Læringens nye manifest: Lærere og pædagoger på alle skoler, foren jer!

Børnene bliver tabt på gulvet, hvis skoler ikke formår at skabe et bedre samarbejde mellem lærere og pædagoger. Men tættere samarbejde kræver at skoleledelsen definerer klart, hvad faggrupperne skal samarbejde om, påpeger Trine Ankerstjerne fra UCC, der skriver på en bog om emnet.

Folkeskolereformen har pustet liv i debatten om tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger i folkeskolen. Reformen vil blandt andet betyde, at eleverne skal gå mere i skole, og at timerne skal flyde sammen med lektielæsning og eftermiddagsaktiviteter.

Så nu er det er ikke længere et spørgsmål om lærere og pædagoger skal samarbejde, men hvad de skal samarbejde om, siger Trine Ankerstjerne, der er lektor på UCC’s pædagoguddannelse og beskæftiger sig intenst med samarbejde mellem pædagoger og lærere.

”Det er fuldstændig essentielt, at der skal være et samarbejde, fordi de to professioner har to forskellige tilgange til dét, børnene skal i skolen. Forskningen underbygger, at børn lærer mere, når de trives i fællesskaber,” siger Trine Ankerstjerne, der i øjeblikket skriver på en bog om samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen.

Grundlæggende bidrager lærere og pædagoger med meget forskellige kernekompetencer, der kan supplere hinanden. Lærerne er uddannet til at undervise og formidle et fag og ved, hvordan forskellige børn lærer bedst. Pædagogernes spidskompetence er, at de er gode til at arbejde med fællesskaber og relationer og har et holistisk syn på barnet. Og netop blandingen af de to kompetencer er central.

”Derfor bør pædagoger og lærere droppe deres interne kampe om magten i klasserummet for i stedet at fokusere på, hvad lille Karl har brug for,” mener hun.

Kloge og klar til livet

Sæt turbo på pædagog-lærer-samarbejde

  • Skru bevidst ned for retorikken med de skingre argumenter, grøftegravning og magtkampe mellem faggrupperne.
  • Ledelsen skal tage ansvar og definere klart, hvorfor lærere og pædagoger skal samarbejde og hvad man vil med indskolingen.
  • Sæt rammer for samarbejdet og definér hvad pædagoger og lærere skal samarbejde om. Man skal ikke samarbejde om hvad som helst.
  • Tal om hvordan begge professioner kommer i spil. Se samarbejdet fra børneperspektivet. For børnene er det en stor styrke, at de er omgivet af to faggrupper med forskellige kompetencer.
  • Den enkelte lærer og pædagog skal afstemme forventninger om samarbejdet. Tal konkret om ’hvad forventer du af mig, når vi er i klassen sammen’ eller ’hvordan ser jeg din rolle i det her’. Jo mere der er aftalt og talt igennem og jo færre ting, der er underforståede. Og så skal de afstemme definitioner af begreber. Leg og læring har fx forskellig klang i de to professioner.

Kilde: Trine Ankerstjerne, UCC

For Trine Ankerstjerne er sagen klar: Hvis der ikke bliver skruet op for samarbejdet og lavet en fælles indsats hvor både lærere og pædagoger spiller en hovedrolle, taber vi børn og unge på gulvet.

”Noget af det, vi har gjort i mange år i uddannelsessystemet er slået fejl. Mange unge har ondt i sjælen og har svært ved at komme gennem uddannelsessystemet. Måske handler det ikke kun om, at de ikke fik lært det, de skulle, i folkeskolen. Måske fik vi ikke lært dem at stå på egne ben og udvikle de kompetencer, der skal til for at klare sig i livet – ikke kun fagligt, men også personligt og socialt,” siger hun.

Klare rammer virker

Hun påpeger, at der desværre stadig bliver gravet faglige grøfter og spændt ben for samarbejdet mellem lærere og pædagoger – til skade for børnene. Hvis samarbejdet skal på skinner, kræver det tydelig ledelse. Ledelsen skal signalere en bevidsthed om, at lærere og pædagoger har forskellige kompetencer og kan supplere hinanden. Derudover er en af de største udfordringer at få gjort samarbejdet konkret. For når de overordnede rammer er sat, kan mange problemer og misforståelser undgås. Det handler ikke om, at de to professioner skal overtage hinandens fagområder, men om at de skal forene kræfterne og supplere hinanden.

”Hvis lærere og pædagoger kun har en vag fornemmelse af, at de skal samarbejde, men ikke om hvad og hvorfor, duer det ikke. De steder, hvor samarbejdet fungerer i indskolingen, har ledelsen sat klare rammer for samarbejdet. Der ved ledelsen, hvad den vil med indskolingen og hvad lærere og pædagoger konkret skal samarbejde om,” siger Trine Ankerstjerne.

Et af de klare signaler, ledelsen kan sende om nye tider, er at lade ledelsen i fritidsordning eller SFO være en del af skoleledelsen. Enkelte skoler går endda hele vejen og gør SFO-lederen til leder af hele indskolingen.

”Det viser, hvordan skoleledelsen ser på pædagogdelen, men er også et signal om, hvordan SFO-delen opfatter sig selv og sin egen rolle. Hvis SFO’en og SFO-lederen blot er et appendix til skolen, forplanter det sig til medarbejderne. Men når ledelsen går forrest og viser, at man tager både lærer- og pædagogfagligheden lige alvorligt, rykker det noget i rækkerne,” siger Trine Ankerstjerne, der, når hun underviser pædagog- og lærerstuderende, aner en spirende tendens til, at de kommende pædagoger og lærere ikke har samme snævre blik på faggrænserne, som har præget mange af deres kolleger.

Trine Ankerstjerne

Cand. pæd. pæd og lektor i pædagogik og praktikkoordinator på UCC’s pædagoguddannelse København.

Redaktør på bogen ’SFO- og fritidspædagogik – før, nu og i fremtiden’. Skriver i øjeblikket på en ny bog om samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen sammen med Sara Hannibal fra Læreruddannelsen Zahle, UCC. Bogen udkommer i 2014