Det handler om elevernes læring.

Elevernes læring bør stå allerøverst på skolelederens dagsorden. Altid. UCC magasin har talt med skoleleder på Høsterkøb Skole Kirsten Frøhlich Brønd om de temaer, der fylder mest i et skolelederhoved i en reformtid.

OM MAGT OG FRIHED

Som skoleleder har du verdens største råderum. Hvor tit har jeg besøg af min chef? Et par gange om året måske. Hvis du som skoleleder har orden i økonomien, skolens resultater er gode, og der ikke hersker anarki eller er dårlige arbejdsmiljømålinger, så har du et kæmpe råderum. Jeg kender ikke mange andre job, hvor du har så stor en arena og så stort et ledelsesrum. Jeg tænker ikke så meget over det til daglig, men jeg er bevidst om at have ydmyghed, respekt og en forståelse for, at de beslutninger jeg tager, kan have stor indvirkning på familierne. Man kan komme til at holde mange menneskers skæbne i sine hænder.

OM DET DER FYLDER MEST LIGE NU

Jeg kunne godt tænke mig, at vi i stedet for at kigge på undervisningen kiggede på børnenes læring. Der bliver talt meget om, at skolelederne skal følge lærernes undervisning. Men det skal du jo egentlig ikke. Du skal følge børnenes læring. Det er det, der er det vigtige. Jeg er meget optaget af, at vi i langt højere grad fokuserer på det, der kommer ud af de læreprocesser, vi sætter i gang hos børnene, frem for at planlægge store, forkromede forløb.

OM MIT NÆSTE STORE PROJEKT

 Jeg tænker meget over, hvordan vi kan hjælpe eleverne til at være mere bevidste om deres egne læreprocesser. Kan vi få selv de mindste børn til at reflektere over deres egen læring? Når man kigger på de faktorer, der har størst effekt for elevers læring, er det ’at tro på sig selv’ en kæmpestor faktor. Derfor arbejder jeg med, hvordan vi som skole kan hjælpe med at bygge børnene op. Det kunne fx være gennem kontinuerlige feedbacksamtaler med børnene – gerne i grupper – om, hvordan de klarer sig.

OM ORGANISERING OG ILDEBRANDE

 Hvis man som skoleleder ikke hele tiden har forbindelse til den praktiske hverdag med det yderste af sine fingerspidser, så mister man noget. Det betyder ikke, at jeg som leder løber rundt og slukker ildebrande, for det gør jeg faktisk aldrig. Jeg sørger for at have en organisation, hvor der ikke opstår ildebrande. Jeg har aldrig en lærer, der står med en elev på mit kontor og siger ’gør noget’! For vi har et helt apparat, der træder i kraft længe før. Det indbefatter blandt andet AKT-vejledere, klasserumsobservation og undervisningsassistenter i alle små klasser, så vi er sikre på, at der er hænder nok.

OM INKLUSION OG KOMPETENCEUDVIKLING

 Inklusion fylder meget i hverdagen, fordi det påvirker hele systemet, hvis et barn ikke har det godt. Jeg har flere lederuddannelser, men jeg synes, jeg kommer til kort i forhold til inklusionsopgaven. Derfor er jeg ved at tage en masteruddannelse i specialpædagogik. Jeg tror på, at man er en god leder, når man har en dybere forståelse for og viden om det, skolen skal arbejde med. Inklusion er en meget politisk dagsorden, hvor fronterne bliver trukket op i ’for’ eller ’imod’. Men det er jo alt det inde imellem ’for’ og ’imod’, der er det interessante, for det er lige dér, hverdagen udspiller sig.

OM AT HAVE SELVSTYRENDE MEDARBEJDERE

 Jeg anser det, at man er selvledende som medarbejder og lærer, som en kæmpe styrke. Det er jo lige præcis det, jeg også gerne vil overføre til vores elever. Hvis du én gang har prøvet at have en medarbejder, der spørger om alt fra A til Z, ved du, at det får du svip af. Så jeg ønsker en høj grad af selvstyring – men med en forståelse for, at man ikke er ansat for at realisere sig selv. Det kan ganske vist være en ekstra bonus ved jobbet, men vi har en fælles opgave, der hedder ’elevernes læring’.

OM REFORMEN

 I den offentlige debat har lærernes arbejdstid og elevernes længere dage fyldt meget. Men jeg har ikke tænkt mig at tale arbejdstid før på den anden side af jul. Vi bliver nødt til at tænke indholdet i reformen først. Altså, hvordan organiserer vi fx konkret, at eleverne skal have bevægelse og idræt hver dag?

OM DET DER SKAL REPARERES

Jeg hilser sådan set både reform og arbejdstidsaftale velkommen. Det har bare mildt sagt ikke været elegant i udførelsen. Den retorik, der har været brugt om lærerne, er blevet opfattet som uretfærdig af mange. Det stiller mig i en situation som skoleleder, hvor ligegyldigt hvor godt et arbejdsmiljø vi har, og hvor fornuftige og dybt professionelle lærere jeg har, så bliver jeg nødt til at lægge en ekstra følsomhed ind i alt, hvad jeg gør og melder ud. Der er noget, der skal repareres, som jeg ikke selv er skyld i, men som jeg skal tage hensyn til.

OM AT UDDELEGERE

Det gør jeg i stor stil. Men jeg uddelegerer aldrig det endelige ansvar. Jeg kunne fx aldrig finde på at lægge det ud til mine teams at beslutte, hvordan fordelingen af timer og forberedelse skal foregå. Det er en opgave, som teamene ikke har mulighed for at løse og et ledelsesansvar, jeg hverken vil eller kan overdrage. Det ville være at fralægge mig ansvaret.