Fordomsstafetten - Lærer

"Lærerstuderende er nogle bedrevidende know-it-all typer, der ikke lytter til eleverne".

Kan man kun forstå ’Den lille Rødhætte og Ulven’ med Jung-briller på? Er der kun én rigtig måde at dividere? Og er reklamer altid kvindeundertrykkende? Med andre ord: Har lærerstuderende svaret på alt, som det bare handler om at få alle andre (bl.a. eleverne) til at forstå? Sebastian Konzior svarer på fordommene og giver stafetten videre til de studerende på tegnsprogstolkeuddannelsen.

Sebastian Konzior læser på UCC’s læreruddannelse, og han kan – stort set – aflive fordommene. 

”Allerførst: Vi lytter til børnene. Jeg og alle mine medstuderende er meget opmærksomme på at inddrage elevernes perspektiv. Den sorte skole har været død længe, og nu handler det om at variere og differentiere i undervisningen og få eleverne til at blive medskabere af deres læring. Vi hverken kan eller skal proppe viden ned i halsen på børn,” siger Sebastian og fortæller videre om læringsrum og -stile, projektmetoder, læring gennem kroppen og andre måder at undervise børn, så alle lærer noget.

Blev selv lærer på grund af en dårlig lærer

Alligevel kan Sebastian godt forstå den tekstilformidlerstuderende, der i sidste fordomsstafet forsigtigt luftede fordommen om lærere, der ikke lytter til eleverne.
 
”Jeg har selv haft både gode og dårlige lærere i folkeskolen. Desværre er det ofte de dårlige, man husker. Faktisk valgte jeg selv at blive lærer på grund af én bestemt lærer. Da jeg gik ud af skolen, sagde jeg til mig selv: Dét der kan jeg gøre meget bedre – og sidste efterår startede jeg på læreruddannelsen på Zahle, hvilket jeg er superglad for,” siger han.
 
Men hvad med den grimme fordom om, at lærerstuderende tror, de ved alting bedre end alle andre?
 
”Hmmm, er vi nogle know-it-all-typer? De af mine venner, der læser jura eller på CBS, synes, at vi lærerstuderende er nogle bløde typer, der sidder i rundkreds og netop ikke har svaret på alt. Men sammenlignet med de andre UCC-uddannelser, ja, så kan vi måske virke som nogle, der tror, de ved det hele. Det kan skyldes, at vi har et pensum på en anden måde end fx pædagogerne. Jeg læser fx til matematik- og fysiklærer i udskolingen. Der er et fagligt stof, jeg skal kunne, og som jeg skal kunne lære videre. Og i skolen er der årsplaner, læringsmål, osv. På den måde ligger det mere fast, hvad vi skal lære. Men vi tror altså ikke, vi ved det hele. Jeg gør i hvert fald ikke,” siger Sebastian med et grin.

Hvorfor lære det sværeste sprog i verden?

Svaret falder prompte, når man spørger Sebastian, om han har fordomme over for en anden UCC-uddannelse:
 
”Ja! Tegnsprogstolkene. Jeg har dyb respekt for dem, for de er vigtige for både børn og voksne, der er døve. Men altså … Jeg tænker: Hvorfor vælger man det? Det virker som det sværeste sprog i hele verden, og jeg må altså indrømme, at det ser fjollet ud på tv. Jeg har helt klart en fordom om, at det er studerende, der har haft latin i gymnasiet, og så var det ikke mærkeligt nok, derfor valgte de at kaste sig over tegnsprog. Jeg tænker, at det må være nogle nørdede og ret specielle typer.”
 
Den 21-årige lærerstuderende glæder sig i øvrigt til at flytte på Campus Carlsberg sammen med netop tegnsprogstolkene, pædagogerne og tekstilformidlerne.
 
”For at lære de studerende på uddannelserne at kende – og få aflivet alle fordomme,” slutter han.