Talentprogram

Copenhagen Honours College er navnet på talentprogrammet på KP’s læreruddannelse og har fokus på naturfag.

Bliv studerende på Copenhagen Honours College
Talentprogrammet er for dig, der læser til lærer på Københavns Professionshøjskole, og som har valgt et eller flere naturfag som undervisningsfag.

Copenhagen Honours College giver dig mulighed for at udfolde dit særlige potentiale. Programmet er krævende, men for indsatsen får du kompetencer, der giver dig mulighed for at gøre en forskel både i og uden for skolen. Læs mere om tilmelding som studerende (pdf).

Bliv partnerskole i Copenhagen Honours College
Noget af det, der gør Copenhagen Honours College særligt professionsrettet er en løbende tæt tilknytning til en partnerskole. De studerende på programmet knyttes til en skole, hvor de skal arbejde med at udvikle elementer i og omkring naturfagene og modtage vejledning fra en erfaren og engageret naturfagslærer. 
Læs mere om hvordan man bliver partnerskole (pdf).

Om Copenhagen Honours College
Programmet løber over 2 år og er tilrettelagt med aktiviteter, der udfordrer de studerende og giver dem mulighed for at udfolde deres særlige potentialer. Læs mere om Copenhagen Honours College (pdf).

Kontakt
Har du spørgsmål om vores talentprogram?
Kontakt programleder Nina Troelsgaard Jensen -  nije@kp.dk

Janus Welling er lærer for børnene på Rigshospitalet

Karrieremuligheder

Med en læreruddannelse i rygsækken har du masser af muligheder for at skabe din egen drømmekarriere. Vi har samlet et udpluk af vores tidligere studerende, der fortæller om deres vidt forskellige jobs, der alle bygger på en læreruddannelse fra UCC.