Et sprog til borgere uden sprog

Hvordan kan ansatte i fx bo- og dagtilbud, som arbejder med børn, unge og voksne, der har svært ved at tale, hjælpe dem med at kommunikere? Indtil nu har formel uddannelse på området været en mangelvare, men det retter en ny videreuddannelse op på.

For de fleste af os er dét at tale ikke noget, vi tænker nærmere over. Munden løber ubesværet, og vi giver udtryk for vores tanker, ønsker og følelser i en lind strøm.

Men nogle mennesker har enten store vanskeligheder med at gøre sig forståelige over for omgivelserne, eller de har slet intet sprog. Derfor har de brug for, at dygtige fagpersoner kan opfange, tyde og formidle deres kommunikation, fortæller Ida Marie Mundt, som er adjunkt på Videreuddannelsen hos UCC. Hun underviser på et nyt specialpædagogisk diplommodul med titlen ”Komplekse kommunikationsbehov og funktionsnedsættelser”, som hun selv har udviklet i samarbejde med praksisfeltets interesseorganisationer.

Læs også Døve børn har stadig brug for tegnsprog

”Du ser ikke andres kommunikation, hvis ikke den ligner din egen, så det er afgørende at uddanne i det her. Tidligere har der kun været små, korte kurser til personalegruppen i fx bo- og dagtilbud. Håbet er at få flere diplommoduler inden for området, så vi måske kan få en hel studieretning og med tiden også kan bedrive egen forskning på området. Lige nu trækker vi på udenlandsk forskning og evidens,” siger Ida Marie Mundt.

DIPLOMMODULET ’KOMPLEKSE KOMMUNIKATIONSBEHOV OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSER’

  • Uddanner bl.a. lærere, pædagoger, talepædagoger, ergo- og fysioterapeuter til arbejdet med borgere, som har et mangelfuldt talesprog på grund af kognitive og/eller fysiske vanskeligheder.
  • Giver de studerende viden om kommunikationsteori og om alternative kommunikationsmuligheder og -redskaber, bl.a. særlige IT-programmer.
  • Kører for anden gang i år og udbydes igen i foråret 2017 på UCC’s Campus Carlsberg. Ansøgningsfrist er 15. november 2016.

Hun har arbejdet som speciallærer i mange år, har en masteruddannelse i specialpædagogik – og en gammel drøm om at lave lige præcis sådan en uddannelse for ansatte i fx bo- og dagtilbud, der arbejder med mennesker med komplekse kommunikationsbehov og funktionsnedsættelser. Modulet har i år 25 studerende, som kommer fra hele landet og fra Færøerne, for uddannelsesforløbet er det eneste af sin art i Danmark.

KOMMUNIKATION GIVER ET GODT LIV

Uddannelsen falder på et tørt sted, siger Mogens Wiederholt, der er direktør i Spastikerforeningen. Han taler på vegne af de 10.000 danskere, som lever med spastisk lammelse.

Læs også Tegnsprog er en livsnødvendighed

”For at du kan leve dit liv, er det jo helt afgørende, at du kan kommunikere, ellers bliver du isoleret og ensom og har risiko for at udvikle psykiske lidelser. Men vi har set, at de tilbud, vores medlemmer får, langt fra altid er gode nok. Så dette er en vigtig første byggesten, som forhåbentlig kan lægge grund til noget endnu større,” siger Mogens Wiederholt, som sidder i styregruppen for uddannelsen.

Det var Spastikerforeningen, der på vegne af flere interesseorganisationer på handicapområdet henvendte sig til Ida Marie Mundt og bad hende udvikle et akademisk uddannelsesforløb. Også Landsforeningen LEV, som repræsenterer borgere med udviklingshæmning, og organisationen ISAAC Danmark, som arbejder for at give alle mennesker mulighed for værdig kommunikation, så et stort behov.

Da Ida Marie Mundt allerede havde et næsten færdigt kursusprogram liggende i sin skrivebordsskuffe, tog det kun et halvt år at få uddannelsesforløbet på skinner. På uddannelsen underviser praktikere og forskere fra bl.a. UCC og Københavns Universitet.

Om Ida Marie Mundt