdige med et stykke arbejde, hvad gør de så?

Kilde: ”Læreren som leder. Klasseledelse i folkeskolen og gymnasium”

underviser, fordi klasseledelse både kan støtte elevernes læreprocesser og øge arbejdsglæden og motivationen hos læreren. Og heldigvis er god klasseledelse ikke en medfødt evne, men en disciplin der kan læres.

Sådan lyder det opmuntrende budskab til de mange både erfarne og nye lærere, der er ved at knække halsen på at få skabt så meget ro og koncentreret dialog i klassen, at det er muligt at fokusere på det faglige indhold i undervisningen.
Budskabets afsender er et hold forskere fra henholdsvis Professionshøjskolen UCC og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, der har observeret seks lærere, som er dygtige til klasseledelse.

”God klasseledelse har selvfølgelig at gøre med lærerens personlighed, men kan udøves på mange forskellige måder af mange forskellige lærerpersonligheder. Alligevel er der en række fællestræk, der kendetegner god klasseledelse,” fortæller udviklingskonsulent Jytte Vinther Andersen.
Hun er en af de fire forskere bag undersøgelsen, der er publiceret i bogen ”Læreren som leder. Klasseledelse i folkeskole og gymnasium”.

Undervisning med personligt touch

Det er en kompleks opgave at tilrettelægge læreprocesser for andre mennesker. Men ved at observere de seks dygtige klasseledere har forskerne alligevel fået øje på nogle mønstre, der går igen. Dem kan andre lærere i mange tilfælde have gavn af at indarbejde i deres egen personlige måde at undervise på.
Der er en række handlinger, der kan være fornuftige at få udviklet i sin klasse. Men der er ikke bare en måde at agere på som klasseleder. Der var stor forskel på de seks læreres ledelsesstil.

”Fx var der nogle, der i høj grad brugte humor i undervisningen, men det gjaldt ikke for alle. Alle var venlige over for eleverne, men nogle i særlig grad. Nogle talte højt, andre ikke; nogle bevægede sig fysisk rundt i klassen, andre stod mere stille,” siger Jytte Vinther Andersen og fortsætter med at nævne en række overordnede fællestræk hos de seks rollemodeller:

”Alle udviste en grundlæggende respekt over for eleverne. Og alle havde en klar og tydelig ledelsesadfærd og var dermed markante i deres ledelse. De havde en tydelig intention med det, de ville. De var interesserede og havde et stor fagligt engagement. De virkede veloplagte og nærværende, og de var samtidig meget optaget af, at eleverne forstod det, der foregik. De havde en dialogisk holdning til eleverne og stillede mange åbne spørgsmål.”

Ingen er født til klasseledelse

Skab arbejdsglæde via god klasseledelse

Ordet klasseledelse er en oversættelse, der er inspireret af det amerikanske begreb ”classroom management”, som fortrinsvis forbindes med regulering af elevernes adfærd.

Klasseledelse i en dansk sammenhæng indbefatter både ledelse med fokus på elevernes adfærd, og ledelse med fokus på elevernes læreprocesser.

Kompetent og vellykket klasseledelse er en af grundstenene hos den gode underviser. Det handler om at skabe gode normer og rutiner (adfærdsledelse), så elever og lærere kan fokusere på indholdet i undervisningen og om at støtte og udfordre elevernes læreprocesser (læringsledelse).

Når klasseledelse er problematisk, kan det føre til tab af arbejdsglæde og motivation, og omvendt kan vellykket klasseledelse befordre et godt og motiverende læringsmiljø.

Forskerne ønsker at sprede budskabet om, at klasseledelse kan læres, og at der er nogle handlinger og forståelse af redskaber, det kan være fornuftigt at benytte.

”Ideen om at klasseledelse er noget, du er født til at kunne eller ikke kunne, lever i bedste velgående. Men den har ikke bund i virkeligheden. De lærere, vi har fulgt, har fx ikke nødvendigvis haft let ved klasseledelse i hele karrieren. Og vores erfaring er, at når lærere bevidst afprøver konkrete aktioner eller eksperimenter, så kan de lære at blive bedre klasselærere,” siger Jytte Vinther Andersen og peger på ”Aktionslæring” som en af vejene til at styrke den enkelte lærers undervisning.

Aktionslæring er et redskab, der bl.a. kan bruges til at udvikle undervisningen i en skoleklasse. Med bistand fra en konsulent og/eller en kollega eksperimenterer, observerer, analyserer og reflekterer læreren over sin undervisning. Det sker bl.a. ved at optage undervisningen på video og via observationer i klassen.

Denne artikel blev bragt første gang i UCC Magasin i november 2010.

Kontakt

Vil du vide mere, kan du kontakte udviklingskonsulent Rikke Lawsen

  • Phone: 4189 7403 | Mail: RILA@ucc.dk