Modtageklasser giver den bedste start

Flygtningesituationen betyder et langt større behov for modtageklasser rundt om i kommunerne og stærkere kompetencer inden for blandt andet dansk som andetsprog hos modtageklasselærerne.

I september 2015 havde vi 40 elever i modtagelsesklasser i Hillerød Kommune. Så fik vi pludselig besked om, at der var 40 mere på vej. Nu har vi cirka 125 elever i modtagelsesklasser og visiterer to til tre nye elever hver uge.” Det fortæller Mubeen B. Hussain, der er skolekonsulent for tosprogsområdet i Hillerød Kommune. Ligesom kommuner i resten af landet står de i Hillerød med ankomsten af de mange flygtninge fra Syrien i en helt ny situation. I Hillerød har de valgt at samle alle modtageklasser på to skoler, og siden efteråret er der udvidet fra fire til otte modtageklasser – tre 0. klasser, to klasser med elever fra 1.-3. klasse, to klasser med elever fra 5.-7. klasser og en med 14-18 årige på 10. klasseskolen. ”Der er ansat en del nye lærere, og vi er i øjeblikket i gang med massiv kompetenceudvikling af de 20 modtagelsesklasselærere,” siger Mubeen B. Hussain.

Læs også ”Hvem går på min bro?”

Mette Ginman, der er lektor i Videreuddannelsen i UCC, står i øjeblikket for videreuddannelsesforløb for modtageklasselærere i en række andre kommuner. ”Lærerne fortæller, at det blandt andet er en udfordring, at der hele tiden kommer nye elever ind i klasserne. Eleverne har meget forskellig baggrund – nogle har aldrig gået i skole, mens andre er fagligt stærke. Derudover kommer nogle børn med traumer eller andre udfordringer. Det er helt afgørende med relationsarbejde, og det er en særlig opgave, når lærerne ikke har et fælles sprog med eleverne,” siger Mette Ginman. Hun peger på, at modtageklasser ikke er noget nyt, men at omfanget er så meget større nu, og en del skoler, som ikke har haft modtageklasser før, skal have det nu.

MODTAGEKLASSER ER EN GOD IDÉ

Selv om der er stor interesse blandt lærere for at undervise i modtageklasser, er det ifølge forvaltninger og skoler blevet væsentligt sværere at finde medarbejdere, der allerede har formelle kompetencer til opgaven. Det viser en kortlægning af 20 kommuners indsats på området, som Danmarks Evalueringsinstitut for nylig har foretaget på vegne af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Kortlægningen viser også, at landets kommuner organiserer sig ret ens, når det gælder undervisningen af tosprogede elever. Undervisningen gennemføres de fleste steder i modtageklasser på udvalgte skoler i kommunen.

Læs også Urdu og polsk i store doser gør børnene bedre til dansk

Der er kommuner, blandt andet Hørsholm Kommune, hvor man har afskaffet modtageklasser og i stedet placerer de nyankomne elever direkte i almene klasser med særlig støtte. Ifølge Mette Ginman er det dog en rigtig god idé at bevare modtageklasserne, fordi de sikrer, at eleverne får den første basisundervisning i dansk på en målrettet måde. Hun henviser blandt andet til svensk forskning: ”Svenske eksperter peger på, at hvis man placerer eleverne direkte i almene klasser, kræver det rigtig meget støtte, for at eleverne får en sikker start i skolen. Eleverne kan ikke sprog nok til at følge med i en almindelig undervisning, føler sig måske ikke trygge og ved ikke nødvendigvis noget om, hvordan det er at gå i skole. I Sverige anbefales det, at man starter i en modtageklasse og gradvist efter cirka tre måneder begynder indslusning i almene klasser,” siger hun.

Ude på skolerne giver lærerne udtryk for, at eleverne i modtageklasserne er meget glade for at gå i skole og ivrige efter at lære noget.

DANSK ER IKKE BARE DANSK

En af de helt centrale opgaver i modtageklasserne er undervisningen i dansk som andetsprog. Mubeen B. Hussain fortæller, at nogle modtageklasselærere i kommunen har forudsætninger for at arbejde med dansk som andetsprog, mens andre ikke har, og de skal klædes på til den opgave.

Læs også Sådan bliver dit barn dygtig til dansk

”Dansk som andetsprog er et helt andet fagområde end dansk. Det minder mere om fremmedsprog, for det handler om sprogtilegnelse. Selv om dansk som andetsprog er et fag i skolen med egne læringsmål, er det ikke længere et linjefag på læreruddannelsen, og det er en af grundene til, at der mangler lærere med de rette kompetencer,” siger Mette Ginman. Hun peger også på, at undervisningen i dansk som andetsprog i høj grad handler om at bygge bro til undervisning i andre af skolens fag – både mens børnene går i modtageklassen, og når de kommer over i den almene klasse. ”Dansk er ikke bare dansk – det handler også om at kunne lære skolens fag på dansk. Derfor er det også vigtigt, at lærerne i de almene klasser har viden om dansk som andetsprog, for de skal sætte fokus på sproget i deres fagundervisning − i øvrigt til stor gavn for alle elever,” siger Mette Ginman.

Det handler om at planlægge fagundervisningen, så børnene hele tiden kan udvikle deres sprog. ”Det kan for eksempel være ved, at man laver meget konkrete opgaver, hvor eleverne skal ud i skolegården og måle noget op. På den måde bygger man skolesproget op med udgangspunkt i oplevelser og erfaringer. Med nyankomne elever er der også både i modtageklassen og i den almene klasse i endnu højere grad end ellers brug for differentieret undervisning,” siger Mette Ginman.

GLÆDE VED AT LÆRE

I Hillerød Kommune har man vejledere i dansk som andetsprog på alle skoler, og de har fået massiv kompetenceudvikling de senere år, fortæller Mubeen B. Hussain. Både hun og Mette Ginman peger på, at man lige nu står i en ny situation, hvor en stor del af modtageklasseeleverne har arabisk som modersmål. ”Hvor modtageklasser tidligere var mere blandede, er der i dag mange arabisktalende. Nogle lærere ser det som en udfordring, men jeg ser nogle pædagogiske muligheder i det. Eleverne kan hjælpe hinanden, og det er nemmere at bruge modersmål som en ressource, når der er færre sprog, man skal forholde sig til,” siger Mette Ginman.

Også Mubeen B. Hussain understreger, at elevernes modersmål er en vigtig ressource i undervisningen i dansk som andetsprog. ”Vores lærere får at vide på kurser, at de skal inddrage børnenes modersmål, hvor det giver mening. Vi er heldige, at nogle af vores lærere kan tale tyrkisk eller arabisk, og vi er ved at se på, om vi kan lave modersmålsundervisning i arabisk for de ældste elever,” siger hun.

Læs også Modtageklasselæreren på skolebænken

Ude på skolerne giver lærerne generelt udtryk for, at eleverne i modtageklasserne er meget glade for at gå i skole og ivrige efter at lære noget, fortæller Mette Ginman. ”Skolen repræsenterer regelmæssighed og et nyt liv, og det skal man bygge på,” siger hun. I det hele taget er det afgørende at se elever i modtageklasser som børn med ressourcer og bygge på de kompetencer, de har med sig, påpeger hun: ”Det kan for eksempel være, at en elev er god til engelsk eller matematik eller til at organisere og tage ansvar. Mange børn kan mange sprog, fordi stort set alle de lande, de kommer fra, er flersprogede. Og det er afgørende at se mulighederne i, at de kan flere sprog – både i forhold til børnenes trivsel og deres tilegnelse af dansk og skolens andre fag.”

Du kan læse mere i Danmarks Evalueringsinstituts kortlægning:
”Basisundervisning for tosprogede elever”, 2016.

Om Helene Thise

Lektor og udviklingskonsulent i Program for inklusion og integration i Videreuddannelsen UCC. Underviser og konsulent i dansk som andetsprog, sprogudviklende undervisning og flersprogethed.