100 % lærerstolthed

Prestigen tilbage: På jagt efter glæden ved at være lærer

Spørger man danskerne, ligger jobbet som lærer nummer 44 på listen over prestigefyldte job – efter job som bankrådgiver, elektriker og ejendomsmægler. Alligevel forlader mange deres fag til fordel for et drømmejob som lærer. UCC magasin har talt med tre lærere, der alle har droppet deres oprindelige fag og positivt tilvalgt lærerfaget. De fortæller om glæden ved at være lærer – og om hvor irriterende det er, at mange ser lærergerningen som et lavstatusfag.


snedkeren

Hvem: Leo Jensen, 49 år.
Hvad: Uddannet lærer i 2008 fra Blaagaard. Oprindeligt uddannet indretningsarkitekt og snedker.
Hvor: Lærer på Engelsborgskolen i Lyngby, hvor han underviser på mellemtrinnet i matematik, natur og teknik og billedkunst.

- Jeg skiftede spor og blev lærer, fordi jeg efter halvandet år som udlært snedker fik konstateret en lungesygdom, som gjorde, at jeg måtte kigge mig om efter et nyt fag. Det at blive lærer var en solid planke, som jeg sprang på. Her var et fag, hvor jeg kunne bidrage med noget. Børn kan godt lide mig, og jeg føler, jeg har noget at give. Det fede ved at være lærer er de her øjeblikke med forklarelsens lys, hvor et eller andet klikker inde i elevens hoved, og forståelsen for noget pludselig er der. Når det går op for børnene hvorfor. Det, synes jeg, er enormt meningsfuldt, og det sker jo hele tiden – i hvert fald når man er matematiklærer. Det kan godt ærgre mig, at der i manges øjne er så lidt prestige i at være lærer. Hvad flertallet mener, betyder generelt ikke alverden for mig, men jeg synes ikke, det errimeligt, at vi skal have lavstatus. Jeg har aldrig nogensinde selv tænkt eller oplevet, at lærerfaget var lavprestige – hverken som forælder til børn i skolen eller som lærer. Jeg synes tværtimod, at jeg nyder stor opbakning og respekt om de ting, jeg gør. Jeg ved med mig selv, at det i den grad er et vigtigt.


embedsmanden

Hvem: Line Hagn-Meincke, 46 år.
Hvad: Uddannet meritlærer i 2009 fra Zahle. Oprindeligt uddannet cand.scient.pol. og ansat i Videnskabsministeriet.
Hvor: Lærer på Ny Hollænderskolen på Frederiksberg, hvor hun på interviewtidspunktet var klasselærer og underviser i indskolingen i dansk, billedkunst, idræt, historie og kristendom. Nu underviser hun i udskolingen.

- Jeg skiftede spor og blev lærer, fordi jeg fandt ud af, at det, der gav mig arbejdsglæde, var menneskelige relationer og de situationer, hvor jeg selv spillede en rolle i menneskers udvikling. Jeg var ansat som specialkonsulent i Videnskabsministeriet og var glad for det, men efter en årrække kom jeg i tvivl, om det var det, jeg skulle resten af mit liv. Det fede ved at være lærer er dagligdagen med børnene. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg gør en forskel for mine elever både fagligt og socialt. Jeg skaber gode rammer for deres læring og laver en genkendelig og¨tryg hverdag for dem, hvor der også er plads til spontane indslag. Jeg kunne ikke forestille mig at være lærer uden at være klasselærer. Jeg kan også godt lide, at jobbet er så selvstændigt, og at jeg har så stor indflydelse på min arbejdsdag. Det generer mig, at lærerjobbet ses som lavprestige, for jeg er ret ærekær. Alle de lærere, jeg arbejder sammen med, er dygtige og ambitiøse, og jeg synes, det er trist, at der hersker dén holdning til lærerprofessionen. Fra mit tidligere job i ministeriet er jeg vant til at få anerkendelse for det, jeg laver, og det er da problematisk, at lærerjobbet i den offentlige debat har lav status. Jeg føler ikke selv, at lærerfaget er et lavstatusjob. Jeg får anerkendelse fra både kolleger og ledelse og også fra mange forældre.


cand.mag'en

Hvem: Rune Veigert, 35 år.
Hvad: Har arbejdet som lærer i fem år og er uddannet meritlærer i 2012 fra læreruddannelsen  Blaagaard. Oprindeligt uddannet cand. mag. i dansk og historie.
Hvor: Lærer på Ådalens Skole i Frederikssund, hvor han underviser i udskolingen i dansk, historie, samfundsfag og kristendom.

Jeg skiftede spor og blev lærer, fordi jeg som nyuddannet akademiker i 2008 søgte job på både gymnasier og folkeskoler. På den måde fik jeg mit nuværende job som lærer i udskolingen. Tre uger efter jeg var begyndt, blev jeg tilbudt en stilling på et gymnasium, men sagde nej. Jeg kan godt lide høj faglighed, og jeg kan godt lide at være i folkeskolen, fordi det også handler om relationer. Den største glæde ved at være lærer er, at jeg rykker noget i nogens liv. Det kan da godt være, at jeg kunne sidde i en osteklokke på universitetet og bidrage til litteraturforskningen ved at finde ud af noget nyt om
Karen Blixen. Men det rykker jo ikke noget i nogens liv. Det gør det, når man er lærer. Dér får du landets ungdom råt for usødet. At være lærer er et af kernejobbene i vores samfund. Jeg synes, at det er trist, at autoriteten omkring lærerjobbet udvandes. Da jeg gik i skole, hed det ’forældrekonsultation’, nu hedder det ’skole-hjem-samtale’, fordi vi skal være jævnbyrdige. Men det bliver simpelthen for vagt. Ja, vi er jævnbyrdige som mennesker, men da ikke fagligt. Vi skal lytte til hinanden, men læreren – jeg – er autoriteten. Jeg kommer jo heller ikke hjem til forældrene og siger, at det de laver fagligt på deres arbejde, er helt forkert. En del af læreres lavstatus kommer af, at vi ikke regnes som eksperter på lige fod med andre professioner.